Metodekursus
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 254

Metodekursus PowerPoint PPT Presentation


  • 79 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Metodekursus. Valg af metode Paul Metelmann COKNæstved. Program – rettet mod afgangsprojektet. I dag Problemformulering Tilrettelæggelse af et projekt / en undersøgelse Metodevalg 2. Gang Brug af metoder Kvalitativ og kvantitativ 3. Gang Rapportskrivning Struktur og analyse

Download Presentation

Metodekursus

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Metodekursus

Metodekursus

Valg af metode

Paul Metelmann

COKNæstved


Program rettet mod afgangsprojektet

Program – rettet mod afgangsprojektet

I dag

  • Problemformulering

  • Tilrettelæggelse af et projekt / en undersøgelse

  • Metodevalg

    2. Gang

  • Brug af metoder

  • Kvalitativ og kvantitativ

    3. Gang

  • Rapportskrivning

  • Struktur og analyse

  • Vurdering af undersøgelsen


Fra problemformulering til unders gelse

Fra problemformulering til undersøgelse


Tematisering

Tematisering

  • Hvorfor, hvad er formålet?

    • Hvad er den overordnede hensigt med at lave undersøgelsen?

  • Hvad skal undersøges?

    • Hvilke arbejdsspørgsmål har I?


Metodekursus

Arbejdsspørgsmål og interviewspørgsmål


Metodekursus

Øvelse: Tematisering

Lav i grupper en tematisering af jeres projektideer

  • Hvorfor, hvad er formålet med projektet?

  • Hvad skal undersøges for at kunne lave projektet? Hvilke forskningsspørgsmål har I?

  • Hvordan vil I udføre jeres undersøgelse?


Hvad er metode

Hvad er metode?

  • Sum i et par minutter?


Metodefejl

Metodefejl


Centrale overvejelser

Centrale overvejelser

  • Empiri – praktiske erfaringer

  • Dataindsamling

    • Den kvantitative databehandling (klassifikation)

    • Den kvalitative indholdsanalyse

    • Metodetriangulering (kombination)

  • Konklusion

    • Forholdet mellem undersøgelsens formål og undersøgelsens resultater

  • Validitet og reliablitet

  • Overensstemmelse mellem teori og empiri


Hvordan kan et metodeafsnit se ud

Hvordan kan et metodeafsnit se ud?

  • Hvilke teorier mv. har I valgt for at belyse problemformuleringen?

  • Hvilke dataindsamlingsmetoder har I valgt, og hvordan vil I bruge dem?

  • Hvordan har I tænkt jer at bygge projektet op – afsnit for afsnit?

  • Efterkritik – til sidst i projektet: metodekritik:

  • Var valget af teorier og dataindsamlingsmetoder hensigtsmæssigt?


Punkter til metodeafsnittet indsamlet teori og empiri

Punkter til metodeafsnittet – indsamlet teori og empiri:

  • Hvilke(n) teorier har I valgt?

  • Hvorfor har I valgt netop den/de teorier?

    • Argumentér for jeres valg

  • Hvilke(n) dataindsamlingsmetoder har I valgt?

  • Hvorfor har I valgt den/de dataindsamlingsmetoder?

    • Argumentér for jeres valg

  • Hvordan har I brugt metoden/metoderne?

  • Og hvis der er flere metoder: I hvilken rækkefølge har I brugt dem og hvorfor?

  • Hvem er jeres respondenter, og hvorfor har I valgt netop dem og netop det antal?

  • Informeret samtykke, anonymitet etc.


Hvad er teori

Hvad er teori?

  • Sum et par minutter!


Teori og definition

Teori og definition

  • Græsk ”theoria” = betragtningsmåde

  • Gyldendals Fremmedordbog (1987) forklarer ordet teori på følgende måde:

  • ”1)systematisering af bekræftede erfaringer på et vist område af den objektive virkelighed, som den afspejler sig, og hvis forløb den kan forklare eller forudsige; 2) et fags eller en videnskabs system af læresætninger; 3) forståelsesramme, tankemæssigt kendskab til en sag (modsat praksis)”

  • Thomas Harboe: ”en forklaringsmodel, som hjælper til forståelse og begrebsafklaring”


Brug af teori

Brug af teori

  • Teori anvendes på forskellig måde og i forskellige sammenhænge.

  • Naturvidenskabelig sammenhæng: Ved at måle og veje kan vi dokumentere en bestemt sammenhæng. Det er teorien om vands kogepunkt, som også bliver lig med den objektive virkelighed.

  • Humanistiske videnskaber og samfundsvidenskaber: Antagelser om, at virkeligheden hænger sammen på en bestemt måde. Antagelserne skal naturligvis kunne begrundes f.eks. gennem ”systematiserede erfaringer”.


Holder teorien

Holder teorien

  • Hvis vi oplever f.eks. en organisationsforandring, der ikke har været succesfuld, vil vi med udgangspunkt i teorien undersøge hvad der skete i forandringsprocessen. Ved hjælp af vores teori kan vi forklare, hvorfor det ikke lykkedes.

  • Men vi kan også sætte os for at finde ud af, om teorien virker ved at tage den som udgangspunkt for vores forandringsproces.

  • Vi kan enten få bekræftet at teorien holder vand eller, at den har mangler og måske også hvilke.

  • Til dette skal vi indsamle empiri.


Empiri og definition

Empiri og definition

  • Græsk: ”Empiria” = erfaring (det man kan erfare)

  • Empiri er indsamling af data (informationer) om faktiske forhold fra virkeligheden (enten jeres egen indsamling eller jeres brug af andres data) fx om sociale og kulturelle livsbetingelser eller medarbejderens/lederens/xxx praksis i fht. en målgruppe.

  • Empiri er materiale, der bygger på erfaring (= det indsamlede), som på den ene eller den anden måde kan analysere eller fortolke en teori

  • Empiri i opgaven er altså de kvantitative (mængdebestemte) eller kvalitative (få mere grundigt bearbejdede) observationer/iagttagelser (i bred forstand), som I gør jer i ”marken”, uanset hvilken dataindsamlingsmetode I gør brug af (observationer, interviews og spørgeskemaer eller dokumentarisk).


Forholdet mellem teori og empiri

Forholdet mellem teori og empiri

  • Det er jeres data, som skal fortolkes via teorier – eller omvendt – bidrage til en yderligere opbygning/udbygning af teorierne

  • Indsamlede data kan naturligvis også modbevise eller ligefrem forkaste teorierne og hypoteserne

  • Det sidste sker dog sjældent da I har en begrænset mængde data, I kan indsamle

  • Indsamlet empiri danner også basis for udviklingen af teori eller for at forkaste den

  • Teori er en generalisering af empirien – de er hinandens forudsætninger og begge dele er nødvendige, hvis en opgave skal være troværdig og pålidelig


Og s er der slut for i dag

Og så er der slut for i dag…


Ekstra slides

Ekstra slides


Faser i en unders gelse

Faser i en undersøgelse

Man skal tænke faserne igennem,

inden man starter:

  • Problemformulering

  • Litteraturgennemgang

  • Teori og metode – undersøgelsesdesign

  • Dataindsamling

  • Databearbejdning

  • Vurdering og konklusion


Problemformuleringen

Problemformuleringen

  • Er svaret på ”hvad er det, der skal undersøges”

  • Svaret angiver, hvad der er det reelle formål med opgaven

  • Udgangspunkt er forhold, som

    • Undrer dig

    • Forekommer urimelige

    • Emner, du har interesse i

    • Emner, du ikke ved noget om


Giv dig selv svar p

Giv dig selv svar på

  • Hvad og / eller hvem ønsker du at vide noget om?

  • Hvor ønsker du at undersøge tingene?

  • Hvordan ønsker du at undersøge det?

  • Hvornår vil du undersøge det?

  • Hvorfor ønsker du at undersøge det / få mere viden?

  • Hvad forstår du ved de begreber, der indgår i din problemstilling?

  • Hvordan hænger de begreber sammen, der indgår i problemstillingen


En god problemformulering

En god problemformulering

  • Entydig

    • Andre må ikke være i tvivl om, hvad du vil. Der må ikke være forskellige tolkningsmuligheder

  • Logisk

    • Der skal være tydelige sammenhænge mellem de enkelte elementer, der er i fokus i undersøgelsen

  • Konkret

    • Med en tydelig afgrænsning af, hvad der er relevant

  • Anvendelig

    • Rapporten må ikke ende med blot at være en faktisk beskrivelse af problemet. PF skal angive om rapporten skal bedømme, foreslå, forudsige eller hvad?


Tilrettel ggelse af et projekt

Tilrettelæggelse af et projekt

  • Brainstorm og problemformulering

    • Hvilke forestillinger har du om emnet?

    • Hvilken viden har du om emnet?

    • Hvilke problemer i dataindsamlingen kan du forudse?

    • Hvilke teorier forekommer relevante?

    • Hvorfor er emnet interessant?

  • Tilrettelæggelse

    • Muligheder og begrænsninger ved kombination af metode og design

    • Operationalisering


Hvis projektet har en probleml sende karakter

Hvis projektet har en problemløsende karakter

  • Fokuser allerede i problemformuleringen på de årsager / variable, der er mulighed for at påvirke (de strategiske variable)

  • Der skal være en stærk sammenhæng mellem de valgte variable og problemet

  • Afgræns dig fra andre variable, så du viser, du er klar over deres eksistens


Metodekursus

Metodevalg – dag 2

Henriette Lungholt

COK Metode

COK


Design og metodevalg

Design og metodevalg

  • Valg af metode bestemmes af

    • Problemformuleringen

    • Situationen

    • Tiden

    • Ressourcerne


Dataindsamling

Dataindsamling

  • Handler om, hvordan du vil belyse det, du gerne vil have svar på

  • F.eks. gennem

    • Teori

    • Andres undersøgelser

    • Notater, betænkninger, lovgivning etc.

    • Ved at spørge


Dataindsamling1

Dataindsamling

  • Primære data

    • Egen indsamling og registrering

  • Sekundære data

    • Andres indsamling og registrering

  • Kvantitative eller kvalitative data


Kvantitativ vs kvalitativ

At beskrive

At generalisere

At forklare

Bredde

Intervieweren - objektiv

Eks. hvor mange ryger

At forstå

At illustrere tendenser

At forandre

Dybde

Intervieweren - subjektiv

Eks. hvorfor de ryger

Kvantitativ vs kvalitativ


Kvantitative data

Kvantitative data

  • Alle data, der kan opgøres i tal

  • Kan også være indsamlet via interviews og efterfølgende være kodet og klargjort til statistisk bearbejdning

  • Kan belyse i hvor høj grad forklarende variable påvirker problemet

  • Giver mulighed for krydskørsler / krydstabuleringer


Kvalitative data

Kvalitative data

  • Alle data, der ikke kan opgøres – eller er opgjort - i tal

  • Giver typisk et bredere billede af problemet

  • Sværere at behandle materialet statistisk

  • Hvis dele af materialet ikke kan kvantificeres – eller du ikke ønsker det, brug tekstanalyse


Hvad er bedst

Hvad er bedst?

  • Påstand:

    • Kvalitative data er mere objektive og troværdige end kvantitative data!

  • Hvad er problemerne med denne påstand?


Dataindsamlingsteknikker

Dataindsamlingsteknikker

Ib Andersen: Dataindsamling og spørgeteknikker, Samfundslitteratur,2006, side 25


Metode triangulering 1

Metode-triangulering, 1

”En måte å styrke validiteten i et prospekt på er metodetriangluering. Metodisk triangulering betyr å kompensere for svakheter ved én metode ved å bruke også andre metodiske tilnærminger.......Slik triangulering kan innebære at en bruker både kvalitative og kvantitative metoder..., eller at en bruker flere ulike kvantitative eller kvalitative metoder for å analysere en problemstilling.”

(Helge Østbye m.fl. (1997): "Metodebok for mediefag", s. 101)


Metode triangulering 2

Metode-triangulering, 2

  • Kvantitativ før/efter kvalitativ?

  • Fordele ved kvantitativ først:

    • Nemmere at finde evt. interviewpersoner efterfølgende, stiller spørgsmål man kan efterprøve ved en kvalitativ undersøgelse

  • Fordele ved kvalitativ først:

    • Holdning, adfærd om emnet, mulighed for improvisation


Metode kriterier

Metode-kriterier

  • Reliabilitet – pålidelighed: Kan resultaterne reproduceres? Hvor sikkert og præcist er det, vi måler? Hvordan bliver undersøgelsen påvirket af tilfældigheder?

