Armen l.jpg
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 60

Armen PowerPoint PPT Presentation


  • 714 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Armen. Kapitel 14, 16, 17, 18, 19, 20 og 21 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave. Armen. Armen. Knoglerne i armen omfatter følgende: Skulderbæltet Overarmsbenet Underarmens knogler Håndens skelet. Skulderbæltet.

Download Presentation

Armen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Armen l.jpg

Armen

Kapitel 14, 16, 17, 18, 19, 20 og 21

Bevægeapparatets anatomi,

2. udgave


Armen2 l.jpg

Armen


Armen3 l.jpg

Armen

Knoglerne i armen omfatter følgende:

  • Skulderbæltet

  • Overarmsbenet

  • Underarmens knogler

  • Håndens skelet


Skulderb ltet l.jpg

Skulderbæltet

Skulderen er den region, der forbinder overekstremiteten med kroppen. Den omfatter skulderbæltet og den proximale del af overarmsbenet. Skulderbæltet ligger omkring den øverste del af thorax.

Den dannes ved:

  • Ventral: 2 nøgleben, clavicula

    Placeret mellem det øvre laterale hjørne af manubriumsterni og medialsiden af acromion

  • Dorsal: 2 skulderblade, scapula

    Den består af et flad 3-kantet blad (3 kanter og 3 hjørner), skulderbladslegemet og 3 fremspring: spinascapulae, acromion og processuscoracoideus. Den har en udstrækning fra 2. til 7-8. costae.

    Selve det laterale hjørne danner en konkav, pæreformet ledskål, cavitasglenoidalis, hvor humerus artikulerer med denne. På den øvre og nedre rand på cavitasglenoidalis findes hhv. tuberculumsupraglenoidale og tuberculuminfraglenoidale. Herfra udspringer overarmens muskler.


N glebenet clavicula l.jpg

Nøglebenet, clavicula

Clavicula ligger mellem brystkassen og halsen og som regel er tydeligt under huden.

Den er S-formet, således den 2/3 mediale del er i en fortil konveks bue, mens den laterale 1/3 er fortil konkav bue.

Den har en sternale ende med en ledfacet, hvor den artikulerer med manubriumsterni og overfladen af costa 1, og en akromale ende med en ledfacet, som artikulerer med acromiom.


Skulderens led l.jpg

Skulderens led

Skulderens led omfatter skulderleddet og de associerede skulderbælteled.

Skulderleddet, articulatiohumeri:

Synovialt, ægte led, enkelt led, kugleled

Bevægelser: fleksion/ekstension, abduktion/adduktion og indadrotation/udadrotation. Cavitasglenoidalis er meget lille i forhold til ledhovedet, derfor forstørres den med en ringformet ledlæbe, labrumglenoidale. Ledkapslen er tynd og er forstærket af ligamentaglenohumeralia på forsiden og ligamentacoracohumerale på oversiden.

Det suprahumerale led:

Uægte led, bursasubacromialis og bursasubdeltoidea (de to kommunikerer med hinanden), ydre ledskål (dannes af acromion, processuscoracoideus og ligamentumcoracoacromiale), på forside bursasubtendinea m. subscapularis, som kommunikerer med ledhulen.

Det scapulothoracale led:

Uægte led, løst bindevæv

Sternoclaviculærleddet, articulatiosternoclavicularis:

Ægte led, delt glideled; leddet er delt af en tyk discusarticularis

Acromioclaviculærleddet, articulatioarcomioclavicularis:

Ægte glideled delt af en tynd discus, funktionelt et kugleled

Leddet er forsynet med lig. acromioclaviculare og lig. coracoclaviculare


Overarmsbenet humerus l.jpg

Overarmsbenet, humerus

Overarmsbenet, humerus, er den længste og stærkeste knogle i overekstremiteten.

