Vand i Urbane områder – Partnerskab for klimatilpasning og innovation

1. Vand i Urbane områder – Partnerskab for klimatilpasning og innovation ”VAND I BYER”

2. Fra Søhuset / ansøgningsfasen:Det bliver svært! Men det skal nok lykkes!

3. Tak til dem der hjalp ekstra meget i skrivefasen • Henrik Lemke, IDA • Mette Hedegaard, Grontmij|Carl Bro • TI: Ulrik Hindsberger • DHI: Jørn Rasmussen og Hans Enggrob • KU: Marina B Jensen og Peter Holm • DTU: Birgitte Hoffmann og Karsten Arnbjerg-Nielsen

4. Dagens program 10.00 Velkomst, mål og metoder for dagen 10.15 Partnerskabets formelle rammer, oplæg og diskusioner 11.30 Mål, midler og indhold for de fælles generelle aktiviteter og de seks hovedaktiviteter 12.45 Frokost 13.30 Triple-helix muligheder på de seks hovedaktiviteter 14.45 Valg af styregrupper/tid i egen type af organisation 15.20 Opsamling og afrunding

5. Mål for dagen • Stiftende partnerskabsforsamling • Godkendelse af kontrakt • Underskrifter • Valg af styregruppemedlemmer • Overblik over hvad Vand I Byer er og ikke-er • Formelt • Reelt • Hvad skal til for at vi lykkes • Start de generelle aktiviteter • Første arbejder med at matchmake • Få (genopdaget) lyst til at være med

6. Hvor vil vi gerne være Om 2 år: • Der afholdes årlig partnerskabsdag med alle partnere og 8-10 møder med specifikke emner • Mere end 50% af deltagende partnere er med i et innovationsprojekt • Der er iværksat 10-20 projekter, der går i dybden med hvert sit problem • Der er udviklet 2-3 nye løsninger og disse er i gang med at blive testet Om 5 år: • Der er udviklet 1-3 fyrtårne der anvendes i forbindelse med eksport • VIBs resultater anvendes som standard ved både planlægning, teknologivalg og drift

7. Mål for dette oplæg Hvad projektet Vand I Byer er og ikke-er • Hvad er udfordringen? • Hvad vil vi – og hvad kan lade sig gøre i VIBs rammer? • Hvad er strukturen? • Eksempler • Tid og økonomi • Tid til diskussion

8. Der er hårdt arbejde at løse udfordringen med byer og klima Byer er både problemet og løsningen for klimaændringer • Løsninger for byer SKAL findes • Der er tænkt meget - handlet (for) lidt Der er behov for: • Tænk stort • Tænk praktisk • Samarbejde på tværs • Nye produkter og markeder • Branding af branchen

9. Hvad skal der til for at byer er klimarobuste og giver god velfærd?

10. Nuværende og fremtidigt problem: For meget vand de forkerte steder (Københavns Kommune, 2009)

11. De simple løsninger kender vi godt - vi skal videre

12. Vi har brug for mange ideer og vinkler

13. Muligheder ifm. ekstra afvanding

14. Muligheder og barrierer

15. Forskningsbehov

16. Vand I Byer – hvad vil vi? • Samfundsmæssigt: • Branchemæssigt: …til klimarobuste byer med lav CO2-udledning og fortsat velfærd www.vandibyer.dk www.VUPTI.dk Med fokus på byens vand Transformationen af danske byer fra klimasensitive enheder med stor CO2-udledning… fra klimasensitive enheder med stor CO2 - udledning … UNIK CHANCE FOR AT ANALYSERE PRAKSIS FORDOMSFRIT, TESTE OG DOKUMENTERE I 1:1, PROMOVERE BRANCHEN OG NYE LØSNINGER, BEDRE FODSLAG MELLEM HOVEDAKTØRER

