1 / 33

EU og virksomhederne – den 6. august 2012

EU og virksomhederne – den 6. august 2012. Dagsorden: Introduktion ”EU og virksomhederne” Praktiske informationer Karakteristik af EU EU’s økonomiske politikker EU’s forvaltning: Overstatslig- mellemstatslig Årsager til europæisk økonomisk integration – kort sigt-langt sigt

brooke-levy
Download Presentation

EU og virksomhederne – den 6. august 2012

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. EU og virksomhederne – den 6. august 2012 • Dagsorden: Introduktion ”EU og virksomhederne” • Praktiske informationer • Karakteristik af EU • EU’s økonomiske politikker • EU’s forvaltning: Overstatslig- mellemstatslig • Årsager til europæisk økonomisk integration – kort sigt-langt sigt • EU’s økonomisk-politiske samarbejdes historie • I morgen: teorier

  2. Praktiske informationer • Peter Nedergaard – pne@ifs.ku.dk • Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik etc. • Faget er et seminar med to afsluttende opgaver (lille og stor), som bedømmes bestået/ ikke-bestået. Skal være i orden for at bestå. • Kommunikationen foregår via Absalon. • Fagets form: Forelæsninger med løbende spørgsmål/diskussioner. Diasshow lægges ud, men vi når muligvis ikke alt hver gang. • Oplægsholdere udefra.

  3. • Hvad er EU-politik for en størrelse? • Politik kan på engelsk betyde både: • 1) Polity (EU’s opbygning), • 2) Politics (valg, partier, Interesseorganisationer i EU) • 3) Policy (de konkrete vedtagne politikker i EU). • Faget dækker EU’s polity og især EU’s economic policies. • Fagets hovedspørgsmål: Hvad består EU’s virksomhedsrelevante økonomiske politikker i, og hvordan udgør de en ramme for virksomhederne?

  4. EU’s politiske system • EU er ét politisk system, men er ikke en stat. • EU er ingen stat. Har ikke ”monopol på legitim anvendelse af magt” (Weber) = stat. • EU er noget nyt og ukendt i international politik. • Langt mere end en international organisation, men ingen stat. En kvasi-føderation. Spill-overs mod en føderation? ØMU? Nok tvivlsomt. Altid en mellemting. • EU’s politiske system producerer politikker af betydning for medlemsstaternes økonomi • – ca. 85% af erhvervsreguleringen stammer fra EU-beslutninger.

  5. Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/virksomhederne EU’s politiske system? • To grundlæggende måder: • 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet,Kommissionen). • 2) Via interessegrupper: a) nationale interessegrupper.b) Euro-organisationer. • Især påvirkningen via Euro-organisationer er stigende.

  6. EU’s institutioner producerer forskellige former forpolitik (policies): 1) Reguleringspolitik: Regler om den fri bevægelighed • for varer, tjenesteydelser, kapital og personer i det • indre marked. JA 2) Udgiftspolitik: Overførsler via EU’s budget: • landbrugspolitik, regionalpolitik, forskningspolitik. JA 3) Makroøkonomisk politik: ØMU. Rentepolitik. JA • Vekselkurspolitik. Koordination og gennemgang af • medlemslandenes skatte- og beskæftigelsespolitik. 4) Borgerrettede politikker: Rettigheder. Retspolitik. • Schengen. Asyl. Indvandring. Politisamarbejde. EU • statsborgerskab. NEJ 5) Udenrigspolitik: Handelspolitik, eksterne relationer. JA • Fælles sikkerhedspolitik. NEJ

  7. EU’s økonomiske politikker • 1) Handelspolitikken – fælles politik i kraft af toldunionen – forskel fra frihandelsområdet EFTA • 2) Landbrugspolitikken – den første fælles udgiftskrævende politik – moderpolitikken – ønske om europæisk interessesammensvejsning og studehandel • 3) Indre marked – fire friheder – tidligere fællesmarkedet

  8. EU’s økonomiske politikker • 4) Arbejdsmarkedspolitikken–gensidig læring– soft law – virker den? Hvilke lande lærer af hvem? • 5) ØMU – spill-over fra Indre marked – men hvor omfattende? – den manglende finanspolitik. ØMU-sammenbrud eller føderalisering? • 6) Energi- og klimapolitik – krisepolitikken, der blev hot. Europæisk eller national? Regionalpolitik: EU’s socialhjælp

  9. EU’s økonomiske politikker • 7) Industri- og forskningspolitikken – selektiv og generel støtte? Hvad virker bedst? • 8) Bistandspolitikken – hvad betyder bistandssupermagten – idealisme eller egeninteressevaretagelse? • 9) Transport- og regionalpolitikken – transport: den ukendte politik med de store virkninger

  10. Overstatslige/ supranationale/føderale beslutningsmådedominerer de økonomiske politikker 1)Overstatslig: Reguleringer; udgifter; visse makroøkonomiske politikker. • Kommissionen har her den udøvende magt. • Kommissionen har monopol på politiske initiativer. • Normalt stemmes der med kvalificeret flertal i • Ministerrådet. • • Europa-Parlamentet er integreret i • beslutningsprocessen. • • Domstolen har fuld kompetence til at sikre overholdelsen af de udstedte regler.