Den proksimale del består af:

  • Caputhumeri (halvkugleformet)

  • Tuberculummajus

  • Sulcusintertubercularis

  • Tuberculum minus

    og artikulerer med cavitasglenoidalisscapulae. Den distale del består af:

  • Condylushumeri – den bærer en ledflade, der er delt i 2 dele: trochlea og capitulum

  • Epicondylusmedialis

  • Epicondyluslateralis

    På forsiden findes der desuden fossacoronoidea, der optager processuscoronoideusulnae, mens den store 3-kantede fordybning på bagsiden kaldes fossaolecranon, der optager olecranon.

    Ved 90 grader flekteret albue danner epicondylusmedialis, epicondyluslateralis og olecranon en ligebenet 3-kant. Ved strakt albue ligger de 3 punkter på en lige linie.


Underarmens knogler l.jpg

Underarmens knogler

Underarmens knogler, ossa antebrachii, består af 2 knogler:

  • Albuebenet, ulna

  • Spolebenet, radius

    Proximalt og distalt er de forbundne ved synoviale led, mens skafterne er forenede ved membrana interossea.


Albuebenet ulna l.jpg

Albuebenet, ulna

Ulna har 2 fremspring:

  • Processuscoronoideus – danner begrænsning af ledfladen

  • Olecranon – danner albuespidsen

    hvorimellem findes der en fremadrettet udskæring, incisuratrochlearis, der artikulerer med trochleahumeri.

    På den radiale side findes incisuraradialis, der danner ledskål for caputradii.

    Distalt er der caputulnae, der med sin circumferens artikulerer med radius, og når ikke direkte kontakt med hånden. Ved ulnare rand findes der processusstyloideusulnae.


Spolebenet radius l.jpg

Spolebenet, radius

Ved den proximale ende består radius af caputradii og collumradii. Caputradii danner en bruskbeklædt cylinder, der articulerer med incisuraradialisulnae og lig. annulareradii. Cylinderens sideflade kaldes for circumferentiaarticularis.

I den distale ende bliver skaftet tykkere og bærer en 3-kantet bruskbeklædtledflade, faciesarticulariscarpalis, som danner led med håndroden.

På medialsiden findes en sammenhængende incisuraulnaris, der artikulerer med caputulnae og lateralt findes en kort pyramideformet fremspring, processusstyloideus.


Albueleddet l.jpg

Albueleddet

Articulatiocubiti:

Synovialt, sammensat led, hængselled med indbygget drejeled.

Man skelner mellem 3 dele:

  • Articulatiohumeroulnaris - hængselled

  • Articulatiohumeroradialis - kugleled

  • Articulatioradioulnarisproximalis - drejeled

    Ligamentumcollateraleulnare og ligamentumcollaterale radiale findes på hhv. ulnare og radiale side. De ligger begge indvævet i kapslen med vifteformet fibre og spiller en stor rolle for styringen af vinkelbevægelserne i albueleddet. Indersiden af kapslen er beklædt med synovialismembranen.

    2 bevægelser:

  • Ekstension-fleksion

  • Supination-pronation


Leddet mellem underarmens knogler l.jpg

Leddet mellem underarmens knogler

Leddet mellem radius og ulna

Synovialt, kombineret; drejeled

Man inddeler det i:

  • Articulatio radioulnaris proximalis

  • Articulatio radioulnaris distalis

  • Membrana interossea antebrachii

    Bevægelser:

    Pronation-supination


H ndens skelet l.jpg

Håndens skelet

I hånden skelner man mellem 3 segmenter:

  • Håndroden, carpus

  • Mellemhånden, metacarpus

  • Fingrene, digiti manus


H ndrodsknoglerne ossa carpi l.jpg

Håndrodsknoglerne, ossa carpi

Håndrodsknoglerne, ossacarpi, omfatter 8 små knogler og er anordnet i en proksimal og distal række:

Den proksimale række fra radial-ulnarsiden:

  • os scaphoideum

  • os lunatum

  • os triquetrum

  • os pisiforme

    Den distale række fra radial-ulnarsiden:

  • os trapezium

  • os trapezoideum

  • os capitatum

  • os hamatum

    Håndrodsknoglerne er tæt forbundne af ligamenter og danner tilsammen en tværgående bue med en palmer, sulcuscarpi. Sulcuscarpi er på begge sider afgrænset af fremspringende knogledele og et tværgående ledbånd, der omdanner sulcuscarpi til canaliscarpi.


