Læringscentreret ledelse Mini-Sorø-møde 2014

1. Læringscentreret ledelse Mini-Sorø-møde 2014 Professor , ph.d. og forskningsprogramleder Dorthe Staunæs, IUP i samarbejde med Malou Juelskjær, IUP, og Helle Bjerg, UCC

2. Disposition • En læringsreform: Diagnose af skolens nye standarder og den nye ledelsesvirkelighed • Nye begreber: work arounds, psy-ledelse, mellemrumspotentialiseringog intensitetsorkestrering • To empiriske eksempler på læringscentreret ledelse: orkestrering af tid &(bio)rytmer,og rum og (bevægelses)rytmer • Ledelseskompasset og læringslakmusprøven som mulige forskningsinformerede tænkteteknologier til læringscentreret ledelse

3. ”Det handler om at begynde med karakteren og organiseringen af læring snarere end om at begynde med institutionen, hvor dette skal finde sted [...] vi fokuserer på kerneaktiviteten snarere end på skolehuset i sig selv” (OECD 2013, vores oversættelse). • Folkeskolereformens overordnede mål: • - Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan • - Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater • - Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.   ”Når styringen fremover skal fokusere på læringsmål, skal det politiske tilsyn også ske på baggrund af dette. Det politiske tilsyn skal derfor i mindre grad fokusere på tal og timetildelinger. Der skal i højere grad føres tilsyn med elevernes læring. [..]Når skolelederen skal tilrettelægge lærernes arbejdstid, vil der ikke være de gamle knager at hænge dispositionerne op på. Lederen skal i langt højere grad træffe individuelle beslutninger, som ikke kan begrundes i regler, men i hvad der gavner elevernes læring og trivsel bedst muligt” (KL ”Omstilling til en ny skole” s. 5-6).

4. ”Der er ingen klokke der ringer længere på Søborg Skole eller i hele Gladsaxe for den sags skyld. Der er ikke nogen traditionelle pauser, eleverne vil være sammen med den voksne, og der er aktiviteter hvis de går ud til det som de forbinder med pauser”. Skoleleder Johan Rønne, Søborg Skole, Gladsaxe (DR nyheder, 11.08.14) Mellemrumspotentialisering

5. Læringscentreret ledelse som Intensitetsorkestering “Vi styrer efter at møde børnene, hvor de er, men også mod at give dem ekstra meget lyst til at lære […] vi gør meget ud af at variere læringsmiljøerne. En kvalificeret og velforberedt undervisning med flere skift forlænger elevernes koncentrationstid, så børnene føler, det er interessant. Vi gør det ikke for at please børnene, men vi ved, at varierede aktiviteter, materialer og metoder kan forhindre, at børnene ’falder ud’.” Skoleleder, Ørestad Skole, Henrik Langer Carlsen. I Rambøl Management for Undervisningsministeriet (2014): ”10 fortællinger om skoleledelse - Praksiskatalog om ledelse af forandringer”.

6. Psy-ledelse ”Psy-ledelse”: En ledelse der er informeret af ‘psy’ disciplinerne (psychology, psychiatry, pedagogy jf. Nicolas Rose 1991) og som retter sig mod det psykologiske Skolen i dag: En ledelse, der har til hensigt at ”åbne og trimme elevernes læringskanaler” mere indirekte. > at lede på identiteter = • træne elevernes selvrefleksion (f.eks. elevsamtaler) og lede på klassens sociale relationer (f.eks. ved trivselsarbejde og antimobbeaktiviteter). > atlede på intensiteter = • at lede på de måder, de mærker sig selv på gnm. at stimulere elevernes affekter og fjernsanser (dvs. syn, hørelse, lugt, smag). • går uden om bevidst kognitiv selvrefleksion, men virker ind på psykologiske og neurologiske forhold, der kan have betydning for læring. • Det foregår gennem ledelse af tid og rum.

7. Eksempel 1: ledelse på (bio)rytmer og intensitet gennem en reorganisering af mødetider og dagstruktur (Frederiksberg Ny Skole) Udgangspunkt i at alle børn har særlige behov, særlige talenter og særlige søvnrytmer Ledelse på biorytmer og intensitet Psykologien og neurovidenskaben hentes ind som assistent Ikke-intenderede effekter: Der skabes konkurrende rytmer og vibrationer, der skal holdes hus med!!!! Det skabes behov for nye teamsamarbejder og organiseringer.