  • Validitet – gyldighed. Hvorvidt man måler det, man vil måle? Gyldighed og relevans. Overensstemmelse mellem teoretisk og empirisk begrebsplan

  • Repræsentativitet – hvor mange spørges i forhold til det, man vil undersøge?


Metode overvejelser

Metode-overvejelser

  • Positivisme >< hermeneutik

  • Den kvalitative metode ”har overtaget” positivismens vurderingskriterier for videnskabelighed og dokumentation.

    Indenfor hvilken ramme/fortolkningskontekst bearbejder vi vores empiri/data - den kvalitative metodes kriterier for videnskabelighed og dokumentation (bl.a. diskurs og socialkonstruktivisme)


  • Hvorfor kvalitative metoder

    Hvorfor kvalitative metoder?

    • Omhandler den interviewedes livsverden

    • Skal forstå meningen med det, der siges

    • Skal få kvalitative og nuancerede beskrivelser frem

    • Bevidst naivitet (forudsætningsløshed), det tilstræbes at være åben

    • Det kan være flertydigt

    • Der kan ske en forandring under interviewet, nye erkendelser m.m.

      (Anne Hjort: "Om at interviewe kvalitativt”)


    Metodekursus

    Interviews

    Enkelt Interviews

    Fokus gruppe interviews

    • Enkelt Interviews

    • Fuldt struktureret

    • Semi-struktureret

    • Åbent / Dynamisk

    Fuldt struktureret

    Spørgeskemaet som det ekstreme tilfælde.

    Små datamængder

    Meget målrettet

    Semi-struktureret

    Det klassiske interview.

    Store datamængder.

    Kræver erfaring.

    Dynamisk

    Samtalen som det ekstreme tilfælde.

    Enorme datamængder

    Kræver stor erfaring.


    Metodekursus

    Interviews

    Enkelt Interviews

    Fokus gruppe interviews

    • Fokus gruppe interviews

    • Uhyre populære; kan være problematiske

    • Bør kun bruges når det undersøgte fænomen eller problem netop inddrager gruppedynamiske mekanismer

    • Svært at håndtere

    • Enorme datamængder

    • Interaktion

    • Mellem 3-10 personer


    Fokusgrupper

    Fokusgrupper

    Et gruppeinterview er mere styret med spørgsmål/svar, hvor det i fokusgruppe-interviewet er udbyttet af respondenternes interaktion, der er væsentligt:

    ”Fokusgrupper kan således forstås som en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et bestemt emne, som forskeren har bestemt” (Morgan, 1997:2)

    (Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 11)


    Definition

    Definition

    "En fokusgruppe er en særlig form for interview, hvor en gruppe mennesker er samlet af forskere eller studerende for at diskutere et bestemt emne.”

    (Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 7)


    Moderaterrollen

    Moderaterrollen

    • Moderator >< Interviewer

    • Forskellen er bl.a. den sociale interaktion, lytte-rolle, man skal for deltagerne til at tale sammen og håndtere de sociale dynamikker

      • Bente Halkier: Om fokusgrupper, side 49

  • Husk på alle de uforudsete problemer: folk glemmer det, har deres børn med, troede det varede en time og ikke to osv. osv.


  • Validitet

    Validitet

    • Validitet handler om at sikre sig, at man konkret undersøger det, som man sætter sig for at undersøge.”

      • (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.109)

  • Hvorvidt man måler det, man ønsker at måle

  • Skal have overblik og klarhed over, hvilket fænomen/emne man undersøger

  • Usikkerhed: Nye emner/erkendelser, der kan komme på i løbet af interviewet


  • Reliabilitet

    Reliabilitet

    • Det kan gentages – hvor sikker er man på det, man måler

    • Pålidelighed

    • Ikke muligt i interviews, men man kan gøre sig bevidst om usikkerhedsfaktorer

    • Ledende spørgsmål?

    • Reliabilitet i fht. analyse: ”Et omfattende, komplekst og lidet struktureret interviewmateriale kan læses, som Fanden læser Biblen” (Steinar Kvale)

    • Interviewudskrift og redegørelse for analysemetoder

    • "I dag handler reliabilitet om at gøre sine måder at producere og bearbejde data eksplicitte og gennemskuelige for andre, så andre kan vurdere, om der er lavet et ordentligt stykke håndværk."

    • (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper)


    Repr sentativitet

    Repræsentativitet

    • Dvs., der bliver ”teorien” (ens formodninger og hypoteser), der bestemmer, hvor man skal lede efter materiale. Og det handler ikke om at finde mange, men om at finde gode oplysninger – gode i betydningen: repræsentative og relevante i forhold til problemet”

    • ”Vores generaliseringer bygger på den antagelse, at vi befinder os ”inde i” samme fælles kultur, og at dette fortsat både i og med at vore spørgsmål bliver forstået, og at vi forstår svarene på dem”

    • (Jensen, Leif Becker og Mortensen, Arne Thing: Metodeovervejelser i forbindelse med en kvalitativ undersøgelse af viden og holdninger, kompendium RUC)

      Repræsentativt i forhold til de parametre, man har opstillet – og i forhold til, hvilken kontekst de stilles i

      .


    Repr sentativitet1

    Repræsentativitet

    Typiske repræsentanter

    "Valget af de interviewpersoner, som man ønsker at tale med, beror på en kvalitativ vurdering af teoretisk og praktisk art. Jeg vælger "typiske repræsentanter" for en given sammenhæng og det er sammenhængen og den forskningsinteresse jeg har i den, som bestemmer, hvad der er typisk.”

    (Jette Fog 1994: "Med samtalen som udgangspunkt”)


    Og hvordan har du det s

    Og hvordan har du det så?


    Forberedelse til kvalitativ unders gelse 1

    Forberedelse til kvalitativ undersøgelse, 1

    Valg af metoder

    Tid og sted

    Interviewformer – stramt/løst

    Hvor mange interviewpersoner og hvilke?

    Hvor meget skal de ligne hinanden?

    Hvor mange interview?

    Afhænger af, hvad der undersøges, og hvordan man bruger svarene

    Skal der suppleres med brug af andre metoder - triangulering?


    Forberedelse til kvalitativ unders gelse 2

    Forberedelse til kvalitativ undersøgelse, 2

    • Pilotafprøvning

    • Valg af emner (hvad vil man undersøge) – vær opmærksom på selve indholdsanalysen (eks. pjece om rygning/analyse af it-problemer i virksomheden etc. – evt. hypoteser)

    • Praktiske overvejelser: Tid, sted, båndoptager etc.

    • Interviewguide


    Selve interviewsituationen

    Selve interviewsituationen

    • Intervieweren skal lede mod bestemte emner, ikke meninger

    • Ny viden/ny erkendelse

    • Entydig – flertydig

    • Interaktion (påvirkning)

    • Forudsætningsløs (kan være svært eks. i fht. emnevalg – hypoteser)

    • Hvad bliver der sagt mellem linierne

    • Det fysiske (tøj, udseende etc.)


    Tragten

    Tragten

    Indenfor kommunikationsforskning er tragtmodellen den mest almindelige.

    Først åben diskussion, så mere stramt forløb

    Socialkonstruktivistisk: Man ”ser” også interaktionen, og hvilke emner der diskuteres – UDEN at man som interviewer har kridtet banen op.

    Eks: Analyse af tv-program


    Sp rgsm lsformulering

    Spørgsmålsformulering

    • Målgruppens referencer, sprog, normer, livsstil – diskurs

    • Eksempler med emner:

      • ”Er du meget religiøs?

    • Eksempel med børn:

      • ”Er du glad for at bo i dit boligområde?”

      • ” Er du glad for at bo, hvor du bor?

    • (Hansen, Niels-Henrik M. et al: Spørgeskemaer i virkeligheden, Samfundslitteratur, 2008)


    Eksempler p forforst else eller politisk korrekthed

    Eksempler på forforståelse eller politisk korrekthed?

    • Ryger du?

    • Nej

    • Jeg er festryger

    • Jeg ryger 1-5 cigaretter om dagen

    • Jeg ryger 5-15 cigaretter om dagen

    • Jeg er storryger (over 15 cigaretter om dagen)


    Eksempel p interviewguide ramme

    Eksempel på interviewguide/ramme

    • Du skal interviewe en pensioneret oberst:

    • Forslag til temaer:

    • - forsvaret og krigsførsel (Afghanistan, Irak etc.)

    • - NATO's betydning før og nn

    • - Aktiv – passiv deltagelse i konflikter

    • - Balkan-konflikten

    • - Kuwait-konflikten

    • - forsvarets fjendebilleder før Murens fald og efter


    Sp rgsm lstyper i interview

    Spørgsmålstyper i interview

    • Åbne og lukkede spørgsmål

    • Ekstremt åbent:

    • - Hvad skal vi tale om i dag

    • Ekstremt lukket:

    • - Hvor blev du født?

    • Eks. på udvikling og indsnævring på åbne spørgsmål

    • - Fortæl noget?

    • - Fortæl om dit liv?

    • - Fortæl om din barndom?

    • - Fortæl om din skoletid?

    • - Fortæl om første klasse?

    • - Fortæl om første skoledag?


    Sp rgsm lstyper i interview1

    Spørgsmålstyper i interview

    • Eks. på meget lukkede spørgsmål (og typiske begynderfejl)

    • - Hvor gammel er du?

    • "45"

    • - Så må det være cirka 35 år siden, du kom i skole?

    • "Ja"

    • - Hvor var det?

    • "I Hanstholm"

    • - Hvor ligger det?

    • "I Nordjylland”

    • Eks. på lukkede og ledende spørgsmål, hvor det udvikler sig til provokation og dynamik:

    • - Det må have været en god oplevelse at banke sin kone?

    • "Her må jeg altså sige stop. Sådan kan man ikke stille det op. Det, der i virkeligheden skete, var, at....”

    • Taget fra: Jan Krag Jacobsen: ”Interview. Kunsten at lytte og spørge. Hans Reitzels Forlag, 2. oplag, 1996


    Sp rgsm lstyper i interview2

    Spørgsmålstyper i interview

    • HV-spørgsmål

    • Hvorfor, hvordan, hvornår, hvem, hvad, hvilke osv.

    • Pas på med sammenfattede spørgsmål:

    • - Når du fortæller om dine oplevelser i Tunesien i 1961, så lyder det som om, de har haft stor betydning for den politiske overbevisning, som du har i dag?

    • "Ja, de var helt afgørende".

    • Pausen

    • - Kan bruges som en slags spørgsmål

    • - Tænke-pause for begge parter

    • - Kan vise dynamik eller usikkerhed

    • (eks. ...hmm.....øhhh... tjaa....)

      • Taget fra: Jan Krag Jacobsen: ”Interview. Kunsten at lytte og spørge. Hans Reitzels Forlag, 2. oplag, 1996


    Forskningssp rgsm l og interviewsp rgsm l

    Forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål


    Udskrift

    Udskrift

    • Båndudskrift

    • Redigeret båndudskrift

    • Referat

    • Komme an på, hvad det er, man skal undersøge, om de interviewede skal se udskriftet, dokumentation


    Kildekritik efter interviewet

    Kildekritik efter interviewet

    • Er der forhold ved

      • Intervieweren

      • Interviewsituationen

      • Valget af informanter

      • Andet

    • - der giver anledning til kritisk vurdering af udsagn?

    • Gåde råd:

    • Lav et systematisk stykke håndværk

    • Gør det gennemskueligt for andre

    • Fremlæg præmisserne for din bearbejdning

    • Argumenter for dine resultater


    Metodekursus

    Etik

    Fire grundlæggende etiske forhold ved interview:

    • Interviewpersonerne skal kunne forblive anonyme, hvilket naturligvis skal overholdes.

    • Interviewpersonerne skal klart oplyses om formålet med projektet, og hvad interviewet skal anvendes til (lav evt. et brev)

    • Man skal holde, hvad man lover

    • Man skal opføre sig almindeligt menneskeligt ordentligt

      (Halkier, Bente:"Fokusgrupper, Samfuundslitteratur, 2001)


    Konklusionernes kvalitet

    Konklusionernes kvalitet

    • Skyldes en ”statistisk” sammenhæng, at der er en reel sammenhæng eller er det tilfældigt?