17. Vand i Byer set fra bevillingsgiver (1) • 1 af 3 partnerskaber (andre 2 på sundhed) bevilget af Rådet for Teknologi og Innovation under Forskningsstyrelsen • Formål: Strategiske partnerskaber er en ny måde at tænke i markante strategiske innovationssatsninger, der fokuserer på at løse nogle af de store samfundsmæssige udfordringer, Danmark står overfor i de kommende år samtidig med, at forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet fremmes. • Indhold • Bløde netværk, matchmaking, formidling, markedsanalyser og strategier • Videnopbygning, herunder nyttiggørelse, med udgangspunkt i konkrete behov

18. Vand i Byer set fra bevillingsgiver (2) • Startbevilling på 25 mio kr • Reserveret yderligere 25 mio. kr til innovationskonsortier (2 stk) og erhvervsPhD-ere • Penge gives til universiteter og GTS-institutter • 50% med-finansiering skal sikres, ellers lukkes vi (hurtigt)

19. VIB set fra partnerskabsledelsens side I starten høj fokus på • Matchmaking • Ideskabelse Øvrige generelle aktiviteteter • Analyser af teknologier, vidensbehov mv • Brugerstudier, fokusgrupper tilnye løsninger • Specifik videnhjemtagning og eksportaktivitet • ... • Det vi laver i dag er et eksempel på generelle aktiviteter også høj fokus på start af udvalgte ”dybe” projekter Udvid personkredsen

20. Innovationsprojekter går i dybden, spindes ud og ”kommer tilbage” med ny viden Triple Helix Innovationsprojekt Afprøvning, demonstration, evaluering Triple Helix Innovationsprojekt Afprøvning, demonstration, evaluering Triple Helix Innovationsprojekt Afprøvning, demonstration, evaluering Triple Helix Innovationsprojekt Afprøvning, demonstration, evaluering Triple Helix Innovationsprojekt Afprøvning, demonstration, evaluering Triple Helix Innovationsprojekt Afprøvning, demonstration, evaluering Triple Helix Innovationsprojekt Afprøvning, demonstration, evaluering Triple Helix Innovationsprojekt Afprøvning, demonstration, evaluering Triple Helix Innovationsprojekt Afprøvning, demonstration, evaluering Triple Helix Innovationsprojekt Afprøvning, demonstration, evaluering Urban Water Urban Water Urban Water Urban Water Urban Water Urban Water Urban Water Urban Water Urban Water Facility Facility Facility Facility Facility Facility Facility Facility Facility Urban Water Facility Id é Resultat Resultat Ide Off. Myndigheder miljø, planlægning Forsyningsselskaber vand og spildevand Virksomheder producenter, rådgivere Forsknings- og Vidensinstitutioner Ingeniørvidenskab, bydesign, miljøkemi Regulerer og efterspørger progressivt Implementerer de gode resultater Udvikler nye produkter og ydelser Styrker forskningen og uddannelserne

21. Generelle krav til innovationsprojekter (flere i projekthåndbogen) • Skal styrke innovation og vækstpotentiale i målgruppen • Projekterne skal relatere sig til partnerskabets faglige fokusområde og bidrage til opfyldelse af partnerskabets mål • Projekterne skal understøtte udvikling af ny viden samt formidling og nyttiggørelse af forsknings- og videninstitutionernes viden, med udgangspunkt i virksomhedernes konkrete behov • Projekterne skal baseres på en aftale mellem de involverede parter, hvor mål, succeskriterier og forventede effekter for projektet fremgår klart • Resultaterne efterfølgende formidles til en bredere kreds

22. Yderligere krav til innovationsprojekter • Hensyntagen til ligelig fordeling mellem partnere og regioner  • Triple/quatro-helix samarbejdsstruktur • Myndigheder • Forskning og vidensinstitutioner • Virksomheder • Slutkunde • Gearing af midler – projektbudget > 3 * RTI-midler • Projektet skal bidrage til mindst et af de fysiske temaer (P1,P2 og P4) og mindst ét af de tværgående temaer (P3, P5 og P6) • Brugerdreven/åben innovationstilgang i ansøgningsfasen (behovsformulering, idéudvikling og forankring) • Projektporteføljen skal være landsdækkende – alle regioner • Projekter skal have fyrtårnspotentiale • SMV deltagelse

