Specialeworkshop 4/4 Rasmus Rønlev, cand.mag. Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d.

1. Specialeworkshop 4/4Rasmus Rønlev, cand.mag.Gitte Holten Ingerslev, lektor, ph.d.

2. Om AKADEMISK SKRIVECENTER – de tre søjler • Undervisning - vi afholder workshops foropgave- og specialeskrivende studerende. • Vejledning - vi tilbyder individuelvejledning i skriftlig akademisk fremstilling. • Formidling - vi skriver og samler trykte ognetbaserede ressourcer om akademiskfremstilling. Læs mere om os på vores hjemmeside: skrivecenter.dpu.dk

3. Program for specialeworkshops, efterår 2010 Den 1. workshop handler bl.a. om: • specialegenren og dens kvalitetskriterier (herunder normer for akademisk sprog) • brug af vejleder, skriveproces og planlægning • introduktion til problemformulering Den 2. workshop handler bl.a. om: • opsamling på problemformulering • undersøgelsens grundlæggende elementer (pentagon-modellen) • introduktion til struktur Den 3. workshop handler bl.a. om: • specialet som ét argument (argument-modellen) • analyse og analysemetoder • teorier, begreber og metoder Den 4. workshop handler bl.a. om: • sprog • opsamling på struktur • vigtige afsnit i specialet: indledning og konklusion

4. Dagens program

5. En god workshop kræver en aktiv sidemand I er alle meget velkomne! Men dagen i dag er en workshop med masser af aktiviteter. Den er lagt an på at du er i gang med dit speciale og indstillet på at arbejde på det, individuelt og sammen med sidemanden. Du og din sidemand får mest ud af dagen hvis I er cirka lige langt i specialeskrivningen og nogenlunde lige forberedte til i dag.

6. Aktivitet: Status på din specialeskrivning d.d. Fortæl sidemanden hvad status er på dit speciale som proces og produkt: • Hvor langt er du? I processen? Med teksten? • Hvor forberedt er du til i dag? (Har du 1) lavet et udkast til en indholdsfortegnelse og 2) medbragt noget tekst du har skrevet?) Råb op hvis du og sidemanden vurderer at I er for forskellige steder i jeres specialeskrivning, og derfor har brug for at finde nye makkere. Så finder vi ud af det i fællesskab.

7. At skrive for at forstå mest proces (lidt produkt) udforskende, afprøvende fokus på læring fejl er mulighed for udvikling vejleder er udviklingshjælper intern – privat metodefrihed personligt sprog At skrive for at andre skal forstå produkt konkluderende fokus på bedømmelse fejl skjules (“luk hullerne”) vejleder er dommer ekstern – offentlig fastlagt genre formelt sprog Forståelse og sprog Skriv i udkast: Tillad dig selv at skrive for at forstå. Det er forudsætningen for at skrive for at andre skal forstå.

8. Godt akademisk sprog er ... • Videnskabeligt • videnskabelig metakommunikation • brug af fagord/-terminologi • akademiske fremstillingsformer • præcist og entydigt ordvalg • adskillelse mellem kilde(r) og soecialeskriver • Klart • tekstlig metakommunikation • overholdelse af skriftsproglige normer • letlæselig sætningskonstruktion • sammenhæng mellem sætninger (kohæsion) • hensigtsmæssig brug af aktiv/passiv • konsekvent ordvalg • tekstudvikling • Korrekt • brug af ord og/eller begreber • stavning • bøjning • sammenskrivning af sammen-sætninger • tegnsætning • retskrivning – i øvrigt (Skov 2008 s. 50)

9. Aktivitet: Feedback på dit akademiske sprog I dag har du medbragt noget tekst du har skrevet (1-2 sider). Byt nu tekst med sidemanden, læs den grundigt mens du noterer, og giv bagefter sidemanden feedback på sproget i teksten: • Hvad fungerer godt? Ros! • Hvad er du evt. i tvivl om? Stil spørgsmål • Hvad synes du evt. kunne forbedres? Kom med (få!) forslag Husk under alle punkter at være konkret (udpeg de steder i teksten du taler om), konstruktiv (peg fremad, og kom med løsningsforslag), kriteriebaseret (brug skemaet om godt sprog) og kammeratlig (hold en ordentlig og venlig tone), men samtidig kritisk (vær ikke bange for at adressere evt. problemer så længe du husker de fire første k’er).