  11. Institutioner/ forvaltninger i EU’s overstatslige beslutningsproces EU-beslutningsprocessen i f. t. Danmark: Kommissionen – kommissærer og forvaltning – DG’ere Ministerier (ofte departementer) – specialudvalg + Ministerrådets arbejdsgrupper Udenrigsministeriet – EU-udvalget + Coreper Folketingets Europaudvalg Europa-Parlamentet – parlamentarikere + assistenter og sekretariat Ministerrådet – diskussion og beslutning – formanden betjent af Ministerrådets sekretariat National implementering (styrelser + kommuner) To tætte sammenhænge: Mellem det forvaltningsmæssige og det politiske Mellem det nationale og det europæiske

  12. Mellemstatslig/ intergovernmental beslutningsmåde findes på enkelte områder • 2)Mellemstatslig: • De fleste makroøkonomiske politikker (Ø’et i ØMU) vedtages via en mellemstatslig beslutningsproces. • Ministerrådet er det vigtigste udøvende og lovgivende organ. • • Normalt er der enstemmighed på området. • • Kommissionen kan alene komme med ideer/ koordinere. • Europa-Parlamentet bliver alene konsulteret af • Ministerrådet. • Domstolen har meget begrænset kompetence

  13. Årsager til europæisk økonomisk integration på kort sigt I • 1) Økonomiske: • --- a) færre transaktionsomkostninger (f.eks. • regler, mønt osv.) • --- b) stordriftsfordele (f.eks. virksomheder • med større produktionsserier)

  14. Årsager til europæisk økonomisk integration på kort sigt II • 2) Politiske: • --- a) eksternaliteter (f.eks. miljø) • --- b) troværdighed (f.eks. sikkerhedspolitik, • fælles valuta) • --- c) forsikring (f.eks. støtte ved • makroøkonomiske kriser)

  15. Årsager til europæisk økonomisk integration på kort sigt III • 3) Interesser: • --- a) pakkeaftaler (f.eks. hvis integration her, • så også integration dér) • --- b) pres fra virksomheder (f.eks. på grund • af ønsket om ens konkurrencevilkår) • --- c) pres fra lønmodtagerside (f.eks. • stærkere regulering af arbejdsmiljø for at • undgå ”unfair” konkurrence) • --- d) EU-institutionernes egeninteresse (f.eks. • når et DG fremmer EU-samarbejdet)

  16. Drivkræfter i europæisk historie/integration på langt sigt: • 1) Tekniske fremskridt = irreversibel • 2) Politisk idealisme/ lederskab = reversibel • (baseret på politisk-økonomisk teori af Willem Molle)

  17. 0 – 1815: Det fælles fundamentet for europæiskintegration • Palæstina: Kristendom, næstekærlighed • (solidaritet), lighed • Grækenland, demokrati • Rom, ret, latin • Karl den Store (Charlemagne) • Napoleon versus Storbritannien. • Napoleonskrigene – nederlag, men standardiserede kontinentet (10-tal, metermål osv.).

  18. 1815 – 1870: Økonomisk integration ogindustriel revolution • Britisk lederskab, ideen om frihandel, • Smith, Ricardo • Samarbejde om transport (flodtrafik) og kommunikation (post) • Valutaunioner • Infrastruktur (jernbaner) • Fransk-tyske krig 1870

  19. 1870 – 1914: Den økonomiske integration går i stå • Gradvis voksende nationalisme og europæisk rivalisering • Voksende protektionisme (told), men også fortsat temmelig fri bevægelighed for produktionsfaktorer som arbejdskraft og kapital • Guldstandarden basis for nationale valutaer • 1. verdenskrig 1914

  20. 1914 – 1945: Disintegration • Versailles-freden: ret til selvbestemmelse, dvs. mange nye stater • Folkeforbundet meget idealistisk og svagt • (USA udenfor) • Wall Street-krakket: protektionisme og • massearbejdsløshed • 2. verdenskrig 1939

  21. 1945 – : Integration på ny Amerikansk lederskab, ideen om frihandel og internationalt samarbejde Et væld af nye internationale organisationer baseret på amerikansk eller stormagtslederskab: FN, IMF, Verdensbanken, GATT, OECD Europa: Benelux, Nordisk Råd, Europa-Rådet, WEU, EF, EFTA