    • Skyldes en ”statistisk” sammenhæng mellem to forhold, at der er en direkte sammenhæng, eller er der et 3. forhold som mellemmand?

    • Er der forhold af betydning, der ikke er inddraget i analysen?

    • Er konklusionerne aktuelle ift. aktuelle problemstillinger, eller vedrører konklusionerne en ”fortid”, som du allerede har forladt tidligere i opgaven?

    • Er der begrænsninger i konklusionernes rækkevidde?


    Kvalitetssikring fortsat

    Kvalitetssikring fortsat

    • Vær særligt opmærksom på, om konklusionerne kan opfattes som bestilt arbejde

    • Vær særligt opmærksom på, om den politiske dagsorden sniger sig ind på fortolkningen af data og de heraf følgende konklusioner

    • Reflekter over din egen objektivitet

      • Kan man overhovedet være objektiv?


    Alternative fortolkninger

    Alternative fortolkninger

    • Hvilke alternative fortolkninger giver det indsamlede materiale anledning til?

    • Objektivitet og saglighed tilstræbes ved også at kigge på, om noget taler imod de konklusioner, vi når frem til

      • ”Gennemsnitsdybden i åen er 40 cm, så du kan godt bunde!”

    • Pointen er, at vi altid skal stille spørgsmålstegn og være kritiske


    Trov rdighed

    Troværdighed

    • Forskerbias

    • Vi skal være skeptiske over for vores yndlingsidéer

    • Vær obs på, at du ikke opfinder et mønster, som ikke er i dit materiale


    Mulige rsager til fejlslutninger

    Mulige årsager til fejlslutninger

    • Vores forestillingsverden er farvet

    • At de indsamlede data ikke er tilstrækkelige, relevante eller gode nok til formålet

    • At vi mangler evnerne til at sammenstykke informationerne på en fornuftig måde

    • At vi aldrig sætter ord på al den information, vi instinktivt anvender

    • At der derfor er forskel på, hvad vi tror, vi ved, og hvad vi faktisk ved

      • men det er det første, vi handler på


    Metodekursus

    En anekdote om Bauknecht

    • I alt 125 husmødre skulle interviewes om nogle nye annoncer for hvidevare fra Bauknecht

    • Med spørgeskemaer, farvekort, fotos ”und die ganze Schweineri“

    • 5-7 ville have været mere end nok

    • Morale:

    • Kvalitative metode skal ikke

      leve op til kvantitative normer for

      at fungere.


    Den kvalitative metode

    Den kvalitative metode

    • Udgangspunkt i de humanistiske og samfundsvidenskabelige traditioner

    • I modsætning til den naturvidenskabelige tankegang

    • Bruger interview, fokusgrupper og observation til at indsamle data


    Kendetegn ved det kvalitative interview

    Kendetegn ved det kvalitative interview

    • Omhandler den interviewedes Livsverden

    • Skal forstå Meningen med det der siges

    • Skal få Kvalitative og nuancerede beskrivelser frem

    • Bevidst naivitet (forudsætningsløshed), det tilstræbes at være åben

    • Det kan være Flertydigt

    • Der kan ske en Forandring under interviewet, nye erkendelser mm.

      (Anne Hjort: "Om at interviewe kvalitativt", s.99 - 101)


    Hvad kan man bruge kvalitative metoder til

    Hvad kan man bruge kvalitative metoder til?

    • Målgruppeanalyse

    • Konceptudvikling

    • Prætestning

    • Produktafprøvning

    • Evaluering

    • Teoriudvikling

    • (Spå om fremtiden)


    Unders gelsesdesign 1

    Undersøgelsesdesign, 1

    • Valg af metoder

    • Tid

    • Interviewformer

      • Enkeltvis

      • Gruppe

      • Quick and dirty

      • Andet (ex. kreative metoder)


    Unders gelsesdesign 2

    Undersøgelsesdesign, 2

    • Hvor mange interviewpersoner og hvilke?

    • Hvor mange interview?

      • Kommer i første omgang an på deres rolle i det samlede undersøgelsesdesign.

      • Men hvis det er væsentligste undersøgelsesform, er det vigtigt, at der er nok!

    • Skal der suppleres med brug af andre metoder?


    Udv lgelseskriterier 1

    Udvælgelseskriterier, 1

    Vigtige karakteristika

    Bente Halkier skriver, at en god udvælgelses-metode er at være analytisk selektiv:

    "Det betyder, at man skal sørge for at få vigtige karakteristika i forhold til problemstillingen repræsenteret i udvalget."

    (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.30)


    Udv lgelseskriterier 2

    Udvælgelseskriterier, 2

    "Typiske repræsentanter"

    "Valget af de interviewpersoner, som man ønsker at tale med, beror på en kvalitativ vurdering af teoretisk og praktisk art. Jeg vælger "typiske repræsentanter" for en given sammenhæng og det er sammenhængen og den forskningsinteresse jeg har i den, som bestemmer, hvad der er typisk."

    (Jette Fog 1994: "Med samtalen som udgangspunkt" s. 15)


    Forskellige udv lgelsesstrategier

    Forskellige udvælgelsesstrategier

    Cases som beskriver enten noget unikt eller typisk

    • Ekstrem/afvigende f.eks. netafhængige

    • Typisk f.eks. den typiske bruger af www.dsb.dk

    • Politisk vigtig f.eks. unge indvandre på Vestegnen

      Cases som fokuserer på stor eller lille spredning

    • Maksimal variation

    • Homogenitet

      (Helle Neergaard (2001): "Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser", s. 23-24)


    Flere strategier

    Flere strategier

    Cases hvor henvisning benyttes

    • Snebold

      Cases udvalgt på et specifikt teoretisk grundlag

    • Teoristyret

    • Bekræftende/afkræftende

      Cases udvalgt mere tilfældigt

    • Opportunistisk

    • Tilfældig

    • Bekvemmelighed


    Velse 15 min

    Øvelse 15 min.

    • Diskuter gruppevis, hvilke parametre, der vil være væsentlige for jer til udvælgelse af interviewpersoner til jeres målgruppeanalyse.

    • Er der nogen parametre, som I er i tvivl om, I kan lokalisere (ex. laggards i forhold til en given innovation)?


    Metodekursus

    Etik

    4 grundlæggende etiske forhold ved interview:

    • Interviewpersonerne skal kunne forblive anonyme, hvilket naturligvis skal overholdes.

    • Interviewpersonerne skal klart oplyses om formålet med projektet, og hvad interviewet skal anvendes til.

    • Man skal holde, hvad man lover.

    • Man skal opføre sig almindeligt menneskeligt ordentligt.

      (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.69-71)


    Introduktion til interviewpersoner

    Introduktion til interviewpersoner

    • Formål med undersøgelsen

    • Ingen rigtige og forkerte svar

    • Ens egen rolle/jeres rolle i forløbet

    • Anonymitet?


    Interviewguide

    Interviewguide

    • Er oftest semistruktureret

    • Tematisk opbygget

    • Husk max. 1 side

    • Tjek at I får undersøgt de teoretiske begreber


    Interviewteknik

    Interviewteknik

    Hvad kan man spørge til:

    • Demografiske spørgsmål

    • Spørgsmål om viden

    • Spørgsmål om adfærd

    • Spørgsmål om antagelser

    • Spørgsmål om følelser

    • Spørgsmål om sansning

    • Sammenfattende spørgsmål

    • Kontrast spørgsmål


    Forskellige typer af interviewsp rgsm l

    Forskellige typer af interviewspørgsmål

    • Indledende spørgsmål

    • Opfølgende spørgsmål

    • Uddybende spørgsmål

    • Specificerende spørgsmål

    • Direkte spørgsmål

    • Indirekte spørgsmål

    • Strukturerende spørgsmål

    • Tavshed

    • Fortolkende spørgsmål


    Andre m der at sp rge p

    Andre måder at spørge på

    Der er mange måder at spørge på, ex:

    • Hvor er din sidemand om 5 år

    • Kunne Anette blive ryger?

    • Rollespil

    • Hvem er du?


    Kildekritik efter interviewet1

    Kildekritik efter interviewet

    Er der forhold ved

    • Intervieweren

    • Interviewsituationen

    • Valget af informanter

    • Andet

      der giver anledning til kritisk vurdering af udsagn?

      Denne kildekritik vil ofte indgå i en vurdering af undersøgelsens validitet og reliabilitet.


    Hvorn r ved man nok

    Hvornår ved man nok?

    Den gyldne regel

    Man skal blive ved med at interviewe, til der ikke dukker yderligere væsentlige svar op.

    Når mængden af viden bliver redundant


    Hvordan kan man vurdere dette

    Hvordan kan man vurdere dette?

    Er der undersøgt nok til at kunne besvare problemformuleringen?

    • Lav nogle forskningsspørgsmåltil problemformuleringen

    • Brug disse som styringsredskaber til at afdække hele problemstillingen.

    • Når man ved 'nok' til at besvare dem - ved man nok!

      Og er i stand til at argumentere for det.


    Fokusgruppeinterview

    Fokusgruppeinterview

    "En fokusgruppe er en særlig form for interview, hvor en gruppe mennesker er samlet af forskere eller studerende for at diskutere et bestemt emne."

    (Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 7)


    Forskel p fokusgrupper og gruppeinterview

    Forskel på fokusgrupper og gruppeinterview

    Et gruppeinterview er mere styret med spørgsmål/svar, hvor det i fokusgruppe-interviewet er udbyttet af respondenternes interaktion, der er væsentligt:

    ”Fokusgrupper kan således forstås som en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et bestemt emne, som forskeren har bestemt (Morgan, 1997:2).

    (Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 11)


    Hvem skal deltage

    Hvem skal deltage?

    Hvem skal deltage?

    • Hvilkeudvælgelseskriterier har man for deltagerne?

      Andre forhold

    • Skal fokusgrupperne være segmenterede eller sammensatte?

      • Ex. kun kvinder eller begge køn?

      • Brugere og potentielle brugere?

      • Skal de kende hinanden eller ikke?


    Hvor mange

    Hvor mange?

    Hvor mange?

    • Hvor mange deltagere?

      • Minimum 3 - 4,

      • maximum 10 - 12

        Hvor mange grupper?

    • Kommer an på deres rolle i det samlede undersøgelsesdesign.


    Mere baggrund om videnskabsteori

    Mere baggrund om videnskabsteori


    Hvad er videnskab

    Hvad er videnskab?

    • En verdensanskuelse

    • Videnskab og forskning er at skabe ny og dokumenteret viden vha. grundig research igen og igen

      ↓ for at

    • erhverve ny dokumenteret viden

    • Man finder hele tiden ny information – ny viden

      Videnskaben søger efter sandhed

      Videnskab bevæger sig hele tiden fremad


    Gud og dj vlen

    Gud og Djævlen

    • Gud <> videnskab

    • Man tror på videnskaben, ikke Gud – jorden er ikke flad – videnskab er Djævlens værk (eks. atombomben)

    • Vores syn på mennesket før og efter Darwin

    • Vores syn på universets opbygning før og efter Einstein (at tiden er relativ)


    Hvad er videnskabsteori

    Hvad er videnskabsteori?

    • Teoretiske betragtninger over, hvad videnskab er, og hvordan de bør udøves

    • (Videnskabs historie, videnskabssociologi og videnskabspsykologi)


    Videnskab eller forskning

    Videnskab eller forskning?

    • I dag: Forskning (research på engelsk) – hvorfor?

    • Studenteroprør og ideologikritik i 1968: oprør mod professorerne (og videnskabs-ordet) - det skulle være mindre ”fint”

    • Der opstod flere og flere vidensområder på grænserne mellem de gamle videnskaber: eks. socialmedicin

    • Man begyndte at undersøge flere og flere ting på et praksisfelt – mere tværfaglig karakter – tværfaglig forskning var mere naturligt end tværfaglig videnskab


    De tre videnskaber

    De tre videnskaber

    • Naturvidenskab – forklarende

      (Klassisk positivisme, logisk positivisme og kritisk rationalisme)

    • Humaniora – forstående

      (Hermeneutik, fænomenologi, strukturalisme, semiologi, eksistentialisme)

    • Samfundsvidenskab - forklarende for at forstå

    • (Dialektisk materialisme/Marx, Kritisk teori/Frankfurterskolen)


    De tre videnskaber i boks

    De tre videnskaber i boks


    Positivisme vs hermeneutik

    Positivisme vs hermeneutik


    Vidensproduktion

    Vidensproduktion

    3 Videnskabelige slutningsmetoder

    Der er overordnet 3 fremgangsmåder for videnskabelig vidensproduktion:

    • Deduktion

    • Induktion

    • Abduktion


    Begynderfejl 1

    Begynderfejl, 1

    SP: Hvor gammel er du?