Ossa metacarpalia l.jpg

Ossa metacarpalia

Ossametacarpalia består af 5 rørknogler beliggende mellem håndroden og fingrene.

Os metacarpales 2, 3, 4 og 5 ligger i samme plan, mens os metacarpale 1 ligger lidt forskudt i forhold til de andre os metacarpales samt indadroteret ca. 45 grader. Dette muliggør gribefunktionen.

Den har også tykkere og kortere end de andre og har en sadelformet ledflade, som artikulerer med os trapezium.


H ndleddet l.jpg

Håndleddet

Håndleddet består af flere små led af forskellige type, som er knyttet sammen til en funktionel helhed:

  • Ellipsoidled

  • Hængselled

  • Glideled

    Leddet omfatter:

  • Articulatioradiocarpalis

  • Articulationesintercarpales

  • Articulationescarpometacarpales

    Der kan udføres 4 bevægelser:

  • Palmarfleksion

  • Dorsalfleksion

  • Ulnarfleksion

  • Radialfleksion


Ossa digitorum manus l.jpg

Ossa digitorum manus

Ossadigitorum manus er fingerknoglerne og omfatter 14 knogler, 2 for tommelfingeren og 3 for hver af de andre fingre. Disse kaldes for hhv.:

  • Phalanxproximalis, grundstykke

  • Phalanx media, mellemstykke

  • Phalanxdistalis, yderstykke

    I tommelfingeren er der kun phalanxproximalis og distalis.

    Fingrene kaldes for:

  • Tommelfingeren - pollex

  • Pegefingeren - index

  • Langfingeren - digitusmedius

  • Ringfingeren - digitusanularis

  • Lillefingeren - digitusminimus


Fingerleddene l.jpg

Fingerleddene

Articulationesmetacarpophalangeales:

Synoviale, enkelte led; indskrænkede kugleled

Bevægelser:

  • Fleksion-ekstension

  • Abduktion-adduktion

  • Rotation

    Articulationesinterphalangealesproximales

    Synoviale, enkelte led; hængselled

    Bevægelser:

    Fleksion-ekstension

    Articulationesinterphalangealesdistales

    Synoviale, enkelte led; hængselled

    Bevægelser:

    Fleksion-ekstension


Tommelens led l.jpg

Tommelens led

Articulatiocarpometacarpalispollicis

Synovialt, enkelt led; sadelled

Bevægelser:

  • Fleksion-ekstension

  • Abduktion

  • Opposition

    Articulatiometacarpophalangealispollicis

    Synovialt, enkelt led; hængselled

    Bevægelser:

    Fleksion-ekstension

    Articulatiointerphalangealispollicis

    Synovialt, enkelt led; hængselled

    Bevægelser:

    Fleksion-ekstension


Skulder og tilh rende muskler l.jpg

Skulder og tilhørende muskler

Der findes 3 grupper af muskler:

  • De overfladiske rygmuskulatur:

    • M. trapezius (n. accessorius)

    • M. levatorscapulae (n. dorsalisscapulae)

    • M. latissimusdorsi (n. thoracodorsalis)

    • M. rhomboideus (n. dorsalisscapulae)

  • De overfladiske brystmuskulatur:

    • M. pectoralis major (nn. pectorales)

    • M. pectoralisminor (nn. pectorales)

    • M. subclavius (n. subclavius)

    • M. serratusanterior (n. thoracicuslongus)

  • De egentlige skuldermuskulatur:

    • M. deltoideus (n. axillaris)

    • M. teres major (nn. subscapulares)

    • M. subscapularis (nn. subscapurales)

    • M. supraspinatus (n. suprascapularis)

    • M. infraspinatus (n. suprascapularis)

    • M. teresminor (n. axillaris)