10. Aktivitet: Fra problemformulering til disposition Noter dit speciales (foreløbige) problemformulering på et stykke papir. Byt papir med sidemanden, og noter på baggrund af hans eller hendes problemformulering: • Hvilke afsnit skal (nødvendigvis) med i specialet for at svare på problemformuleringen? • Hvor meget skal eller må de fylde i det samlede speciale? • Hvilken rækkefølge skal de komme i? Præsenter dit forslag til en disposition for sidemanden, og diskuter hvordan dit forslag adskiller sig fra hans eller hendes egen idé om samme: Hvilke afsnit er tilført? Hvilke afsnit mangler? Og hvordan er de evt. proportioneret og/eller placeret anderledes? (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2000 s. 239)

11. Aktivitet: Indholdsfortegnelsen i dit speciale d.d. Gennemgå det udkast til dit speciales indholdsfortegnelse som du har lavet til i dag, og revider det evt. i lyset af: • sidemandens forslag til en disposition for dit speciale • dine kommentarer til sidemandens forslag og jeres diskussion i den forbindelse.

12. Den videnskabelige afhandlings standardstruktur • observation af et “problem i verden" • problemformulering, et relevant fagligt spørgsmål • metode, fremgangsmåde til løsning • teori (forklaringsmodel) som kan forklare og begrunde metode • indsamling af data • behandling, analyse af data • resultat(er), løsning(sforsøg) • vurdering, diskussion af metoden og resultater (løsning) • konklusion i forhold til problemformuleringen • perspektivering, relevans i faget og “i verden”. (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 162-163)

13. Aktivitet: Dit speciales struktur vs. standardstrukturen Sammenhold dit udkast til en indholdsfortegnelse for dit speciale med den videnskabelige standardstruktur som den fremgår af strukturskemaet: • Hvilke punkter i standardstrukturen er evt. ikke med i din indholdsfortegnelse? Skal de tilføjes, eller kan du begrunde hvorfor de ikke skal med ud fra dit speciales fokus og formål? • Hvilke punkter i din indholdsfortegnelse er evt. ikke med i standardstrukturen? Skal de udelades, eller kan du begrunde hvorfor de skal med ud fra dit speciales fokus og formål? Udfyld løbende strukturskemaet: Streg i venstre kolonne irrelevante punkter i skemaet, og tilføj punkter der evt. mangler i forhold til dit speciales fokus og formål. Noter i højre kolonne i punktform hvad de enkelte dele skal indeholde.

14. IDEKATALOG Tre ideer til strukturfremmende aktiviteter som du kan lave hvis du har problemer med at strukturere stoffet i dit speciale: • Lav et begrebskort (concept map)- for dig der har en stor mængde stof som du har svært ved at få overblik over og afgrænse • Placer dit stof i argumentmodellen- for dig der har en del stof, men har svært ved at se hvordan de enkelte elementer er (og måske ikke er) relateret til hinanden og specialets overordnede pointe • Skriv et minispeciale- for dig der fortaber dig i indholdsmæssige nuancer og sidespring og har mistet overblikket

15. IDE #1: Lav et begrebskort (concept map) Et begrebskort konstrueres på følgende måde: • Udvælg de ti vigtigste begreber, områder, temaer i din tekst • Skriv begreberne på små gule post-it sedler • Anbring dem på et A3-ark – bliv ved at flytte dem rundt til du er tilfreds med placeringen/hierarkiseringen • Marker sammenhængene mellem begreberne med forbindelseslinier– på linierne skriver du den sammenhæng du ser. Det er vigtigt at forstå at begrebskortet er dynamisk – det finder ikke sin endelige form den første gang du skaber det. Med et begrebskort kan du kortlægge de grundlæggende begreber i dit stof og deres indbyrdes relationer samt vælge de områder ud som din opgave skal handle om. (Bearbejdet efter: Novak og Gowin 1984)

16. IDE #1: Lav et begrebskort – et eksempel

17. IDE #2: Placer dit stof i argumentmodellen Faglig kontekst for specialets argumentation Dokumentation Konklusion Fagligt fundament og fremgangsmåde (teori og metode) Diskussion og metodekritik (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 303)