    SV: 54

    SP: Hvad arbejder du med?

    SV: Svejser

    SP: Hvor mange år har du været svejser?

    SV: 30

    SP: Hvad lavede du før?

    SV: Jeg var jord- og betonarbejder

    Osv.


    Begynderfejl 2

    Begynderfejl, 2

    SP: Hvad får du at spise, når du kommer hjem fra skole?

    (Får ikke noget...)

    SP: Hvad spiser du, når du kommer hjem fra skole?

    (Tager selv noget at spise)

    Børn er konkrete i deres opfattelser.


    Det kvalitative forskningsinterview

    Det kvalitative forskningsinterview

    Formålet med det kvalitative interview er:

    ”Emnet for det kvalitative forskningsinterview er de interviewedes livsverden og deres forhold hertil. Formålet er at beskrive og forstå de centrale temaer, som de interviewede oplever og lever.”

    (Steinar Kvale (2000): "InterView", s. 40)


    Metodekursus

    I anledningen af 8. marts

    • Lykke Friis vil lave et nyt web-site om ligestilling

    • Fokus på dialog mellem kønnene

    • Målgruppen er både mænd og kvinder

    • To fokusgrupper skal belyse begge køns oplevelse af ligestillingen anno 2010

    • Lav en collage om emnet ligestilling


    Metodekursus

    Hvad forbinder du med ordet knallert?

    • Masser af drømme

    • Frihed fra forældre

    • Lir – damer og maskiner

    • Show-off

    • Drengeting

    • Potens


    Det sagde de

    Det sagde de..

    Om undervisningen:

    ”Knallertkørekortet er noget der bare skal overstås”

    ”Det er latterligt, at man skal lære at køre på knallert – det er jo bare en cykel med gashåndtag”

    ”Det er spild af tid”

    ”Vi gider ikke læse i den selvom vi låner den (om knallertbogen)”


    Det sagde de 2

    Det sagde de! – 2

    Om at køre på knallert:

    ”Kører rundt uden egentligt mål”

    ”Kører rundt for at få luft”

    ”Jeg kan godt lide at rode med den”


    Det sagde de 3

    Det sagde de! – 3

    Om ulovlig kørsel:

    ”Du kan ligeså godt kører på knallert uden kørekort – du bliver ikke taget”

    ”Hvis turen tager tre minutter tager jeg ikke hjelm på”

    ”Hvis du har lidt omkløb i hovedet har du altid hjelm på – på de lange ture”

    ”Hastighed betyder ikke så meget” (Ekko fra far!)

    ”Den er bygget til to – men i Danmark må du kun være en på”


    Produktet

    Produktet

    Bogen: Knallert - sikkert af sted

    • Kort&kompakt - 32 sider

    • Fakta – selv tage stilling

    • Sprog i de unges øjenhøjde - ikke funky men det virker


    Opslag i knallertbogen

    Opslag i Knallertbogen


    Opslag 2

    Opslag 2


    Nanna peter

    Nanna&Peter

    • Manuskript lavet på baggrund af fokusgruppen

    • Tema: De unges liv med knallerten som en naturlig del

    • Novellefilm der viser alt det man ikke må - med indlagte valg

    • Oplæg til diskussion på holdet

    • Dvd – med ekstra materiale: interviews med pårørende og ofre


    Hvad er kreative metoder

    Hvad er kreative metoder?

    Kreative metoder er metoder af kvalitativ

    karakter, der går videre end ”ren snak”, bl.a. ved f.eks. at:

    • bruge fysiske elementer,

    • stille målgruppen overfor konkrete valg,

    • observere målgruppens handlinger mm.


    En slags velser

    En slags øvelser

    Kort sagt en slags øvelser:

    ”Man kan lave forskellige øvelser, hvor man beder deltagerne om at rangordne udtalelser på papkort, fotografier, varer eller hvad der nu er relevant i forhold til ét af problemstillingens underspørgsmål.”

    (Bente Halkier (2002): Fokusgrupper; 50)

    Vær opmærksom på:

    ”Hvis hjælpemidler og øvelser skal inkluderes i fokusgrupper, skal disse selvfølgelig afspejle problemstillingen, emnerne og hænge sammen med de andre spørgsmål.”

    (Bente Halkier (2002): Fokusgrupper; 48)


    Hvorfor behov for kreative metoder

    Hvorfor behov for kreative metoder

    • For at få fat i viden, holdninger, etc, det kan være svært at få med det kvalitative forskningsinterview.

    • Kreative metoder kan være gode at bruge som supplement undervejs i undersøgelsen til alt det, det kan være vanskeligt, eller meget svært at tale sig frem til – f.eks. holdninger og praksis.

    • Kreative metoder er gode at anvende ved metodetriangulering, f.eks. med interview og observation.


    Svagheden ved det kvalitative interview

    Svagheden ved det kvalitative interview

    Svagheder ved det normale kvalitative interview, er at det er:

    • intellektualistisk, den tilsidesætter de emotionelle aspekter ved viden, overser empatien som erkendelsesform

    • immobil, interviewpersonen sidder og taler, de bevæger sig ikke og handler ikke i verden

    • kognitivistisk, den fokuserer på tanker og oplevelser på bekostning af handling

       (Kvale, Steinar: "InterView, s. 283)


    Hvilken viden kan opn s med kreative metoder nogle eksempler

    Målgruppeanalyse

    Konceptudvikling

    Produktafprøvning

    Normer og værdier

    Forforståelser og forståelsesrammer

    Faktisk adfærd/handlinger

    Identifikation

    Idégenerering

    Visuel smag/æstetik

    Konceptudvikling

    Evaluering

    Konkrete ønsker til form og indhold

    Hvilken viden kan opnås med kreative metoder – nogle eksempler


    To specielle forhold

    To specielle forhold

    Kreative metoder er anvendelige ved to metodiske problematikker:

    • Say/do-konflikter: Hvad folk siger de gør og mener og hvad de i virkeligheden gør og mener.


    Hypotetiske sp rgsm l

    Hypotetiske spørgsmål

    • Ved hypotetiske spørgsmål, ala: Kunne du tænke dig....forestille dig..? Kan det være vanskeligt at opnå valide svar.

    • Derfor kan det være godt at prøve at få konkretiseret den måde man spørger på, ex: 

      ”I forbindelse med området ”nye IT-anvendelser” har prototyping længe været anerkendt som en effektiv måde at supplere – og vurdere relevansen af – abstrakte designbeskrivelser. Dette skyldes, at de giver brugerne en konkret og håndgribelig oplevelse af, hvordan et system kan understøtte deres arbejde.”

      (Bødker et al. (2000): "Professionel IT-forundersøgelse”, s. 75)

    • Nyt blad - prætest med en version 0.9


    Indirekte metoder

    Kollage

    Billedsortering

    Billedfortolkning

    Ordmetoden

    Associationer

    Scenarier

    Observationer - tænke højt test

    Indirekte metoder


    Ordmetode

    Positivt ladet ord :

    Sjovt

    Spændende

    Lærerigt

    Underholdende

    Let

    Udbytterigt

    Udviklende

    Givtigt

    Negativt ladet ord :

    Farligt

    Utrygt

    Stressende

    Kedeligt

    Hårdt

    Dumdristigt

    Ærgerligt

    Ligegyldigt

    Ordmetode

    Enten ved at lade folk selv definere dem eller ved at vælge selv


    Eksempel smittekildekort

    Smittekilder:

    Ved at have samleje

    Ved at have oralsex

    Ved at have analsex

    Ved at dele kanyle

    Ved en blodtransfusion

    Fra mor til barn ved fødsel

    Ikke smittekilder:

    Ved at kysse

    Ved at drikke af samme glas

    Ved at bruge samme toilet

    Ved at gå i svømmehal

    Ved at røre ved et sår

    Ved at give hånd

    Ved at sove i samme seng

    Ved at dele make-up

    Ved at gå i solarium

    Ved at dele tandbørste

    Eksempel: Smittekildekort

    Deles op i: Smittekilde, Ikke smittekilde, Ved ikke


    Billed velse

    Billedøvelse

    Hvad kan billedøvelsen bruges til?

    ”Det som er den centrale pointe er at inddragelse af billedmateriale i empiriindsamlingen på afgørende vis udvider vores forståelser af kommunikationens kompleksitet og giver konkret indsigt i, hvordan individuel og kollektivbetydningsdannelse foregår i en kommunikativ praksis.”

    (Hee Pedersen, 2004, s.41)

    - Puha - men sådan noget som undersøgelser af køn, fordomme, etc. kan metoden være god til.


    Forl b af billed velsen et eksempel

    Forløb af billedøvelsen et eksempel

    Variation i momenter - vekselvirkning mellem individ og gruppe:

    • Individuelle valg og refleksioner  

    • Præsentation af valgte billeder med begrundelse for valg i runde

    • Forhandling og fælles valg

    • Individuel refleksion omkring spørgsmål

    • En runde hvor man udveksler refleksioner


    Vigtige overvejelser

    Vigtige overvejelser

    • Bred udvælgelse af billedmateriale

      ”Billederne var udvalgt med henblik på, at det skulle være muligt at lægge mange forskellige slags betydninger ind i dem.”

    • Konstruktion af spørgsmålet - eksempler

      • Vælg 4 billeder, som kan repræsenterer 4 egenskaber man må besidde, hvis man skal have det godt i f.eks. en organisation.

      • Vælg 5 billeder som for dig kan repræsentere 5 kvaliteter, som er vigtige at have, hvis man f.eks. skal være sund


    7 kursusgang

    7. kursusgang

    Analyse og fortolkning


    Fortolkning af en kvalitativ unders gelse

    Fortolkning af en kvalitativ undersøgelse

    1: Det umiddelbare og intuitive:

    • Indtryk

    • Fornemmelser

    • Indskud

      Noter dem ned og brug dem, det er tid der de største indsigter kommer


    Der er forskel p analyse og fortolkning

    Der er forskel på analyse og fortolkning

    2: Analyse (ordne)

    • Bruger distance og kritisk sans

    • Søger at systematisere og rationalisere meningsindholdet

      3: Fortolkning (forstå)

    • Fordrer indlevelse

    • Søger at forstå mening og dybere betydning


    Bearbejdelse af empiri

    Bearbejdelse af empiri

    • Optag det helst på bånd, video, næstbedst skriv noter.

    • Foretag en umiddelbar fortolkning lige efter interviewet. Her har man interviewet frisk i erindring og kan allerede drage nogle væsentlige konklusioner.

    • Transskriber eller lav en meningskondensering - afhængigt af formålet.

    • Begynd allerede analyse/fortolkning selv om I er midt i interviewfasen.


    Kvales 5 analyseformer 1

    Kvales 5 analyseformer, 1

    1. Meningskondensering

    • Ved meningskondensering sammenfattes essensen af betydningerne i de interviewedes udtalelser.

    • De mest betydningsfulde citater transskriberes evt.

      2. Meningskategorisering

    • Meningskategorisering er en form for kvantificering af interviewteksten.

    • Man prøver på at registrere, hvorvidt bestemte parametre eksisterer og med hvilken vægt.


    Kvales 5 analyseformer 2

    Kvales 5 analyseformer, 2

    3. Narrativ strukturering

    "Narrativ strukturering indebærer, at det er tekstens tidslige og sociale organisation, der får meningen frem. Denne metode fokuserer på de historier, der fortælles under interviewet, og udarbejder deres strukturer og plots."

    (Kvale, s. 191)

    • Ex. bruge tidslinie-interviewet med børn for at afdække deres IT-vaner.


    Kvales 5 analyseformer 3

    Kvales 5 analyseformer, 3

    Meningsfortolkning (Hvad de ikke selv ved)

    • Meningsfortolkning, søger efter de dybere meningslag i interviewteksten.

      Ad hoc-metoder

    • Hvor man kobler flere af metoderne.

    • Kort sagt mange andre forskellige måder at analysere på afhængigt af materiale og hensigter


    Hvordan analyse i praksis

    Hvordan analyse i praksis?