  • Den overfladiske rygmuskulatur l.jpg

    Den overfladiske rygmuskulatur


    Den overfladiske rygmuskulatur22 l.jpg

    Den overfladiske rygmuskulatur


    Den overfladiske brystmuskulatur l.jpg

    Den overfladiske brystmuskulatur


    Den egentlige skuldermuskulatur l.jpg

    Den egentlige skuldermuskulatur


    Den egentlige skuldermuskulatur25 l.jpg

    Den egentlige skuldermuskulatur


    Den egentlige skuldermuskler l.jpg

    Den egentlige skuldermuskler

    Ud over at bevæge skulderleddet, holder musklerne også ledhovedet stabilt inde i ledskålen. De virker som aktive ligamenter og benævnes for rotatormanchet.

    Musklerne omfatter:

    • M. supraspinatus

    • M. infraspinatus

    • M. teresminor

    • M. subscapularis


    Overarmen brachium l.jpg

    Overarmen, brachium

    Overarmen, brachium, er den frie ekstremitets første segment. Overarmens muskulaturen udgøres af albueleddets bøje- og strækkemuskler. Man skelner mellem en forreste muskelgruppe og en bageste muskel.

    Den forreste gruppe:

    • M. biceps brachii (n. musculocutaneus)

    • M. coracobrachialis (n. musculocutaneus)

    • M. brabrachialis (n. musculocutaneus)

      Den bageste muskel:

    • M. tricepsbrachii (n. radialis)

      Muskulaturen er omgivet af tynde fasciabrachii. Den strækker i dybden på hver side, septumintermusculare, hvorved muskulaturen opdeles i forreste og bageste loge.


    Brachiums muskulatur l.jpg

    Brachiums muskulatur


    Brachiums muskulatur29 l.jpg

    Brachiums muskulatur


    Albuen cubitus l.jpg

    Albuen, cubitus

    Ved albuen, cubitus, forstås fremspringet på overekstremitetens bagside, dannet af olecranon.

    Foran albueleddet er der et 3-kantede rum, albuegruben, fossacubitalis, mellem m. brachioradialis og m. pronatorteres. Loften i regionen udgøres af fasciaantebrachii, gulvet af m. brachialismedialt og m. supinator lateralt.

    Den indeholder forskellige strukturer såsom bicepssenen, a. brachialis og n. medialis.

    A. brachialis deler sig til a. radialis og a. ulnaris, og løber videre hhv. superficielt og profundt for m. pronatorteres.

    a. medianus går til gengæld lige imellem m. pronatorteres’ 2 udspringshoveder.

    V. medianacubiti ligger lige i underhuden i regiocubitalisanterior, som ofte i praksis benyttes til venepunktur.


    Underarmen antebrachium l.jpg

    Underarmen, antebrachium

    Underarmen, antebrachium, er bærer af hånden og strækker sig fra spidsen af fossacubitalis til håndledsregionen.

    Musklerne kan deles i overfladiske og dybe muskler.

    De overfladiske muskler benytter epicondylihumeri til udspring - epicondylusmedialis bliver udspringscentrum for fleksorerne, epicondyluslateralis for ekstensorerne.

    De dybe muskler tager udspring mere distalt og benytter knoglerne, membranainterosea, fasciaantebrachii og senesepta mellem musklerne.

    Fasciaantebrachii er en direkte fortsættelse af fasciabrachii og danner en skede omkring muskulaturen og sender desuden bindevævsblade, septa, ind mellem de enkelte muskler.

    Distalt danner fasciaen stærke tværgående strøg, der på dorsalsiden danner retinaculumextensorum og på retinaculumflexorum på modsatte side. De er med til at holde senerne fra musklerne ind til leddet.