18. Struktur Indledning, opgavespørgsmål Teori og metode Undersøgelse Diskussion Konklusion, opgavesvar Perspektivering Argumentation Faglig kontekst Fagligt fundament og fremgangsmåde Dokumentation Diskussion og metodekritik Konklusion (med forbehold) Faglig kontekst IDE #2: Placer dit stof i argumentmodellen (forts.) Specialets strukturelementer udfyldes altså af argumentmodellens elementer – og omvendt. Det betyder at dit stofs placering i argumentmodellen svarer til en placering i standardstrukturen. (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 323-324; Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 114-115)

19. IDE #2: Placer dit stof i argumentmodellen (forts.) På den forrige workshop udfyldte du en argumentmodel for dit speciale. Sammenhold modellen med det strukturskema du har udfyldt i dag: • Indeholder din argumentmodel og dit strukturskema (stort set) det samme stof? • Er der overensstemmelse mellem stoffets funktion i argumentmodellen og dets placering i strukturskemaet? Hvis svaret i nogle tilfælde er nej, så overvej om der er stof i strukturskemaet – og dermed i din foreløbige disposition – der skal udelades eller flyttes.

20. IDE #3: Skriv et minispeciale Skriv et 2-5 siders resumé af dit speciale som du forestiller dig det med kapitlernes hovedindhold og pointe og nogenlunde proportionering og rækkefølge: • I dette kapitel vil jeg skrive om ... for at ... Du må ikke skrive indholdsformuleringer som: • I dette kapitel vil jeg skrive at ... Du må altså ikke skrive indhold, men kun om indholdet, og du skal begrunde udvalg, formål og pointe. På denne måde tvinger du dig selv til at holde fokus på dit speciales overordnede “fortælling”, argumentation og røde tråd. (Rienecker og Stray Jørgensen 2000 s. 247-248)

21. Indledning og konklusion er vigtige afsnit fordi ... • de er en ramme om den egentlige faglige og indholdsmæssige behandling – alle andre afsnit skal forholde sig både til indledningens oplæg til undersøgelsen og konklusionens opsamling på samme • de giver læseren en forståelsesramme med forudsætningerne for og resultaterne af undersøgelsen • de placerer specialet i en faglig kontekst – indledningen starter ude i verden og zoomer ind på ét problem, konklusionen svarer på problemformuleringen og zoomer ud i verden igen (evt. i en selvstændig perspektivering). (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 190; Stray Jørgensen og Rienecker 2006 s. 106)

22. Aktivitet: Et speciales indledning Læs den udleverede indledning fra et speciale i pædagogisk antropologi (specialet fik 12), og diskuter teksten med din sidemand: • Hvad fungerer godt i indledningen? Hvilke oplysninger indeholder den, og hvorfor er de velvalgte? • Hvad fungerer evt. mindre godt? Hvilke oplysninger er der for meget af, hvad savner du og hvorfor? Giv og noter alle jeres grunde. Vi samler op i plenum.

23. emne – problemindkredsning evt. synsvinkel problemformulering (begrund) undersøgelsens formål begrebsdefinitioner evt. hypoteser metode(r) (begrund dine valg) teori(er) (begrund dine valg) evt. empiri (begrund dine valg) afgrænsning specialets fremgangsmåde og opbygning. NB!Elementerne skal ikke nødvendigvis komme i denne rækkefølge. Skriv i specialets indledning (Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 21)

24. Indledningen præsenterer specialets pentagon og faglige kontekst Faglig kontekst for specialets undersøgelse 1. Undersøgelsens spørgs-mål (problemformulering) 5. Undersøgelsens fremgangsmåde 2. Undersøgelsens faglige formål 4. Undersøgelsens redskaber: Teorier, metoder, begreber 3. Undersøgelsens genstand: empiri, stof, data, fænomen (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 29)

25. Aktivitet: Indledningen i dit speciale d.d. Udfyld i stikord det udleverede skema. Præsenter skemaet for sidemanden, og fortæl: • Hvilke af skemaets punkter har du evt. ikke skrevet noget til? Bør du skrive noget om disse i dit speciales endelige indledning, eller er der en god grund til at udelade dem? • Hvilke ekstra punkter som ikke er med i skemaet, havde du evt. tænkt dig også at skrive noget om i dit speciales endelige indledning? Bør du udelade/flytte disse, eller er der en god grund til at medtage dem?

