Hd auc 2009 ekstern konomirapportering johnny v jensen
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 40

HD AUC 2009 Ekstern økonomirapportering Johnny V. Jensen PowerPoint PPT Presentation


  • 73 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

HD AUC 2009 Ekstern økonomirapportering Johnny V. Jensen. Ekstern regnskabsaflæggelse og overordnede referenceramme. Disposition. Indledning Årsrapporten Regulering og lovgivning Teori Begrebsrammen. Ekstern økonomirapportering. Data om underviser Johnny V. Jensen

Download Presentation

HD AUC 2009 Ekstern økonomirapportering Johnny V. Jensen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Hd auc 2009 ekstern konomirapportering johnny v jensen

HD AUC 2009Ekstern økonomirapporteringJohnny V. Jensen

Ekstern regnskabsaflæggelse og overordnede referenceramme


Disposition

Disposition

  • Indledning

  • Årsrapporten

  • Regulering og lovgivning

  • Teori

  • Begrebsrammen


Ekstern konomirapportering

Ekstern økonomirapportering

  • Data om underviser

    • Johnny V. Jensen

    • Statsautoriseret revisor

    • Nielsen & Christensen

    • Telefon arbejde: 0045 98 18 33 33

    • E-mail: [email protected]


Ekstern konomirapportering1

Ekstern økonomirapportering

REGNSKABSPRODUCENT

REGNSKABSBRUGER


Ekstern konomirapportering2

Krav til regnskabet

Forståelig

Relevant

Pålidelig

Sammenlignelig

Ekstern økonomirapportering


Ekstern konomirapportering3

Regnskabets overordnede formål:

Prognose

Fordeling

Kontrol

Ekstern økonomirapportering


Ekstern konomirapportering4

Hvem udarbejdes regnskaberne for ?

Virksomhedens interessegrupper og deres mål

Offentliggørelse af regnskabsoplysning

Hvem ?

Hvordan ?

Ekstern økonomirapportering


Koalitionsmodellen

Koalitionsmodellen

Ejere

(investorer)

Långivere

Ledelse

Leverandører

Kunder

Medarbejdere

Offentlige

myndigheder

Det eksterne

miljø


Rsrapportens bestanddele

Ledelsesberetning

Ledelsespåtegning

Revisionspåtegning

Anvendt regnskabspraksis

Resultatopgørelse

Balance

Pantsætninger, eventualaktiver/-forpligtelser og sikkerhedsstillelser

Pengestrømsopgørelse

Noter

(Koncernregnskab)

Årsrapportens bestanddele


Rsrapportens bestanddele1

Overordnede krav til indhold

Ledelsesberetning

Pålidelig redegørelse

Væsentlig usikkerhed

Usædvanlige forhold

Forventet udvikling

Revisionspåtegning

Forbehold ?

Supplerende oplysninger

Årsrapportens bestanddele


Rsrapportens bestanddele2

Overordnede krav til indhold

Anvendt regnskabspraksis

Principper for indregning og måling

Behandling af de enkelte poster i res.opg. og balance

Ændring i anvendt regnskabspraksis

Resultatopgørelsen

Arts eller funktionsopdelt

Balancen

Konto- eller beretningsform

Årsrapportens bestanddele


Rsrapportens bestanddele3

Overordnede krav til indhold

Pantsætninger m.v. og noter

Eventualaktiver/-forpligtelser/pantsætninger/sikkerhedsstillelser

Lovpligtigte noter

Pengestrømsopgørelsen

Direkte- og indirekte metode

Likviditet fra driften, investeringer og finansiering

Koncernregnskab

Behandling af interne transaktioner

Indregning af datterselskaber/ass. selskaber

Årsrapportens bestanddele


Regnskabslovgivning m m

Regnskabslovgivning m.m.

  • Bogføringsloven

  • Årsregnskabsloven (ÅRL)

  • Danske regnskabsvejledninger (RV)

  • Internationale regnskabsvejledninger (IFRS´er og IAS´er)

  • Lovgivning i øvrigt

    • Selskabslovene (A/S og ApS)

    • Lov om erhvervsdrivende virksomheder


Regnskabsregulering

Hvem påvirker regnskabspraksis

Folketinget og EU – regnskabslovgivning

Organer i den private sektor – udstedere af vejledninger

Den akademiske verden – forskning og uddannelse

Ledelsen – regnskabsproducenterne

Revisor/revisorprofessionen – revisionsydelsen

Ejere og långivere m.fl. – regnskabsbrugerne (koalitionsmodellen)

Regnskabsregulering


Regnskabsregulering1

Regnskabskontrollen – kun IFRS ?

NEJ !