8. Eksempel 2: Ledelse på intensitet og (bevægelses)rytmer gennem læringsmiljøer (Ørestad Skole) ”… ændrede læringsmiljøer, der tager udgangspunkt hvad børnene havde brug for at lære, vil gøre alle til vindere. Det krævede bl.a. at vi valgte de seks ettallers tyranni fra. Det synes jeg vi er kommet i mål med” Skoleleder, Ørestad Skole, Henrik Langer Carlsen. 6-1 standarden: 1 lærer, 1 lektion, 1 klasse, 1 lokale, 1 fag, 1 bestemt tidspunkt

9. En anden belønningsstruktur?Skabes en anden slags elev? ”En kvalificeret og velforberedt undervisning med flere skift forlænger elevernes koncentrationstid, så børnene føler, det er interessant. Vi gør det ikke for at please børnene, men vi ved, at varierede aktiviteter, materialer og metoder kan forhindre, at børnene ’falder ud’.” (Skoleleder i UVM-inspirationskatalog) At få belønningen med det samme. Opgaven bliver at holde dem til ilden – og måske brænder de/vi ud? • miljøpsykologiske forsøg der blev lavet op til begyndelsen af 70’erne i USA handlede det også om hvordan man kunne forlænge elevernes indsats. Men her handlede det om at studere hvilke miljømæssige faktorer (rummets farver, udsmykning, positiv eller negative samtaler med læreren forud for testen etc.) der kunne fremme at eleverne var vedholdende ved opgaver der var rutinemæssige, kedelige. Man studerede altså børnenes evne til selvkontrol og affektstyring – i det så at sige negative affekt register, og man diskuterede ”delayedgratification” dvs. udsat belønning som ledelsesprincip. • Opgaven var at få dem til at blive i det kedelige

10. Skolens nye ontologi og læringscentreret ledelse medfører også en ‘klasseledelse 2.0’ (intensitetsorkestrering) • Fra KlasseRUMsledelse til indlejret i ledelsen af selve skolehuset og organisationen (væk med 6 :1-standarden) • bestræbelser på at følge, skabe og orkestrere mindre og mindre dele af det, vi tidligere tog for givet var i klassen • Strategisk mobilisering af hvordan disse bevæges af, svinger, vibrerer og intensiveres sammen med remedier som møbler, tavler, børn, skoleskemaer, etc. (nye komponenter i ledelsesarbejdet) > Slut med ledelse som fokus på styrmand og followers • I stedet ledelse af/på/med rytmer og intensitet, affekter og sanser • Nye problemkategorier? Mere forskning!!!

11. Læringscentrerede TÆNKETEKNOLOGIER Læringscentrerede tænketeknologier er forskningsbaserede og systematiske , ikke handleanvisende, men retningsgivende • Begreber • Fortællinger/metaforer om praksis 3. Evidens- og review baserede modeller Forskning må OVERSÆTTES for at OMSÆTTES

12. TÆNKETEKNOLOGIER til læringscentreret ledelse • En TÆNKETEKNOLOGI: • TT assisterer os i at tænke om et emne på en særlig og systematisk måde • TT er kke direkte handleanvisende, men sætter retning og systematik for analyse af og handling i praksis • TT Eliminerer ikke oversættelsesopgaven, men faciliterer oversættelse af forskningsviden • TT Er ikke virkelighedskonstaterende, men reflekterende Den bedste evidens er ikke det samme som den bedste praksis (Robinson 2011)

13. Læringslakmusprøven (Bjerg & Staunæs 2014) • Baseret på Viviane Robinsons model for ’student-centeredleadership’ (2011). Gentænkt som tænketeknologi i fht en dansk kontekst og et bredere læringsbegreb og et mere distribueret ledelsesbegreb. • En tænketeknlogi til læringscentreret skoleledelse med skarpt forskningsbaseret fokus på: • Sammenhæng mellem • - skoleledelse & elevers læringsudbytte • - undervisning og læringsudbytte

14. Læringslakmusprøven (Bjerg & Staunæs 2014)

15. Ledelseskompasset (Bjerg & Staunæs 2014) • Gentænkt som tænketeknologi i en dansk kontekst og baseret på Michael Fullan’sLeading in a Culture of Change. • Et godt makkerpar med læringslakmusprøven idet den sætter den læringscentrerede ledelse ind i en organisatorisk kontekst.

16. Et ledelseskompas

17. Hvis man vil læse mere… • Bjerg, HS & D. Staunæs: Tænketeknologier. Forandringer består – projekter forgår. I Skolen i Morgen, Vol. 16, Nr. 8. • Bjerg, H. & D., Staunæs (2014) Pædagogisk skoleledelse version 2.0..I Skolen i Morgen, Vol. 17, Nr. 8 • Bjerg, H. & D. Staunæs (2014 in pres) Læringslakmusprøven og ledelseskompasset. Tænketeknologier til læringscentret ledelse. Dafolo • Juelskjær, M. & D. Staunæs (2014 in pres) Klasseledelse all inclusive. I Krejsler , J. & L. Moos (red.) Klasseledelse. Dafolo. • Juelskjær, M. & D. Staunæs (2014 accepteret):Den Læringsledede skole. I Skolen i morgen • Asterisk (2014) Skolelederne skal forløse tidsreform. Interview med Malou Juelskjær. Nr 71. Aarhus Universitet. IUP