26. Skriv i specialets konklusion • Gentag problemformuleringen/tesen. • Skriv svaret/konklusionen/pointen (kort og i store træk). • Skriv hvad svaret hviler på (dokumentation, analyser). • Repeter kort pointer i din diskussion og metodekritik, og vurder hvor begrundet og pålidelig din konklusion er. • Kommenter/vurder/foreslå alternativer mht. de anvendte metoders/teoriers/begrebers brugbarhed i forhold til din undersøgelse. • Relater din konklusion til dit/dine formål. • Perspektivér til større/fremtidige faglige kontekster, brug, bidrag, betydning, konsekvenser – har du mange pointer, så gør det i et separat perspektiveringsafsnit. (Kilde: Akademisk Skrivecenter, Københavns Universitet.)

27. Konklusionen er påstanden i (og opsummerer) specialet som ét argument Faglig kontekst for specialets argumentation Dokumentation Konklusion Fagligt fundament og fremgangsmåde (teori og metode) Diskussion og metodekritik (Bearbejdet efter: Rienecker og Stray Jørgensen 2006 s. 303)

28. Hjemmeopgave: Konklusionen i dit speciale Når du når så langt at du har skrevet et udkast til din konklusion, så sammenhold dit udkast med listen over de elementer som det generelt anbefales at konklusionen indeholder, og noter: • Hvilke af de anbefalede elementer indeholder dit udkast til en konklusion evt. ikke? Bør du tilføje disse, eller er der en god grund til at du har udeladt dem? • Hvilke ekstra elementer som ikke er på listen, indeholder dit udkast til en konklusion evt.? Bør du udelade/flytte disse, eller er der en god grund til at du har medtaget dem i din konklusion? Hvis du er med i en specialegruppe, så præsenter dit udkast til en konklusion og især dine overvejelser mht. ovenstående spørgsmål, og få en kort tilbagemelding.

29. Tilbud til og ressourcer for specialeskrivere • Individuel skrivevejledning hvis du støder på forhindringer eller går i stå. • Tidligere studerendes specialer i bibliotekets specialesamling – flere lige til at downloade og læse (læs mere under “Links” på skrivecenter.dpu.dk). • Kollektiv specialeblog: specialebloggen.blogs.ku.dk – en specialeskriver, en skrivekonsulent og en informationsspecialist blogger om specialeskrivning. • Scribo – et værktøj der hjælper dig til at fastlægge dit speciales centrale styrepinde. DPU har tegnet et abonnement på Scribo, og som studerende på skolen har du derfor gratis adgang til programmet via scribo.dk (læs mere under “Links” på skrivecenter.dpu.dk). • Specialehæfte (koster 150 kr.): Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2006): Specielt om specialer. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.

30. Kontakt AKADEMISK SKRIVECENTER Kontakt os • hvis du har spørgsmål til dagens workshop eller vores workshops i øvrigt • hvis du har brug for individuel skrivevejledning for at komme videre i din specialeskrivning • hvis du er interesseret i de ressourcer - opgaveeksempler, bøger, hæfter og lignende - som vi skriver og samler om akademisk fremstilling. Skriv til: skrivecenter@dpu.dk Ring på: 88 88 94 85 Eller kig forbi: lokale A406a (på DPU i København) Åbningstider: tirsdag kl. 12-16, torsdag kl. 9-16 og fredag kl. 9-13.

31. Anvendt litteratur • Novak, J. D.; Gowin, D. B. (1984): Learning how to learn. Cambridge: Cambridge University Press. (Revideret og udvidet artikel fra 2008: http://cmap.ihmc.us/Publications/ResearchPapers/TheoryUnderlyingConceptMaps.pdf. Se også: http://cmap.ihmc.us/conceptmap.html.) • Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. • Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2000): Opgaveskrivning på videregående uddannelser – en læreRbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur. • Skov, Signe (2008): Bundne opgaver – hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående uddannelser. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. • Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2006): Specielt om specialer. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.