    Analysemetoder

    • Tematiser

    • Hvad er væsentligt

    • Hvad skal udelades? (Vær varsom her - gem gamle resultater)

    • Hvilke mønstre viser sig f.eks. lokalt aktive læsere af nyhedsbrev

    • Forskelle og modsigelser f.eks. ”Jeg kører sikkert” - ”Fart betyder ikke noget”

    • Hvilke forhold er redundante

    • Nyopdagelser?


    Hvad skal man ikke g re

    Hvad skal man ikke gøre?

    Hvad skal man ikke gøre

    • Lade forskellige udsagn udligne hinanden

      • Elendig hjemmeside eller fantastisk hjemmeside = OK hjemmeside

      • Begge udsagn er interessante og kan bruges i analysen f.eks. om det skyldes alder, mangel på relevans, andet informationsbehov, etc.


    Bente halkiers 3 kategorier

    Bente Halkiers 3 kategorier

    • Kodning - opdeling i ”betydningsblokke”

    • Kategorisering - opstilling af kategorier

    • Begrebsliggørelse - i forhold til en teori(Freud, Marx eller Sepstrup)


    Din baggrund for fortolkning

    Din baggrund for fortolkning

    Forhold jer til fortolkningskonteksten

    • Få gjort klart hvordan og på hvilken baggrund du foretager din fortolkning.

      • Eksempelvis, hvad ens egne forforståelser til området er og hvilke teoretiske vinkler, man finder frugtbare.

    • Vær flere om at fortolke for at undgå ensidig subjektivitet. (Kriteriet er intersubjektivitet)


    Analysestruktur i praksis

    Analysestruktur i praksis

    Overordnet to måder at strukturere analysen på:

    • Følger interviewguidens struktur

    • Følger teoriens struktur


    1 brug af interviewguidens struktur

    1) Brug af interviewguidens struktur

    • Strukturer analysen efter de temaer interviewguiden er bygget op over:

      • Behov for og lyst til underholdning i toget

      • Interesse for DR’s programmer

      • Interesse og mentalt IT-overskud

      • Innovationsinteresse

      • Kendskab til podcast

      • Brug af podcast

      • Potentielle brugere af podcast blandt folk der kører i tog


    Metodekursus

    Husk

    • Husk at være opmærksomme på om interviewguidens struktur bliver for lukket.

    • Vær åben over for de evt. nye temaer og vinkler der kunne dukke op.

    • Fokuser både på redundans/sammenfald samt variation i analysen.

    • Husk af bruge teorien i analysen


    Brug af teorien i analysen

    Brug af teorien i analysen-

    Ren analyse

    A bruger for det meste tiden i toget til at løse en sudoku eller kryds og tværs, og hun læser også gratisaviserne Urban og Metroexpress. Desuden bruger A tiden til at slappe af før og efter arbejde. B er glad for sin tid i toget og siger bl.a. at tiden i toget er afslappende - et frirum". B lægger vægt på, at togturens længde har indflydelse på, hvordan hun forbereder turen. Der er forskel på, hvordan jeg organiserer det, inden jeg tager toget. Hvis jeg ved, at jeg skal sidde der i en halv time, så planlægger jeg det lidt bedre... tager noget med".

    Teorien bruges til fortolkning - Rogers

    Især for B, synes podcast at være en relativ fordel, idet hun allerede har lyttet til radio i toget. Samtidig kan man sige, at podcast er kompatibelt for begge respondenter idet. de i forvejen benytter sig af andre medier i toget, og man kan derfor sige, at de har et stykke tid i toget, som de ønsker at udfylde med noget. På den anden side kan man sige, at de begge to allerede er gode til at udnytte tiden. Og især A giver udtryk for, at hun er godt tilfreds med sin sudoko, hvilket kunne konkurrere med muligheden for at høre podcast.B er på baggrund af informationerne i denne dimension den man bedst kunne forestille sig som bruger af podcast.

    Behov for og lyst til underholdning i toget


    Brug teorien i analysen interesse for drs programmer

    Brug teorien i analysenInteresse for DRs programmer

    Ren Analyse

    B kender mange af DRs programmer, og hører flere af dem jævnligt. A derimod kender nogle af de podcastede programmer, men lytter sjældent til DRs radioprogrammer. B lytter ofte til P1 og siger om sig selv: "Jeg er storforbruger af DRs programmer". Hun bruger også DRs netradio meget, fordi hun kan høre programmerne, når hun vil. Hun synes godt nok, at netradioen er noget uoverskuelig. A nævner, at hun hører andre programmer end DRs radioprogrammer - hun hører mest Københavns Radio……

    Teorien bruges til fortolkning - Rogers

    På baggrund af spørgsmålene om interessen for DR, er det tydeligt, at B er den der bruger DRs programmer mest. Hun hører

    mange programmer fra DR, hvoraf en del findes,som podcast. Dette peger også på Rogers kompatibilitets faktor – podcast passer fint i B's verden.

    A bruger forvejen ikke de af DRs programmer, der bliver podcastede i særlig stort omfang, så det kan være svært at se hende som bruger af DRs podcast - For A ville DRs podcast derfor hverken være en relativ fordel eller kompatibelt med hendesnuværende forbrug af radio/ tv.


    2 brug af teoriens struktur

    Sepstrups begreber:

    Livssituation

    Sociale netværk

    Relevans

    Informationsbehov

    Informationsprocessen

    Rogers begreber:

    Relativ fordel

    Kompatibilitet

    Kompleksitet

    Innovationsprocessen

    2) Brug af teoriens struktur

    Man kan også strukturere analysen udfra den struktur teorien giver:


    Teoristruktureret analyse egenskaber ved innovationen

    Teoristruktureret analyse-Egenskaber ved innovationen

    Relativ fordel

    I forhold til fordelene ved at have en DAB radio synes Katja at det er en

    god ide at man kan vælge hvilken genre man vil høre. I forhold til

    almindelig radiolytning mener Katja at det er et plus at man kan vælge

    noget fra, og man kan vælge noget til.

    Derudover fremhæver hun en anden fordel ved DAB radio som er at det

    kører via et digitalt signal, i stedet for via et FM sendenet. Et digitalt signal

    kradser ikke i lyden, og hun synes det er en fordel med et klart signal. Den

    vigtigste fordel er dog kontinuiteten i musikken, indenfor samme genre.

    Kompatibilitet

    Hun mener ikke en DAB radio på nuværende tidspunkt vil kunne dække

    alle hendes radiobehov, hun vil stadig gerne have mulighed for at kunne

    lytte til FM radio.


    Teoristruktureret analyse egenskaber ved innovationen1

    Teoristruktureret analyse-Egenskaber ved innovationen

    Kompleksitet

    Hun synes at det ikke virker nemt at programmere kanalerne ind på faste

    stationer på en DAB radio, ellers synes hun at det .er meget logisk at

    bruge en DAB radio.

    Testbarhed

    Den DAB radio som vi har medbragt til interviewet er den første DAS radio Katja nogensinde har prøvet.

    The Innovation Decision Process

    Ud fra ovenstående oplysninger ses det at Katja allerede har dannet sig en mening om DAB radio teknologien, men har ikke meget kendskab til det.

    Ud fra Rogers "The Innovation-Decision Process" mener vi at hun i forhold til at ville tage DAB radio mediet til sig, befinder sig på det 3 stadie, som er beslutningsstadiet. Hun forventer at anskaffe sig sin første DAB radio indenfor det næste år.


    Kommunikationsprocessen

    Kommunikationsprodukt

    Fig. 8 Kommunikationsprocessens forløb. Illustration fra Sepstrup (2007), p. 132

    Kommunikationsprocessen

    Sepstrups model over informationsprocessen


    Dimensioner i modtagerens adf rd

    Dimensioner i modtagerens adfærd

    De tre dimensioner:

    • Inden for og uden for normalt medieforbrug

    • Aktiv eller passiv opmærksomhed

    • Nytteværdi og underholdningsværdi

      (Sepstrup (2006): ”Tilrettelæggelse af information, s.137-141)


    Forhold ved modtageren 1

    Forhold ved modtageren,1

    • Livssituation

      Er en fællesbetegnelse for en række træk som: erfaring, viden, interesser, værdier, uddannelse, erhverv, alder, køn. To relevante grupper her er:

      • Psykologiske karakteristika

        Er en samlebetegnelse for personlighedstræk som indadvendt, udadvendt, innovativ mm. En særlig rolle spiller målgruppens viden, holdning og adfærd.

      • Sociale relationer

        De sociale relationer omhandler; hvilke, hvor mange og hvor hyppige kontakter en person har med andre mennesker. De har stor indflydelse på vores værdier og holdninger. Ex. hvorledes forholder organisationskulturen sig til indførelse af ny teknologi.


    Forhold ved modtageren 2

    Forhold ved modtageren,2

    • Relevansopfattelse

      Relevans kan defineres subjektivt eller objektivt. Men det er mest virkningsfuldt, hvis der er tale om subjektiv relevans –altså relevans set fra målgruppens perspektiv.

    • Informationsbehov

      Forskellen imellem, hvad man en person subjektivt mener at vide og gerne vil vide. Informationsbehovet er ikke nødvendigvis sagligt.


    Forhold ved modtageren 3

    Forhold ved modtageren, 3

    • Informationsomkostning

      En persons besvær ved at få fat i og bruge et bestemt kommunikationsprodukt. Målt i penge, tid, udsættelse og psykiske ressourcer,f.eks. hvor kompliceret er intranettet at anvende? ITU’s kursushjemmeside....:-(

    • Informationsværdi

      Forventninger til udbyttet, brugbarheden, brugeroplevelsen ect.


    Relevans og forforst else

    Relevans og forforståelse

    ”For at tilegne os informationer og omsætte dem til viden skal vi opleve dem som relevante for vores liv, dvs. at vi har behov for dem og kan bruge dem til noget.”

    (Becker Jensen, 2003: Den sproglige dåseåbner, s. 121)

    To centrale begreber når man forsøger at forstå

    sin målgruppe er relevans ogforforståelse.


    Relevans

    Relevans

    • Er det som den enkelte anser for væsentligt

    • Har stor betydning for om vi tilegner os information og er åbne for kommunikation


    Forforst else

    Forforståelse

    "I og med at man har afgrænset en bestemt målgruppe for sit budskab har man sagt, at budskabet kommer denne gruppe ved; den bør interessere sig for det.

    Men måske gør den det ikke, eller måske gør den det på andre måder, af andre grunde, end man forestiller sig."

    (Cheesmann og Mortensen, 1987: ”Om målgrupper”, s. 11)

    Undersøg derfor målgruppens forforståelse

    inden I begynder at kommunikere til dem.


    Forforst elser

    Forforståelser

    • Forhåndsinteresse

    • Forhåndsviden

    • Forhåndsholdninger

      • Holdninger til afsender

      • Holdninger til budskabet/produktet/mediet

      • Æstetiske holdninger

    • Målgruppens selvopfattelse

      Betragter de sig selv som en del af målgruppen? F.eks. hardcore rygere


    Teoristruktureret analyse foruds tninger for handlekompetence

    Teoristruktureret analyse- Forudsætninger for handlekompetence

    Vi vil se på, hvilke forudsætninger deltagerne har for at handle kompetent i

    forhold til at undgå uønsket graviditet, udfra Bjarne Bruun Jensen 4 forhold:

    • Indsigt

    • Engagement

    • Visioner

    • Handleerfaringer

      Ad 1) Ser vi på deltagerne i informationsarrangementerne, så er deres indsigti muligheder for at beskytte sig mod uønsket graviditet generelt relativt høj. Det ses blandt andet af, at de fleste udtrykker at vide nok om prævention, og at størsteparten anvender en eller anden form for prævention.

      Ad 2) De har dermed også allerede et engagement i forhold til deres egen krop og sundhed. Dette blev også understøttet af vores observationer, idet flere af kvinderne løbende stiller spørgsmål til oplægsholderne og opsøger disse i pausen med ekstra spørgsmål.


    Kvantitativ analyse

    Kvantitativ analyse


    Datamatricen

    Datamatricen

    • Indledningsvis samles de 3 begreber: enhed, variabel og værdi i en datamatrice.

    • Enhed: F.eks. person

    • Variabel: F.eks. hvor mange biografbesøg

    • Værdi: Det enkelte svar fra hver enhed og på den enkelte variable.

