Kliniske retningslinjer, patientforløb og daglig klinisk praksis

1. Kliniske retningslinjer, patientforløb og daglig klinisk praksis Preben Ulrich Pedersen, lektor Ph.D. Center for kliniske Retningslinjer

2. Indhold • Formål med kliniske retningslinjer • Hvordan kan man arbejde med dette? • Hvordan kommer man i gang? • Hvilke krav om evidens skilles til patientforløb og kliniske retningslinier? • Hvordan bygger man en klinisk retningslinie op? • Hvordan dokumenterer man ved korte patientkontakter?

3. Ejerskab og finansiering • Center for Kliniske Retningslinjer ejes af Dansk Sygeplejeselskab (dasys) • Driften betales af • Sygehusene • dasys • Andre indtægter

4. Placering • Center for Kliniske Retningslinjer er placeret ved: Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet WWW.kliniskeretningslinjer.dk

5. Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer • Råd der fungerer som bestyrelse • Videnskabelig Råd – der varetager metodiske problemstillinger

6. Formål med Center for Kliniske Retningslinjer • At kvalitetsvurdere (fagligt & metodisk) kliniske retningslinier inden for sygepleje • At oprette og vedligeholde en base af godkendtesygeplejefaglige kliniske retningslinjer • At indgåi et nationalt og internationalt samarbejde om udvikling af kliniske retningslinjer • At formidle viden om eksisterende kliniske retningslinjer • At udpege områder for en fremtidig forskningsindsats • At iværksætte og indgå i forskningsaktiviteter på nationalt og internationalt niveau • At iværksætte og indgå i undervisningsaktiviteter med henblik på at styrke kvaliteten og udviklingen af kliniske retningslinjer

7. Hvorfor CKR…. • Retningslinjer af varierende kvalitet • Retningslinjer med begrænset evidens • Retningslinjer, der i for ringe grad publiceres • Retningslinjer med forskellige handlingsanvisninger ift. til samme problemfelt • Uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcer

8. Betydning for patienterne… • 30-40% modtager behandling der ikke er funderet i nyeste forskningsresultater • 20-25% modtager behandling der er unødvendig eller direkte skadelig (Grimshaw et al, 2004)

9. Ændre retningslinier praksis?? • En gennemgang af 225 studier med henblik på at identificere hensigtsmæssige implementeringsstrategier viser at: Kvalitetsforbedring på op til 34% er mulige (Grimshaw et al, 2004)

10. Hvorfor landsdækkende kliniske retningslinjer……? • Samle kræfterne, således sygepleje-praksis i højere grad baseres på evidens, dette øger kvaliteten af den sygepleje patienterne modtager. • Øge viden og kompetencer • Sparer tid og penge

11. Hvad er evidensbaseret sygepleje? • Handler om at fremskaffe og velovervejet anvende den nyeste og bedste videnskabeligt dokumenterede viden inden for et problemfelt for at sikre at patienten tilbydes den sygepleje, der gavner ham bedst. Kilde: Pedersen PU. Tidsskrift for Sygeplejeforskning 2000;1:16-26.

12. Elementer i kliniske beslutninger Forskningsbas- eret viden Klinisk beslutning Patientens præferencer Klinisk ekspertise Valide vurderinger r

13. Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer Et patientforløb defineressom summen af de aktiviteter, kontakter og hændelser i sundhedsvæsenet, som en patient eller en defineret gruppe af patienter oplever i relation til den sundhedsfaglige ydelse. Forløbet strækker sig fra patientens første kontakt med sundheds-væsenet - ofte hos den praktiserende læge - og til patienten ikke mere har behov for denne kontakt i relation til helbredsproblemet. WWW.kliniskeretningslinjer.dk

14. Centrale begreber i definitionen ”Systematisk udarbejdede udsagn”…dvs anbefalinger for praksis…. ”I specifikke kliniske situationer”… ”Træffe beslutninger”…indgår i den konkrete kliniske beslutningstagning

15. ”Systematisk udarbejdede udsagn”… • Anbefalinger for praksis…..forudsætter • Litteratursøgning • Læse, vurdere, fortolke forskningslitteratur indenfor den kvantitative forskningstradition • Formulere sig indenfor den kvantitative forskningstradition Kilde: Klinisk sygeplejeforskning, Hørdam, Overgaard og Pedersen, 2008

16. Barrierer hos for anvendelse af forskning • Forskningsresultater er ikke let tilgængelig • Statistiske analyser er ikke forståelige • Skrevet på engelsk • Sygeplejersker føler sig ikke i stand til at evaluere kvaliteten • Ikke rapporteret klart og læsevenligt Kilde: Klinisk sygeplejeforskning, Hørdam, Overgaard og Pedersen, 2008

17. Patientforløbs niveau: Patienterne skal være aktive i forhold til deres ernæringspleje under indlæggelsen (B). Niveau for klinisk retningslinje Lægernes del Diætisters del Sygeplejerskers del Lokale instrukser monofaglige/tværfaglige

18. Center for Kliniske retningslinier Center for Kliniske retningslinier Nej Nej Ny revision Ny revision Ja Ja Peer review Peer review Klinisk retnings- linie Klinisk retnings- linie Godkendelse Godkendelse Er der udarbejdet en retningslinie el. er der noget i gang allerede? Er der udarbejdet en retningslinie el. er der noget i gang allerede? Offentliggørelse på hjemmeside Offentliggørelse på hjemmeside Bedømmelsesprocessen

19. Før man går i gang med at udvikle… Formelle krav til en klinisk retningslinje: • Den skal være relevant for patienten • Den skal være relevant for en fagprofessionel og falde inden for dennes kompetenceområde • Emnet skal være egnet for udarbejdelse af en klinisk retningslinje. Er der tale om en værdi? Er emnet for overordnet beskrevet? Eksisterer der litteratur, der kan danne baggrund for en klinisk retningslinje? Kilde: Klinisk sygeplejeforskning, Hørdam, Overgaard og Pedersen, 2008

20. Vi er i gang!!!!!!! Så send ind………. www.kliniskeretningslinjer.dk

21. Århus Stiftstidende, 06.09.08