Generelle budskaber til revisorer fra fondsrådet/E&S

Flere afsagte afgørelser vedr. bestemmelser i ÅRL

Disse gælder alle, inkl. Ikke-børsnoterede, som følger ÅRL

E&S, skal som følge af bortfaldet af revisionspligten for små B-virksomheder, iværksætte en mere systematisk undersøgelse

I første omgang af B-virksomheder

Kontrol af børsnoterede virksomheder må over tid forventes at ”smitte” af på øvrige regnskabsklasser

Tendensen er der allerede

Regnskabsregulering


Regnskabsregulering2

Udviklingen i regnskabslovgivning

Oprindelige love

Ændringer i lovene

Tilpasning til praksis / standarder

Internationale regnskabsstandarder

Regnskabsregulering


Dansk ctr international regnskabsregulering

Dansk ctr. international regnskabsregulering

Forskelle mellem IFRS og ÅRL

IFRS

ÅRL

2001

2004-2009


Regnskabsregulering i eu og usa

Formålet med international regnskabsharmonisering

EU-direktiver/standarder:

4. og 7. direktiv

IASB(International Accounting Standards Board)

IAS´er

IFRS´er

SIC´er

IFRIC´er

FASB(Financial Accounting Standards Board)

US-GAAP

Regnskabsregulering i EU og USA


Regnskabsregulering3

Skal der ske regulering af regnskabsaflæggelse ?

Argumenter for markedsløsning

Ejernes interesse at give oplysninger

Konkurrencen om ressourceallokering medfører at relevante oplysninger gives

Private mulighed for køb af informationer

Kan ikke måle om regulering er optimal

Regulering medfører overproduktion af regnskabsinformation

Regnskabsregulering


Regnskabsregulering4

Skal der ske regulering af regnskabsaflæggelse ?

Argumenter for regulering

Virksomheden er monopoludbyder af regnskabsinformation

Risiko for at virksomheden tilbageholder information

Offentlig gode

Fordelingspolitiske og etiske hensyn

Regnskabsregulering


Regnskabsstandarder

Formålet med regnskabsvejledninger

Udfylde lovgivningens generelle regler (ramme)

Udfylde områder som loven ikke dækker

Forklare og fortolke forholder, hvor loven er upræcis

Regnskabsstandarder


Danske regnskabsvejledninger

Forord til regnskabsvejledninger

Nr. 1 – Årsrapporten, dens formål og indhold

Nr. 3 – Ekstraordinære poster, fundamentale fejl samt ændringer i regnskabsmæssige skøn og i anvendt regnskabspraksis

Nr. 4 – Begivenheder efter balancedagen

Nr. 6 – Entreprisekontrakter

Nr. 7 – Forskning og udvikling

Nr. 8 – Varebeholdninger

Nr. 9 – Valutaomregning

Nr. 10 – Materielle anlægsaktiver

Nr. 11 – Pengestrømsopgørelsen

Nr. 12 – Ledelsens årsberetning

Danske regnskabsvejledninger


Danske regnskabsvejledninger1

Nr. 13 – Nærtstående parter

Nr. 14 – Indkomstskatter

Nr. 15 – Finansielle instrumenter

Nr. 16 – Investeringsejendomme

Nr. 17 – Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver

Nr. 18 – Virksomhedssammenslutninger

Nr. 19 – Egne kapitalandele

Nr. 20 – Aktiebaseret vederlæggelse med egne aktier

Nr. 21 – Leasing

Nr. 22 – Indtægter

Regnskabsvejledning for mindre virksomheder

Danske regnskabsvejledninger


Regnskabsteorier

Præstationsorienterede

Formueorienterede

Regnskabsteorier


Regnskabsteorier1

Præstationsorienterede

Fokuserer på indtjeningen

Måler et historisk begivenhedsforløb

Periodisering

Matching-princippet

Balanceposter har sekundær betydning

Usynlige aktiver

Købte vs. internt oparbejdede immaterielle anlægsaktiver

Regnskabstekniske aktiver og forpligtelser

Historiske kostpriser som måleattribut

Regnskabsteorier


Regnskabsteorier2

Formueorienterede

Udgangspunkt i værdien af aktiver og forpligtelser

Overskud = fremgang i nettoaktiver eller egenkapital fra primo til ultimo

Fremadrettet fokus

Regnskabstekniske aktiver og forpligtelser er ikke tilladt

Anvender markedsværdi/kapitalværdi

Regnskabsteorier


Regnskabsteorier ex ante

Hovedvægten lægges på værdiansættelsen i balancen og anser den økonomiske teoris overskuds- og kapitalbegreber som det ideal regnskabsaflæggelsen i praksis bør stræbe hen imod

Kapitalværdi

Økonomisk overskud

Intern rente

Indre værdi (regnskabsmæssig) – kapitalværdi

Usynlige aktiver

Køb/salg situationer

Regnskabsteorier – ex ante


Regnskabsteorier ex post

Indtjenings- og kapitalforhold beskrives på grundlag af et realiseret (historisk) handlingsforløb

Historiske kostpriser

Periodisering

Matching-princippet

Regnskabsteorier – ex post


Regnskabsteoriens problemkredse

Regnskabsmodeller

Det dobbelte bogholderis bogholderi

Overskudsmodeller (resultatopgørelse eller balance det primære ?)