    • Datamatricen sammenfatter hele undersøgelsens datamateriale og danner grundlag for analysen.

    • Man kan enten have datamatricen i papirformat eller digitalt i dag ofte et Excel-ark


    3 typer af kvantitativ analyse

    3 typer af kvantitativ analyse

    Man skelner imellem 3 typer af kvantitativ analyse afhængigt af, hvor mange variabler, der indgår i analysen:

    • Univariat analyse - en og en f.eks. ved valg

    • Bivariat analyse - to og to f.eks. partivalg og økologiske grønsager

    • Multivariat analyse - mange faktorer f.eks. Minervas segmenter


    Univariat analyse

    Univariat analyse

    1) Univariat analyse

    • Univariat analyse er analyse af variablenes værdi, hver for sig (en og en).

    • Univariat analyse foretager man ved at lave optællinger, og opgørelser af procentsatser.


    Procentsatser

    Procentsatser

    ”Det er tvilsomt å berekne prosenttal på grunnlag av svært få enheter, f.eks. under 10 eller 20.”

    (Østbye, Helge et al.: ”Metodebok for mediefag”, s. 166)

    Min tommelfingerregel: Mindst 100 enheder...

    • Når man beregner procentsatser er det vigtigt at skelne imellem de afhængige og uafhængige variabler.

    • Afhængig: Biografbesøg eller tv-seening

    • Uafhængig: Alder

    • Så vi får fordelingen af børns mediebrug afhængigt af alder og ikke omvendt.

    • Men i andre tilfælde kan der være andre sammenhænge f.eks. biografbesøg som uafhængig og uddannelses som afhængig.


    Uafh ngig afh ngig variabel

    Uafhængig/afhængig variabel

    For at afgøre den afhængige varibel, ses på, hvad der kommer først. Hellevik foreslår denne 3-deling:

    • Baggrundsvariable  Køn, alder, fødested(forandres ikke meget)

    • Personlighedsvarible  Personlighedstype, tro

    • Holdnings og adfærdsvarible f.eks. holdning til abort, brug af sele, valg parti,..

    (Østbye, Helge et al.: ”Metodebok for mediefag”, s. 163)


    3 form l med univariat analyse

    3 formål med univariat analyse

    Der kan være forskellige formål med at lave en univariat analyse:

    1) Frekvensfordeling

    Er en opgørelse over, hvor mange enheder, der er i hver kategori, ex. hvilket parti vil de adspurgte stemme på – en af de mest brugte.


    Centraltendens og spredning

    Centraltendens og spredning

    2) Centraltendens

    Her er man interesseret i at få indsigt i det typiske, ex. gennemsnittet for hvor hyppigt folk har støttet nødhjælpsorganisationer, og det gennemsnitlige beløb de donerer.

    • Typetal (hyppigst forkomne tal)(F.eks. stemmer på Venstre eller ingen(0) biografbesøg)

    • Median (midterste værdi, deler materialet i 2)(1-2 biografbesøg pr år)

    • Gennemsnit (OBS:påvirkes af ekstreme værdier)(Hvor mange biobesøg pr. indbygger i et år)

      3) Spredning

      Hvorledes fordeler materialet sig. Samler det sig om nogle få værdier, eller der stor spredning. (F.eks. ingen biobesøg, 1-2 og 3-10 pr. år)


    Bivariat analyse

    Bivariat analyse

    2) Bivariat analyse

    • Ved bivariate analyser søger man efter sammenhænge imellem to og to variabler.

    • Er der f.eks. sammenhæng imellem hvilket parti folk vil stemme på, og om de abonnerer på årstidernes grøntsagskasse, ryger eller vil have en højere U-landsbistand?


    Multivariat analyse

    Multivariat analyse

    3) Multivariat analyse

    Multivariat analyser bruges til at udlede større sammenhænge og mønstre, ex. Minervas værdikort.


    Forbehold

    Forbehold!

    Vi kan ikke tillade os at lave bivariat og multivariat analyser, hvis ikke undersøgelsen er repræsentativ.

    Så tag forbehold – for det, hvis I alligevel forsøger.


    Kvantitativ analyse1

    Kvantitativ analyse

    ”Det virker som om kvantitative beskrivelser blir stadig viktigere i den offentlige diskjusjonen. Skal en underbygge et resonement, kreves det ofte at en gjør det i form av en eller annen form for tallfestning.”

    (Østbye, Helge et al.: ”Metodebok for mediefag”, s. 137)

    ”Kvantitativ analyse betyr analyse av et materiale som enten består av enheter, egenskaber eller kategorier som lar seg behandle som tall eller lar sig telle. Målet er å finne strukturer eller teste på forhånd oppstilte hypoteser om strukturer i materialet.”

    (Østbye, Helge et al.: ”Metodebok for mediefag”, s. 137)


    Fortolkningsniveau

    Fortolkningsniveau

    Ifølge Kvale kan man tolke på 3 niveauer:

    Fortolkningskontekster Valideringsfællesskab

    Selvforståelse(den interviewede)Interviewpersonen

    Kritisk common sense-forståelse Offentligheden(f.eks. en jury)

    Teoretisk forståelseForskersamfundet

    (Steinar Kvale (1994): "InterView", s. 210)


    Interviewfortolkning

    Interviewfortolkning

    Hvad kendetegner fortolkningsprocessen?

    Den hermeneutiske cirkel

    "...den kontinuerlige proces frem og tilbage mellem delene og helheden, der er en følge af den hermeneutiske cirkel. Med udgangspunkt i en ofte uklar og intuitiv forståelse af teksten som helhed fortolkes dens forskellige dele, og ud fra disse fortolkninger sættes delene på ny i relation til helheden osv."

    (Steinar Kvale (1994): "InterView", s. 58)


    Afrunding

    Afrunding

    En afrunding på analysen kunne indeholde:

    • Hvem er målgruppen?

      • Evt. Hvilke faktorer kendetegner målgruppen – evt beskrivelse af en eller flere personaer?

      • Herunder evt. afgrænsning – hvem er ikke målgruppen?

      • (Tilhører interviewpersonerne målgruppen?)


    Endvidere

    Endvidere

    • Hvorledes forholder målgruppen sig til innovationen/sitet/konceptet?

      • Evt. hvordan placerer interviewpersonerne sig i adopterkategorier mm.

      • Herunder evt. en præcisering af balancen imellem relevans/barrierer


    10 11 kursusgang

    10-11. Kursusgang

    Validitet, reliabilitet og generaliserbarhed

    26.04.10


    Er noget objektivt

    Er noget objektivt?

    ” I virkeligheden er alle rådata kvalitative af natur. Nogle af disse data har vi valgt at kategorisere og tælle op i antal, symboliseret ved arabiske tegn, som vi kalder tal. Men det bliver de jo ikke mere objektive af”

    Ib Andersen i ”Den skinvarlige virkelighed”


    Validitet og reliabilitet

    Validitet og reliabilitet

    Validitet og reliabilitet

    - i teori og praksis

    • De kvalitative kriterier

    • De kvantitative kriterier


    Metodekravene

    Metodekravene

    Lund, Anker Brink (1986): Habermass i hovedet og Gallup på papiret, s.


    Kvalitativ validitet

    Kvalitativ validitet

    Validitet (gyldighed)

    "Validitet handler om at sikre sig, at man konkret undersøger det, som man sætter sig for at undersøge."

    (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.109)

    Har man undersøgt det, man skal undersøge?

    • Ydre validitet (autencitet og dybde)

    • Indre validitet (konsensus)


    Validitet i praksis

    Validitet i praksis

    • Lav et systematisk stykke håndværk

    • Gør det gennemskueligt for andre

    • Fremlæg præmisserne for din bearbejdning

    • Argumenter for dine resultater


    Styrk validiteten ved

    Styrk validiteten ved

    • Metodetriangulering

    • At have nogle fornuftige udvælgelseskriterier

    • "Når samfundsforskere nævner tre ting, der har betydning for validiteten burde de sige systematik, systematik, systematik"

      (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.113)


    Kvalitativ reliabilitet

    Kvalitativ reliabilitet

    Reliabilitet (pålidelighed)

    Har man målt rigtigt?

    "I dag handler reliabilitet om at gøre sine måder at producere og bearbejde data eksplicitte og gennemskuelige for andre, så andre kan vurdere, om der er lavet et ordentligt stykke håndværk."

    (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.111)

    Intersubjektivitet


    Kriterier fra den kvantitative metode

    Kriterier fra den kvantitative metode

    Objektivitet

    • Kan tilstræbes – men kan vi nogensinde ikke være subjekter?

    • Det væsentlige kriterium er intersubjektivitet, både i forhold til de interviewede og de andre forskere

      Repræsentativitet

    • Næsten uladsiggørlig, forbeholdt den kvantitative metode, men interviewede man alle kirkegængere i Lumsås kirke eller medlemmer af Vagcars så er man tæt på.


    Kvantitativ validitet

    Kvantitativ validitet

    Her er validiteten spørgsmålet om, i hvor høj grad spørgeskemaundersøgelsen i virkeligheden måler det, den skal måle. Der er tre former for validitet:

    • Prædikativ validitet: måleinstrumentets forudsigelseskraft – hvad kan denne undersøgelse faktisk sige noget om? Hvad kan vi måle noget om?

    • Indholdsvaliditet: belyser måleinstrumentets repræsentativitet for det fænomen, der skal måles – ex. hvilken kunstoplevelse er mødet med Mona Lisa? Hvor stor gyldighed vil et spørgeskema med en skala på 1-5 kunne forklare kunstoplevelsen?

    • Konstrukt validitet: belyser, om et givent mål er et validt udtryk for det, man har ville måle. Handler om operationaliseringen af forskningsinteressen. Hvordan skal mine spørgsmål se ud for at kunne måle en kunstoplevelsen skala eller udsagn f.eks. stor oplevelse, etc.


    Kvantitativ reliabilitet

    Kvantitativ reliabilitet

    Reliabilitet er spørgsmålet om målingens kvalitet. Man kan vurdere reliabiliteten i forhold til følgende potentielle fejlkilder:

    • Subjekt-reliabiliteten: karakteristika hos respondenten under undersøgelsen, humør, tid...

    • Observatør-reliabilitet: fortolkning eller påvirkning af respondentens svar fra interviewerens side.

    • Instrument-reliabilitet: ex. var spørgsmålene klare for alle?

    • Situationsreliabilitet: omgivelsernes påvirkning i indsamlingssituationen f.eks manglende briller eller link til spørgeskema i bunden af en mail

      (DDA-nyt (1983):15-16)


    Kan man generalisere

    Kan man generalisere?

    • Det store spørgsmål er om man kan bruge resultaterne fra f.eks. fokusgrupper til at sige noget generelt om en større gruppe?


    Idealtyper hvad er essensen

    Idealtyper – hvad er essensen

    • Fremhæver eller tydeliggøre det vigtige for et område

    • Nedtoner det der ikke har så stor betydning

    • En idealtype er ikke en rigtig person


    Bentes idealtyper

    Bentes idealtyper

    Bente opstiller 3 forskellige idealtyper for måder at håndtere risiko på:

    • Bekymret risikohåndtering

    • Irriteret risikohåndtering

    • Pragmatisk risikohåndtering

      (Bente Halkier (2002): "Fokusgrupper" s. 114)

      I hendes nye projekt er der seks forskellige måder at håndtere madlavning på f.eks.: Madlavning som nødvendighed


    Kim schr ders idealtyper

    Kim Schrøders idealtyper

    Kim Schrøder opstiller ud fra forskning i folks reception af reklamer, disse 3 idealtypiske reaktioner på reklamer:

    Kim Schrøder:Pionerdagene er forbi – hvor går receptionsforskningen hen?


    Generaliseringsm l

    Generaliseringsmål

    I følge Kvale kan man tale om tre mål med at foretage generaliseringer. Ønsket om at studere:

    • Hvordan det er: dvs. forsøge at fastslå det typiske, det almindelige, det sædvanlige.

    • Hvad der er muligt: ex. undersøge skoler der er på forkant med integration af IT i undervisningen, for at finde ud af, hvordan folkeskolen kan blive bedre til at integrere IT i undervisningen.

    • Hvordan det kunne blive: ex. undersøge situationer, der er ideelle eller exceptionelle, for at se, hvad der foregår der.