  22. Nøgleår i EU-integrationen: • EKSF………………………………….....1952 • EØF, EURATOM…………………….….1958 • Landbrugspolitikken………………….1964 • Luxembourgforlig……………………..1965/66 • Toldunion………………….…………....1968 • UK, DK……………………….……….….1973 • EMS………………………………..…..…1979 • Indre marked……………………..…..…1985 • Fælles Akt…………………………...…..1987 • Unionstraktat………………………..…..1993 • Amserdamtraktaten…………………….1996 • Luxembourgprocessen………………..1997 • Lissabonstrategien…………………..…2000 • Nicetraktaten………………………….….2001 • Østudvidelsen…………………………...2004 • Udkast til Forfatningstraktaten…..……2004 • Lissabontraktaten………………………..2009

  23. 1970’erne – krise og valutauro • Wernerplanen 1972, endte med ”slangen i tunnelen”, EMS 1979 • - Direkte valg til EP 1979 • Britisk genforhandling – regional støttepolitik til bl.a. britiske kriseområder • - Britiske budgetspørgsmål – først løst i • Fontainebleu 1984

  24. 1980’ernes begyndelse - der lægges antil mere integration • Cassis de Dijon-dommen 1983 – gensidig anerkendelse af hinandens forskelligartede regler • Fælles akten • Hvidbogen om det indre markedprogrammet: 1985 - pres fra European Round Table of Industrialists • - Delors: spill-over til ØMU • - Kompromis mellem UK og resten: mere • markedsintegration • - Samlet pakke - - Cecchini-rapporten • - Dead-line - Indre marked 1992

  25. 1990’erne – integration og modreaktion • CAP reform 1992 • Maastrichttraktaten • ØMU (tre trin) + politisk union • ØMU: Tyskland: stærk uafhængig ECB – Frk. politisk legitimeret ECB. UK imod. • Politisk union: • Tyskland for stærk politisk union med føderalistiske træk og styrket EP. Frk. for svag politisk union. UK imod. • EU’s tre søjler: 1) EF + 2) FUSP + 3) RIA. • EP noget styrket: ret til at kræve undersøgelser, ombudsman, mere under samarbejdsproceduren.

  26. 1990’erne – integration og modreaktion • Ratifikation: Nej i DK, næsten nej i Frk. • Svaret: ÅND – Åbenhed, Nærhed, Demokrati • Danske undtagelser: ØMU, retssamarbejde, • forsvar og statsborgerskab • Alt dette samtidig med østblokkens fald/ tysk genforening

  27. 1990’erne – integration og modreaktion • Udvidelse med Østrig, Finland, Sverige (tidligere EFTA/EEA = fælles indre marked for visse varer og tjenesteydelser, men ingen indflydelse på EU’s beslutningsproces) • - Norge og Schweiz bliver de eneste kontinentaleuropæiske lande uden for EU, som heller ikke søger om at blive optaget • - Amsterdam-taktaten 1997 – arbejdsmarkedspolitik, dele af RIA til EF (”søjlespring”) • - Santer-Kommissionen træder tilbage 1999

  28. 2000’erne – stor udvidelse og økonomisk krise • Nice-traktaten 2001 – nye stemmevægte • - Konventet 2002-2004 • - Forfatningstraktaten 2004: 75 % ind under samarbejdsproceduren med kvalificeret flertal • - Lissabontraktaten: store dele af forfatningstraktaten videreføres heri

  29. 2000’erne – stor udvidelse og økonomisk krise • 8 østbloklandesamt Malta og Cypern med gradvis tilpasning fra 1989 (Phare + Europa aftalerne) • Big Bang i stedet for blot Polen, Tjekkiet og Ungarn • UK for Big Bang; Tyskland og Frankrig imod • EU blev fanget af egen retorik; historisk forpligtelse • - Polen, Tjekkiet og Ungarn med i NATO i 1999= lettere for andre lande at komme med i EU p.g.a., at man ville undgå mistanke om kobling

  30. Fra København til København angående nye udvidelser • Københavnerkriterierne: • - demokratisk styre • - menneskerettigheder • - markedsøkonomi • - administrativ kapacitet • - accept af aquis communautaire • + EU absorberingskapacitet • Optagelsen besluttet på topmødet i det • Europæiske Råd i København december 2002

  31. 2000’erne: Udvidelser efter 2004: • 2006: Bulgarien og Rumænien • - Kroatien • - Montenegro • - Serbien • - Makedonien • - Bosnien • - Albanien • - Tyrkiet • - Ukraine

  32. 2000’ernes slutning • Krise: finanskrise og realøkonomisk krise • Betydning for EU’s økonomiske politikker: • A) Indre marked: statsstøtte accepteres i vidt omfang (især til bilfabrikkerne) • B) ØMU: offentlige budbetunderskud og gældsætning i sydeuropæiske lande, græsk nær-kollaps, tvinger Kommissionen til at agere kvasi-finansministerium • C) Handelspolitikken: mindre tilbøjelighed til ekstern frihandel • D) CAP: reformtilhængerne trænges tilbage • E) Industripolitik: tilbage til den selektive industripolitik (grønne investeringer)?

  33. I morgen • Teoretiske vinkler på studiet af EU’s forvaltning og økonomiske politikker

More Related