Andre regnskabsmodeller

Periodiserings- og vurderingspricipper

Resultatopgørelsen – indtægter, vareforbrug, afskrivninger mm.

Balancen - varelager, anlægsaktiver mm.

Regnskabsteoriens problemkredse


Regnskabsteoriens problemkredse1

Offentliggørelsesprincipper

Hvad skal offentliggøres og i hvilken form

Målsætning

Hvad er målsætningen for den eksterne rapportering

Regnskabsteoriens problemkredse


Traditionelle regnskabsmodel

Grundlæggende principper

Regnskabsmæssig entitet

Penge som fælles måleenhed

Going concern

Periodisering

Objektivitet

Neutralitet

Kontinuitetsprincippet

Væsentlighedsprincippet

Traditionelleregnskabsmodel


Begrebsrammen

Formål med en begrebsramme (conceptual framework)

Vejlede lovgivere og standardsættere

Danne referenceramme for forhold, der ikke er reguleret af lovgivning eller standarder

Forøge sammenligneligheden

Modvirke enkeltpersoners særinteresser

Reducere analyseomkostninger

Forøge forståelse og tillid hos regnskabsbrugerne

Begrebsrammen


Begrebsrammen1

Begrebsrammen

Brugernes

informationsbehov

Målsætning

Niveau 1

Kvalitetskrav

Niveau 2

Definition af

elementer

Målesystemer

Niveau 3

Indregning og måling

Niveau 4

Klassifikation

Niveau 5

Grundlæggende

forudsætninger


Begrebsrammen2

Niveau 1 - Brugernes informationsbehov

Heterogene behov

Shareholder Value

Stakeholder Value – ÅRL § 12

Prognose

Kontrol

Fordeling

Begrebsrammen


Begrebsrammen3

Niveau 2 – Kvalitetskrav

Retvisende billede – ÅRL § 11

Relevans

Pålidelighed

Sammenlignelighed

Forståelighed

Begrebsrammen


Begrebsrammen4

Niveau 3 – Definitioner

ÅRL, Del C

AKTIVER:

Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele forventes at tilflyde virksomheden

FORPLIGTELSER:

Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele

INDTÆGTER:

Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser, som medfører stigning i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejerne

OMKOSTNINGER:

Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller udbytte til ejere.

Begrebsrammen


Begrebsrammen5

Niveau 4 – Indregning og måling

Indregningskriterier

Sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde eller fragå virksomheden

Posten skal kunne måles pålideligt til kostpris eller værdi

Måleattributter

Salgsværdi

Nettorealisationsværdi

Kaptialværdi

Genanskaffelsesværdi

Historisk kostpris

Amortiseret kostpris

Genindvindingsværdi

Begrebsrammen


Begrebsrammen6

Niveau 5 – Klassifikation

Relevante kriterier/egenskaber til afdækning af regnskabsbrugers informationsbehov

Transaktioner og begivenheder skal klassificeres så der dannes homogene klasser

ÅRL - § 13 – grundlæggende forudsætninger

Klarhed

Substans

Fuldstændighed

Væsentlighed

Going concern

Neutralitet

Periodisering

Konsistens

Bruttoprincippet

Kontinuitet

Begrebsrammen


Normative regnskabsmodeller til beskrivelse af indtjening

Regnskabsbrugers informationsbehov

Omkostningsvariabilitet

Stykomkostningernes artspecifikation

Kapacitetsomkostninger (kalkulatoriske(ikke-kalkulatoriske)

En-periodiske kapacitetsomkostningers reversibilitet

En-periodiske kapacitetsomkostningers karakter af operativt-taktiske-strategiske omkostninger

Regnskabsposter med realøkonomisk indhold og regnskabsposter forårsaget af ændringer i forudsætninger

Klassifikation efter beskrivelsens sikkerhed

Primære / sekundære aktiviteter

Ordinære / ekstraordinære aktiviteter

Normative regnskabsmodeller til beskrivelse af indtjening


Normative regnskabsmodeller til beskrivelse af investering og finansiering

Regnskabsbrugers informationsbehov

Rangordning efter likviditet

Funktionsmæssig sammenhæng aktiviteten

Normative regnskabsmodeller til beskrivelse af investering og finansiering


  • Login