    2 intranetpersonaer margit

    2 intranetpersonaer, Margit

    En målgruppeanalyse til et intranet på et hospital resulterede i 2 personaer:

    • Livssituation: Margit Hansen er 38 år og bor i Brønshøj med sin mand Preben og sine to døtre. Hun er sygeplejerske og mellemleder på børneafdelingen på xx Hospital....

      Arbejdsmæssigt: Interessen for at arbejde med mennesker har Margit haft så længe...

      Faglig interesse: Margit har en stærk faglig interesse og læser næsten altid sit fagblad ”Sygeplejersken”...

      Intranettet: Intranettet er det sted, Margit henter hovedparten af sine oplysninger om hospitalet, og...

      (Positiv)


    2 intranetpersonaer hanne

    2 intranetpersonaer, Hanne

    • Livssituation: Husassistenten Hanne er mellemleder i rengøringen på xx hospital. Hun er ryger, 49 år og har sammen med sin mand Steen, der er tømrer, sønnen Claus....

      Arbejdsmæssigt: Hun har lige fejret sit 20 års jubilæum.

      Faglig interesse: Hanne er ufaglært, men hun har flere gange benyttet sig af kursustilbud fra sin fagforening,...

      Intranettet: Hun bruger intranettet jævnligt, og sætter pris på at hun derigennem kan få informationerne hurtigt, men hun syntes at computere er lidt og upersonlige og foretrækker at snakke med sine kollegaer ansigt til ansigt....(Mere skeptisk. det er ok men synes det kan være en besværlig ekstra kanal)


    2 modelbrugere til psykologhjemmeside

    2 modelbrugere til psykologhjemmeside

    • Modelbruger A: er meget visuelt orienteret. Hvis en hjemmeside skal opleve at få modelbruger A’s indledende opmærksomhed, skal hjemmesiden være visuelt velfungerende. Hænger hjemmesidens layout ikke sammen med emnet, kan det let resultere i, at modelbruger A klikker væk. For at modelbruger A bliver på hjemmesiden og fortsat er opmærksom, kræver det at tekst og elementer er sat hensigtsmæssigt op. Tekslinier må ikke være for lange og linieafstanden ikke for lille, er dette ikke i orden er der atter risiko for at modelbruger A klikker væk. Det er ofte først herefter at modelbruger A forholder sig til selve indholdet på hjemmesiden.


    Modelbruger b

    Modelbruger B

    Modelbruger B: er meget indholdsorienteret. Det første modelbruger B lægger mærke til på en hjemmeside er eksempelvis overskrifterne, der er her tale om den indledende opmærksomhed. Hvis overskrifterne er underlige eller indeholder stavefejl, er der risiko for at modelbruger B klikker væk fra hjemmesiden. Er det derimod iorden, er der stor sansynlighed for at modebruger B begynder at forholde sig til de visuelle elementer. De visuelle elementer har sjældent betydning for om modelbruger B forbliver på hjemmesiden eller klikker væk, det er indholdet der er relevant.


    Metodetriangulering

    Metodetriangulering

    Hvad er metodetriangulering?

    "En måte å styrke validiteten i et prospekt på er metodetriangluering. Metodisk triangulering betyr å kompensere for svakheter ved én metode ved å bruke også andre metodiske tilnærminger.......Slik triangulering kan innebære at en bruker både kvalitative og kvantitative metoder..., eller at en bruker flere ulike kvantitative eller kvalitative metoder for å analysere en problemstilling."

    (Helge Østbye m.fl. (1997): "Metodebok for mediefag", s. 101)


    Hvad kan metodetriangulering

    Hvad kan metodetriangulering?

    • Støtte validiteten (gyldighed - måler man det man vil måle) af undersøgelsen

    • Dette kan også bruges til at vurdere, validiteten af de involverede undersøgelser.

    • Levere viden, som det kvalitative interview er dårligt til f.eks. antal brugere, uddannelse, køn, etc

    • Åbne øjnene for nye aspekter - f.eks. hvem der er de primære brugere af en hjemmeside Sikkertrafik.dk - bekymrede mødre og mandlige trailerentusiaster

      Forbehold

    • Men dette forudsætter, at alle involverede metoder (delundersøgelser) er valide


    Kritik af metodetriangulering

    Kritik af metodetriangulering

    Kim Schrøder kritik:

    • For at sige, at hvis resultaterne fra de anvendte metoder understøtter hinanden er det fint.

    • Hvis ikke behøver, det ikke være et problem, men tegn på mangfoldighed.

      Kim Schrøder mener at:

      ”Måske skulle vi med en anden metafor hellere se de forskellige metoder som forskellige optiske linser, hvor man jo forventer, at man ser noget forskelligt igennem dem?"

      (Kim Schrøder: "Pionerdagene er forbi, hvor går receptionsforskningen hen", s. 13.)


    Former for metodetriangulering 1

    Former for metodetriangulering, 1

    Bente Halkier beskriver 3 årsager til at foretage metodetriangulering:

    1) For at forbedre metoderne gensidigt

    Ved at bruge den ene metode f.eks. fokusgruppeinterview som pilotmetode for at udvikle et større spørgeskema.

    2) Som opfølgning efter hinanden for at opnå yderligere relevant information

    Ex. hvis individuelle interview viser, at den sociale interaktion er vigtig, så kan der følges op med fokusgruppeinterview – og omvendt.


    Former for metodetriangulering 2

    Former for metodetriangulering, 2

    3) Som ligestillede former for empiri

    Ex. både at bruge individuelle interview og fokusgrupper for at opnå forskellige perspektiver.

    (Halkier (2002): ”Fokusgrupper”, s. 18-23)

    Hvis I anvender metodetriangulering, så tænk over:

    • Hvorfor er det en væsentligt eller en udbytterig fremgangsmåde til jeres formål?


    Tendenser

    Tendenser

    • Flere fokusgrupper med mange deltagere

    • Give mulighed for at lave mange modelbrugere

    • Være up-front overfor de kvantitative undersøgelser

    • Men det handler om hvad man vil undersøge og hvor komplekst det er


    Slut for i dag

    Slut for i dag


    Kvantitative metoder

    Kvantitative metoder

    22.03.2010


    Dagsorden

    Dagsorden

    • Opsamling fra sidste gang

    • Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer

    • Dataindsamling

    • Databehandling og kvalitetssikring af data


    Sidste gang talte vi om at

    Sidste gang talte vi om, at…

    • Indsamling af kvalitativt data

    • Støt jer ikke for meget til hukommelsen: Skriv referat eller optag interviewene

    • Bearbejdelse af det indsamlede data

    • Analyse af kvalitative data

    • Forskellige analysetilgange, der fokuserer på forskelligt

    • Der er forskellige måder at fortolke og analysere data – alle har deres begrænsninger

    • Analysekontrol

    • Kontrol jeres analyser, f.eks. Ved at diskutere dem med hinanden.


    I dag skal vi snakke om

    I dag skal vi snakke om…

    • … hvordan man arbejder med kvantitativemetoder.

    • Hvordan gennemfører man en spørgeskemaundersøgelse?


    Hvorn r er en sp rgeskemaunders gelse det rigtige redskab

    Hvornår er en spørgeskemaundersøgelse det rigtige redskab?

    • Når man gerne vil indsamle mange besvarelser

    • Når man gerne vil arbejde med kvantificerbare data

    • Når man gerne vil kunne generalisere sin resultater fra undersøgelsen til en større population


    Metodiske overvejelser

    Metodiske overvejelser

    • Udvikling af spørgeskemaet, så det er validt (Dvs. at det faktisk måler det, vi gerne vil måle).

    • Dataindsamlingen: Hvordan indsamler jeg data, så jeg får en repræsentativ stikprøve

    • Databehandling: Forholde sig til det indsamlede data. Er det i orden? Hvad kan jeg sige med det indsamlede data i hånden?


    Udformning af et sp rgeskema

    Udformning af et spørgeskema

    Hvad skal I være opmærksomme på, når Iudformer et spørgeskema?


    Udformning af et sp rgeskema1

    Udformning af et spørgeskema

    • Tænk over, hvem målgruppen er.

    • Det har blandt andet betydning for:

      • Det sprog, I kan bruge i skemaet.

      • Hvilke spørgsmål I meningsfyldt kan stille

      • Hvor mange spørgsmål, I kan tillade jer at stille


    Udformning af et sp rgeskema2

    Udformning af et spørgeskema

    Hvor langt må skemaet være?

    • Så kort som muligt

    • Hvad er ”need to know” og hvad er ”nice to know”.

    • Et kort skema øger svarprocenten

    • Afhænger af spørgsmålenes emne og undersøgelsens målgruppe

    • Som hovedregel bør det ikke tage mere end 15- 20 minutter at besvare. Herefter falder folk fra…


    Udformning af et sp rgeskema3

    Udformning af et spørgeskema

    Sørg for at gøre det let for respondenterne at besvare det:

    • Skab et godt flow i spørgsmålene

    • Gør det let for respondenterne at overskue skemaet og strukturen i skemaet

    • F.eks. Ved at samle spørgsmålene i grupper efter emne, bruge de samme svarkategorier og indsætte tekst, der guider respondenten igennem skemaet

    • Folk springer fra, hvis det er for besværligt


    Udformning af et sp rgeskema4

    Udformning af et spørgeskema

    Rækkefølgen på spørgsmålene:

    • Vigtigt at tænke den godt igennem.

    • Et spørgsmål kan påvirke respondenternes svar på et andet spørgsmål.

    • Tænk derfor over, hvad respondenterne præsenteres for, hvornår.


    Udformning af et sp rgeskema5

    Udformning af et spørgeskema

    Rækkefølgen på spørgsmålene:

    • Gå fra det overordnede/generelle til det mere specifikke.

    • F.eks. Start med overordnet tilfredshed og spørg derefter til tilfredshed med konkrete elementer.


    Udformning af et sp rgeskema6

    Udformning af et spørgeskema

    Rækkefølgen på spørgsmålene:

    • Start med de ”lette/ukontroversielle” spørgsmål.

    • Gem de mere svære spørgsmål.

    • Man starter f.eks. Ikke med at spørge til folks indkomst.


    Udformning af et sp rgeskema7

    Udformning af et spørgeskema

    Rækkefølgen på spørgsmålene:

    • Hvor skal baggrundsspørgsmålene placeres?

    • De kan være en god ”blød” start – varmer folk op.

    • Igen må de ikke påvirke folks svar på holdningsspørgsmålene

    • Folk må heller ikke føle sig ”gået for nær” – så start ikke med at spørge til folks indkomst


    Sp rgsm lstyper bne sp rgsm l

    Spørgsmålstyper: Åbne spørgsmål

    • Ingen prædefinerede svarmuligheder

    • F.eks. Hv-spørgsmål.

    • Respondenten får lov til at komme med sin umiddelbare og ”ustyrede” holdning.

    • Skal ikke presses ned i svar-kategorier.

    • Begræns brugen af det.

    • Data svær at behandle

    • Brug det som et supplement til de lukkede spørgsmål. ”Har du yderligere kommentarer”, ”Uddyb evt. din besvarelse her”.

    • Ellers overvej kvalitative interviews i stedet.


    Sp rgsm lstyper lukkede sp rgsm l

    Spørgsmålstyper: lukkede spørgsmål

    • Prædefinerede svarmuligheder

    • Respondenten kan kun vælge mellem bestemte svarmuligheder.

    • Man tvinger respondenten

    • Giver andre muligheder i databehandlingen

    • Derfor meget vigtigt, at svarmulighederne er dækkende.


    Sp rgsm lstyper halv bne sp rgsm l

    Spørgsmålstyper: Halvåbne spørgsmål

    Prædefinerede svarmuligheder og en åben svarmulighed

    De respondenter, der ikke føler sig dækkede de prædefinerede svarmuligheder, kan notere et svar i den åbne.

    Er ofte en god løsning


    Sp rgsm lsformuleringer

    Spørgsmålsformuleringer

    • Det er vigtigt for undersøgelsens validitet, at vi spørger rigtigt.

    • Som man spørger, får man svar.

    • Hvis vi spørger forkert, måler vi ikke det, vi gerne vil måle.


    Udformning af et sp rgeskema8

    Udformning af et spørgeskema

    Hvad giver det mening at spørge folk om?

    Er det særligt validt at måle folks adfærd ved at spørge til den?

    Holdninger ><adfærd.