23. Hovedaktiviteter i VIB – ofte på tværs af muligheder og barrierer

24. Hvad er det DU brænder for? Universiteter GTS Producenter Rådgivere Kommuner Stat Interesseorg. Teknologiudvikling Beslutningsstøtte Test/dokumentation Velfærd Marked …

25. Innovationsprojekt – eksempel 1:Drift af grønne regnvandsbassiner F&U Livscyklusanalyser Cost-benefit / Cost-efficiency Plantemodeller Målinger Driftserfaringer Nye muligheder Målinger Virksomheder Målfastsættelse Prioritering af indsats Hvad er muligt? Slutbruger • Formål: • Eksperter i Lokal afledning • Bedre rensegrader Myndighed

26. Innovationsprojekt – eksempel 2:IT i komponenter Sensor-udvikling Metodeudvikling Datamining IT-struktur Fysisk struktur Markedsgørelse F&U Virksomheder Incitamenter Slutbruger • Formål: • Viden om system • Driftsoptimering • Eksport Myndighed

27. Innovationsprojekt – eksempel 3:Sundhed og vand Virksomheder Sammenhæng mellem vandkvaliteter og anvendelse Simuleringsmodeller Test på cases Udvikling af risikomodeller Sensorteknologi F&U Eksisterende og kommende plangrundlag (Krav til) måleprogram Slutbruger • Formål: • Hvad sker der ud over klima? • Bedre beslutninger Myndighed

28. Hvad skal der til før vi lykkes?

29. Vand i byer Organisatorisk: DTU Miljø DTU Management KU DHI TI • Økonomisk: • Alle!!! • Der er tre muligheder: • 50 mio kr projekt • 100 mio kr projekt • 0 projekt

30. Spilleregler og medfinansiering • Highlights fra kontrakt • Regler for fortrolighed og deling af informationer • Styregruppe med ret vide beføjelser • Ikke-støtte-modtagere 2/3 af pladserne i styregruppen • Mulighed for at træde ind og ud af VIB • Vi ”kører” når 2/3 af partnerne har underskrevet • Medfinansiering • Generelle aktiviteter • Tid (1 person*dags deltagelse = 1 dag til planlægning eller andre generelle aktiviteter) • Kontanter • Innovationsprojekter • Tid (derfor skal alle deltagere være med i VIB) • Kontanter

31. Dokumentation af udgifter • Rapportering omfatter alle partnere, dog således at kun partnere der modtager tilskud omfattes af revisionsvilkår, mens øvrige partnere udfylder skemaerne og sender dem til projektlederen med underskrift fra Økonomichef eller tilsvarende. • Rapporteringen skal være projektleder i hænde senest 14 dage før raporteringen til bevillingsgiver.

32. Gennemsnitligt input i PQmandemåneder pr. partner pr. år

33. Finansieringsmodeller – eksempel 1(Alt målt i mio kr) RTI

34. Organigram

35. Centrale udfordringer og muligheder • 10-15 mio kr årligt er mange penge! • Kan det betale sig? • Hvad med konkurrenterne? • Kan det lade sig gøre? • Det er os der kan det! • Vi kan få det sjovere og tiltrække nye ressourcer! • Vi bliver et rigere samfund • Hvad sker der hvis vi ikke gør det?

36. Grov tidsplan

37. Lidt finere tidsplan for 2010

38. Det altafgørende vi har brug for er: • Aktiv deltagelse i generelle aktivititer • Aktiv deltagelse i at formulere og deltage i IP-projekter / IK-projekter • Finansiering af hele deltagerkredsen • Genovervej og indsend evt. supplerende interesseerklæring (eller stem med fødderne i løbet af projektet)

39. God fornøjelse med at finde gode partnere og projekter