    Underarmens fleksorer l.jpg

    Underarmens fleksorer

    Den forreste muskelgruppe, fleksorerne er anordnet i 4 lag:

    • lag:

      M. pronatorteres (n. medianus)

      M. flexorcarpiradialis (n. medianus)

      M. palmarislongus (n. medianus)

      M. flexorcarpiulnaris (n. ulnaris)

    • lag:

      M. flexordigitorumsuperficialis (n. medianus)

    • lag:

      M. flexordigitorumprofundus (n. medianus den ulnare del: n. ulnaris)

      M. flexorpollicislongus (n. medianus)

    • lag:

      M. pronatorquadratus (n. medianus)

      På underarmen afgiver n. medianus en profund muskulær gren, n.

      interosseusanterior, til de dybe flexorer og m. pronatorquadratus og ender

      som en sensitiv gren på håndleddets palmarside.


    Underarmens fleksorer33 l.jpg

    Underarmens fleksorer


    Underarmens fleksorer34 l.jpg

    Underarmens fleksorer


    Underarmens fleksorer35 l.jpg

    Underarmens fleksorer


    Underarmens ekstensorer l.jpg

    Underarmens ekstensorer

    Den bageste muskelgruppe, ekstensorerne, kan deles i overfladiske og dybe muskler (innerveres af n. radialis):

    • Den radiale ekstensorgruppe

      M. brachioradialis

      M. extensorcarpiradialislongus

      M. extensorcarpiradialisbrevis

    • Øvrige overfladiske muskler

      M. extensordigitorum

      M. extensordigitiminimi

      M. extensorcarpiulnaris

      M. Anconeus

    • De dybe muskler

      M. supinator

      M. abductorpollicislongus

      M. extensorpollicisbrevis

      M. extensorpollicislongus


    Underarmens ekstensorer37 l.jpg

    Underarmens ekstensorer


    Underarmens ekstensorer38 l.jpg

    Underarmens ekstensorer


    Underarmens ekstensorer39 l.jpg

    Underarmens ekstensorer


    Underarmens ekstensorer40 l.jpg

    Underarmens ekstensorer


    Rectinaculum extensorum kulisserne l.jpg

    Rectinaculum extensorum - kulisserne

    Rectinaculumextensorum er en ca. 2 cm bred forstærkning i den distale del af fasciaantebrachii. Under retinaklet ligger 6 osteofibrøse kanaler, såkaldte kulisser, som dannes ved at der fra den profunde flade af retinaklet strækker sig stærke septa ind til fremspring på de to underarmsknogler.

    1. kulisse:

    M. abductorpollicislongus og m. extensorpollicisbrevis

    2. kulisse:

    M. extensorcarpiradialislongus (hæfter på basis af matacarpalknogle 2) og m. extensorcarpiradialisbrevis (hæfter på basis af metacarpalknogle 3)

    3. kulisse:

    M. extensorpollicislongus

    4. kulisse:

    M. extensordigitorum og m. extensorindicis

    5. kulisse:

    M. extensordigitiminimi

    6. kullise:

    M. extensorcarpiulnaris


    H nden l.jpg

    Hånden

    Hånden etablerer forbindelsen til underarmen, og hånden selv med håndryggen, dorsum manus, håndfladen, palma manus samt fingrene, digiti manus.

    Musklerne ligger anordnede i 4 grupper:

    • Tommelfingerbaldens muskelgrupper (danner thenar)

    • Lillefingerbaldens muskelgrupper (danner hypothenar)

    • Muskler i den mellemliggende centrale loge (her passeres senen fra m. flexorpollicislongus, og de 8 sener fra mm. flexoresdigitorumprofundus et superficialis, kar og nerver til fingrene

    • Muskler i spatiainterossea.


    Thenar og hypothenar l.jpg

    Thenar og hypothenar

    Thanar omfatter følgende muskler:

    • M. abduktorpollicisbrevis (n. medianus)

    • M. flexorpollicisbrevis (n. medianus)

    • M. opponenspollicis (n. medianus)

    • M. adductorpollicis ( n. ulnaris)

      Hypothenar omfatter følgende muskler:

    • M. palmarisbrevis (n. ulnaris)

    • M. abductordigitiminimi (n. ulnaris)

    • M. flexordigitiminimibrevis (n. ulnaris)

    • M. opponensdigitiminimi ( n. ulnaris)