    Folk ser altid DR2 og stemmer aldrig DF


    Udformning af et sp rgeskema9

    Udformning af et spørgeskema

    Hvad giver det mening at spørge folk om?

    Ikke hypotetiske spørgsmål. ”Hvad ville du gøre, hvis…”?

    Alle ville altid gerne gøre en masse godt for miljøet, børnefamilierne og hinanden, hvis de bare havde mere tid og flere penge...

    Igen, hvor validt et mål er det?


    Udformning af et sp rgeskema10

    Udformning af et spørgeskema

    Hvad giver det mening at spørge folk om?

    Ingen gratis omgang: ”Bør der efter din mening bruges flere penge på at forberede den offentlige service?”


    Udformning af et sp rgeskema11

    Udformning af et spørgeskema

    Hvad giver det mening at spørge folk om?

    Tænk over følsomme emner. Hvordan kan jeg spørge, så folk svarer ærligt?

    Eksempelvis: Kinsey’s spørgsmål om dyresex


    Sp rgsm lsformuleringer1

    Spørgsmålsformuleringer

    • Nu kommer nogle eksempler på dårlige spørgsmål og en forklaring på, hvorfor de ikke fungerer.

    • Gør ikke de samme fejl!


    Eksempel 1

    Eksempel 1

    • Er du enig eller uenig i følgende udsagn?

      Efterspørgslen efter energi vil i de kommende år blive så stor, at det er en god idé at indføre atomkraft i Danmark, da A-kraftværkerne nu er meget sikre.

      • Helt uenig

      • Uenig

      • Hverken enig eller uenig

      • Enig

      • Helt Enig

      • Ved ikke/Vil ikke svare


    Kun n dimension i t sp rgsm l

    Kun én dimension i ét spørgsmål

    • Spørgsmål kun have én dimension. I det spørgsmål er der 3 dimensioner.

    • Der må kun være ét udsagn i hvert spørgsmål.

    • Ellers ved man ikke, hvad folk svarer på.

    • Spørgsmålet er ledende: Lægger ord i munden på folk


    Eksempel 2

    Eksempel 2

    • Det diskuteres for øjeblikket, hvordan vi får råd til fremtidens velfærd. En af mulighederne er at forebygge ulykker, sygdomme og nedslidning, hvilket måske kan spare det offentlige for mange milliarder kroner. Bruger vi penge nok på forebyggelse?

      • Ja

      • Nej

      • Ved ikke/Vil ikke svare


    Sp rgsm l m ikke v re ledende

    Spørgsmål må ikke være ledende

    • Den spørgsmålstekst er ledende

    • Man kan næsten ikke svare nej

    • Det er meget vigtigt, at spørgsmålene er formuleret så neutralt som muligt.

    • Undgå ladede ord

    • Tænk nøje over de ord, I bruger!

    • Ellers påvirker vi respondenterne til at svare noget bestemt

    • ”Hvor enig er du i følgende udsagn…”


    Eksempel 3

    Eksempel 3

    • Er du enig eller uenig i følgende udsagn? Der er behov for grundlæggende reformer af det danske velfærdssamfund.

      • Helt uenig

      • Uenig

      • Hverken enig eller uenig

      • Enig

      • Helt Enig

      • Ved ikke/Vil ikke svare


    Klart sprog

    Klart sprog!

    • Det er uklart, hvad respondenterne erklærer sig enige eller uenige i

    • Hvad er ”grundlæggende reformer”?

    • Spørgsmålsformuleringer og svarmuligheder må ikke kunne misforstås

    • Ellers er respondenterne ikke sikre på, hvad de svarer på…

    • Og fortolkningen af svarene bliver svær.


    Klart sprog1

    Klart sprog!

    • I skal bruge ord, der ikke kan misforstås

    • Formuleringerne skal være korte og præcise

    • Skriv i øjenhøjde med respondenterne

    • Lange spørgsmål er forvirrende og svære at svare på

    • Undgå fagudtryk og indforståede begreber

    • Undgå ord som f.eks. ”forfordele”.


    Eksempel 4

    Eksempel 4

    Er du enig eller uenig i følgende udsagn? De stramme regler for asyl og familiesammenføring bør fastholdes. Kræfterne bør fremover bruges på bedre integration.

    • Helt uenig

    • Uenig

    • Hverken enig eller uenig

    • Enig

    • Helt Enig

    • Ved ikke/Vil ikke svare


    Igen flere udsagn i t sp rgsm l

    Igen flere udsagn i ét spørgsmål

    • Der er to udsagn i det samme spørgsmål.

    • Man kan sagtens være enig i det ene og uenig i det andet.

    • Hvilket af dem svarer folk så på?

    • Det er svært for folk at svare på og svært at fortolke bagefter.

    • Jeg ville også undgå ordet ”stramme”.


    Eksempel 5

    Eksempel 5

    • Sæt kryds ved de udsagn, du mener passer på Kanal Y (Sæt gerne flere kryds)

      • Kanal Y er vigtig for mig

      • Jeg vil nødig undvære kanalen

      • Min partner eller andre i husstanden vil nødig undvære kanalen


    D kkende svarmuligheder

    Dækkende svarmuligheder

    • Hvad med dem, der ikke bryder sig om kanal Y?

    • De har ingen svarmuligheder

    • Svarmulighederne skal være dækkende

    • Alle skal kunne finde en svarmulighed, som passer på dem.

    • Ellers tvinger man folk til at svare noget, der måske ikke reelt dækker deres holdninger


    D kkende svarmuligheder1

    Dækkende svarmuligheder

    • Skal folk have mulighed for at svare ”Ved ikke”?

    • Folk skal have mulighed for ”ikke at have en holdning” eller være uafklarede

    • Der skal være en god grund til at tvinge folk til at tage stilling.

    • F.eks. Ved baggrundsspørgsmål som køn, alder ol.


    Eksempel 6

    Eksempel 6

    • Hvilke af de to udsagn er mest i overensstemmelse med din holdning?

      • Tyrkiet bør blive medlem af EU en gang i fremtiden, hvis landet gennemfører de nødvendige politiske og økonomiske reformer

      • Tyrkiet bør aldrig optages I EU på grund af landets kulturelle og religiøse forhold.


    Symmetriske svarskalaer

    Symmetriske svarskalaer

    • Svarskalaen er ikke symmetrisk

    • Man bør generelt benytte symmetriske svarskalaer

    • Man bliver mere sikker på, at svarkategorierne er dækkende.

    • Det bliver også lettere for respondenterne at aflæse, hvor de skal placere sig


    Symmetriske svarskalaer1

    Symmetriske svarskalaer

    • Eksempelvis den såkaldte: Lickert-skala

    • 5 – punktsskala med neutral midterkategori

    • Helt enig, enig, hverken enig eller uenig, Helt uenig.

    • Meget tilfreds, tilfreds, hverken tilfreds eller utilfreds, utilfreds, meget utilfreds.

    • Osv.


    Hvad med den neutrale svarkategori

    Hvad med den neutrale svarkategori?

    • Igen, det er vigtigt, at svarmulighederne er dækkende.

    • Folk kan jo sagtens være neutrale.

    • Man skal have en god grund til at tvinge dem til at tage stilling

    • Obs!: Hvis I bruger en tal-skala, så sørg for, at det er klart, hvilken der er den neutrale miderkategori.

    • Brug en skala fra 0-10 i stedet for 1-10


    Mere om svarmuligheder

    Mere om svarmuligheder

    • Sørg for, at de er tilstrækkeligt findelte og præcise

    • Vi vil jo gerne have så meget information som muligt.

    • Man kan altid slå svarkategorier sammen bagefter, men man kan ikke gå den anden vej.

    • Spørg f.eks. til partivalg i stedet for blok.

    • Dog må spørgsmålet heller ikke blive for langt og uoverskueligt

    • Generelt max 7 svarmuligheder


    Generelt om svarmuligheder

    Generelt om svarmuligheder

    • De skal opleves som relevante og dækkende

    • Betydningen skal være klar, og det skal være let for respondenten at placere sig selv

    • Spørgsmålet skal være let for respondenten at overskue

    • Skal være gensidigt udelukkende

    • Husk også at overveje, om det kan være relevant at lade respondenterne vælge flere svarmuligheder


    Dataindsamling2

    Dataindsamling

    • Skal tilrettelægges, så vi får en repræsentativ stikprøve

    • Overvej: Hvem er målgruppen for undersøgelsen?

    • Hvem er det, vi vil sige noget om?

    • Hvordan får jeg indsamlet en repræsentativ stikprøve af besvarelser fra denne målgruppe?

    • Dette er afgørende!!


    Unders gelsens m lgruppe

    Undersøgelsens målgruppe

    • Vigtigt, at I er helt skarpe på, hvem det er, undersøgelsen skal sige noget om.

    • I skal have en helt præcist defineret målgruppe.

    • Ellers kan I ikke lave en repræsentativ stikprøve, og I kan ikke sige noget om noget som helst.


    Elektronisk dataindsamling

    Elektronisk dataindsamling

    • Fordele:

    • Let, simpelt og billigt

    • Man kan styre respondentens vej igennem skemaet vha. spring, betingelser ol.

    • Giver data af høj kvalitet uden ”huller”.


    Elektronisk dataindsamling1

    Elektronisk dataindsamling

    • Ulemper/udfordringer:

    • Hvor får jeg mail-adresser fra?

    • Jeres venner er ikke repræsentative for andet end jeres venner.

    • I er ikke venner med alle – vis mig dine venner, og jeg skal sige dig, hvem du er.

    • Hvis I kan skaffe en repræsentativ mailing-liste, er det en god løsning


    Dataindsamling vha papirsp rgeskemaer

    Dataindsamling vha. papirspørgeskemaer

    • Fordele:

    • Ofte det, der kan lade sig gøre.

    • F.eks. Hvis man laver en bruger- eller kundeundersøgelse.

    • Billigt (Medmindre vi taler om postal indsamling)


    Dataindsamling vha papirsp rgeskemaer1

    Dataindsamling vha. papirspørgeskemaer

    • Ulemper/Udfordringer:

    • Logistisk krævende

    • Svingende datakvalitet.

    • Skemaer går tabt og huller i besvarelserne


    Dataindsamling vha papirsp rgeskemaer2

    Dataindsamling vha. papirspørgeskemaer

    • Ulemper/Udfordringer:

    • Ved dataindsamling i marken: På hvilke tidspunkter af dagen og ugen uddeles der spørgeskemaer?

    • Har man delt skemaer ud til et repræsentativt udsnit?

    • Dem man får fat på om tirsdagen, er måske anderledes, end dem man fanger om torsdagen.

    • Skemaerne skal også uddeles til et tilfældigt udsnit. Ikke kun til dem, der ser søde ud 


    Telefonisk dataindsamling

    Telefonisk dataindsamling

    • Dyrt, men godt.

    • Nok ikke så relevant for jeres behov


    Svarprocenter

    Svarprocenter

    • En høj svarprocent er vigtig for undersøgelsens kvalitet

    • Mindst 50 % og gerne mere

    • Hvis muligt send en rykker ud

    • Gør det let at deltage (F.eks. Ved udformningen af spørgeskema)

    • Incentives: Sørg for, at det ikke påvirker, hvem der har lyst til at deltage i undersøgelsen

    • Brug noget, der er neutralt


    F lgebreve og forklarende tekst

    Følgebreve og forklarende tekst

    • Et godt følgebrev, mail eller intro-tekst kan løfte svarprocenten ved at motivere folk til at deltage

    • Vigtigt, at det ikke er ledende!

    • Må heller ikke påvirke nogle gruppers lyst til at deltage


    Inden i g r igang

    Inden I går igang

    • Lav en pilottest!

    • Det fanger evt. problemer, misforståelser ol.

    • Få enkelte fra undersøgelsens målgruppe til at forholde sig til spørgeskemaet.

    • Forstår de spørgsmålene på den rigtige måde?

    • Er det for kort, langt eller andet?


    Opsamling

    Opsamling

    • Vær opmærksom på, at lave et velfungerende og validt spørgeskema, der måler de ting, I gerne vil måle.

    • Tilrettelæg dataindsamlingen, så I ender med en stikprøve, der er repræsentativ for den population, I gerne vil sige noget om

    • Forhold jer til kvaliteten af det indsamlede data og vær bevidst om jeres begrænsninger, når I konkluderer


  • Login