    Thenar l.jpg

    Thenar


    Hypothenar l.jpg

    Hypothenar


    Andre h ndens muskler l.jpg

    Andre håndens muskler

    Centrale loge består af 4 små muskler, der udspringer fra senerne af m. flexordigitorumprofundus og insererer sig på de radiale kanter af de ulnare fingres ekstensoraponeuroser:

    • Mm. lumbricales 2 og 3 fingre (semipennate) (n. medianus)

    • Mm. lumbricales 4 og 5 fingre (pennate) (n. ulnaris)

      Musklerne har en stor tæthed af muskeltene der er vigtige for registreringen af fingrenes stilling.

      Interossøse muskelgruppe består af 7 små muskler, der udspringer fra siderne af skafterne af mellemhåndsknoglerne og insererer på siderne af bases af grundstykkerne, dels i ekstensoraponeuroserne. Man skelner mellem:

    • Mm. interosseipalmares (semipennate) (n. ulnaris)

    • Mm. Interosseidorsales (pennate) (n. ulnaris)

      De palmare samler fingrene, mens de dorsale spreder dem, samt de i synergi kan flektere grundleddet og ekstenderer mellem- og yderleddet.


    H ndens fleksorer l.jpg

    Håndens fleksorer

    • M. flexor digitorum profundus

    • M. flexor digitorum superficialis

      Muskler i tommelfinger:

    • M. flexor pollicis longus

    • M. flexor pollicis brevis


    H ndens extensorer l.jpg

    Håndens extensorer

    • M. extensor digitorum

    • M. extensor digiti minimi

    • M. extensor indicis

      Muskler i tommelfinger:

    • M. extensor pollicis longus et brevis

    • M. abduktor pollicis longus


    Blodforsyning a axillaris l.jpg

    Blodforsyning – a. axillaris

    A. axillaris er en fortsættelse af a. subclavia. Den begynder ud for axillens top lateralt for costa I og ender ved bageste axilfold, hvor den fortsætter som a. brachialis. Her forsyner den axillens indhold og vægge samt skulderregionen.

    Undervejs afgiver den følgende grene:

    • A. thoracoacromialis

    • A. thoracicalateralis

    • A. subscapularis – ender i 2 grene:

      • A. circumflexascapulae

      • A. thoracodorsalis

    • Aa. Circumflexaehumerianterior et posterior


    Blodforsyning a brachialis l.jpg

    Blodforsyning – a. brachialis

    A. brachialis er fortsættelse af a. axillaris, forløber i sulcusbicipitalismedialis sammen med n. ulnaris, nn. cutaneibrachii et antebrachiimedialis fra plexus brachialis, n. medianus og n. radialis og ender til sidst i fossacubitalis, hvor den proximalt for m. pronatorteres deler sig til 2 endegrene, a. radialis og a. ulnaris.

    Under forløbet afgiver den en stor gren a. profundabrachii.


    Blodforsyning a ulnaris l.jpg

    Blodforsyning – a. ulnaris

    A. ulnaris er en af endegrenene fra a. brachialis. Den forsyner den ulnare del af underarmen.

    Den løber under m. pronatorteres, m. flexordigitorumsuperficialis og m. flexorcarpiulnaris. Sammen med n. ulnaris ligger den lateralt for m. flexorcarpiulnaris og passerer superficielt for fleksorretinaklet og ender i arcuspalmarissuperficialis i hånden.

    Lige efter udspringet afgiver den a. interosseacommunis, som videre deler sig til a. interosseaanterior et posterior, der løber hhv. forfladen og bagsiden af membranainterossea.


    Blodforsyning a radialis l.jpg

    Blodforsyning – a. radialis

    A. radialis er også en af endegrenene fra a. brachialis. På underarmen løber den distalt, radialt og superficielt mod processusstydoideusradii. Den ligger superficielt for m. pronatorteres, m. flexordigitorumsuperficialis, m. flexorpollicislongus og m. pronatorquadratus. Proximalt er den dækket af a. brachioradialis.

    Distalt ender den i hulhånden i arcusplamarisprofundus.


    Vener l.jpg

    Vener

    Overekstremitetens vener kan inddeles i 2 sæt:

    • Superficielle

    • Profunde

      der indbyrdes er forbundet ved anastomoser. Som alle vener uden for truncus er de forsynet med klapper.

      V. cephalica opstår fra den radiale del af hånden, hvor den løber op til fossacubitalis og afgiver v. medianacubiti. Herefter fortsætter den i sulcusbicipitalislateralis på overarmen og til sidst ender i v. axillaris lige under nøglebenet.

      V. basilica begynder fra den ulnare del, og løber op til fossacubitalis, hvor den modtager v. medianacubiti. Den fortsætter videre i sulcusbicipitalismedialis og tømmer sig i v. brachialis og videre i v. axillaris.


    N axillaris og n musculocutaneus l.jpg

    N.axillaris og n.musculocutaneus

    N. axillaris (C5-C6) passerer posteriort omkring

    collumchirurgicum efter at have passeret igennem det

    4-kantede laterale interstits. Den innerverer m. teres

    minor og m. deltoideus og som kutan nerve, n.

    cutaneusbrachiilateralissuperior, nedre del af regio

    deltoidea.

    N. musculocutaneus (C5-C7) forlader axillen og går

    igennem m. coracobrachialis og innerverer bøjemuskler,

    m. biceps brachii og m. brachialis. Den innerverer huden

    Lateralt på underarmen.


    N radialis l.jpg

    N. radialis

    N. radialis (C5-C8) forlader axillen gennem den nedre 3-kantede

    interstits og passerer skråt nedad, lateralt posteriort for humerus i

    sulcus n. radialis. Herfra går den gennem det laterale muskelseptum

    fra extensorsiden til flexorsiden. Den innerverer m. tricepsbrachii.

    Den afgiver desuden grene til m. brachioradialis og m. extensorcarpi rad. longus. Den deler sig i fossacubitalis til ramussuperficialis n. radialis og ramusprofundus n. radialis, hvor den superficiale ender som nn. digitales dorsales på dorsum manus og innerverer radiale dele af hånd. Den profundusinnerverer resten af extensorerne og ender som interosseaposterior på membranainterossea og som sensitiv gren til håndleddet.


    N medianus l.jpg

    N. medianus

    N. medianus (C6-C7-C8-T1) forlader axillen og forløber i sulcus

    bicipitalismedialis. I fossacubitalis passerer den mellem m. pronator

    teres’ 2 hoveder. Bagefter er den lejret mellem m. flexordigitorum

    superior og profundus og afgiver interrosseusanterior. Nerven

    passerer igennem canaliscarpi og deler sig i 3 nn. digittalespalmares

    communes.

    Den innerverer alle underarmens flexorer undtagen m. flexorcarpi

    ulnaris og den ulnare del af m. flexordigitorumprofundus og

    tommelfingrenes muskler undtagen m. adduktorpollicis, m.

    lumbricalis 1 og 2.


    N ulnaris l.jpg

    N. ulnaris

    N. ulnaris (C8-T1) passerer i overarmen gennem sulcusbicipitalismedialis og bag epicondylusmedialishumeri i sulcus n. ulnaris.

    Den lejrer mellem m. flexordigitorumprofundus og m. flexorcarpiulnaris og sigter mod os pisiforme. Herefter deler den sig i sine enegrene: ramussuperficialis og ramusprofundus.

    Den innerverer den ulnare del af underarmens fleksorer, håndens interosser, hypothenars muskler, 2 ulnarelumbricaler og m. adductorpollicis.


    Innervation l.jpg

    Innervation

    N. medianusinnerverer følgende muskler i hånden:

    • M. abduktorpollicisbrevis

    • M. flexorpollicisbrevis

    • M. opponenspollicis

    • M. lumbricales 1 og 2

      N. ulnarisinnerverer følgende muskler i hånden:

    • M. adductorpollicis

    • Ramussuperficialis

    • M. palmarisbrevis

    • Hypothenars muskler (ramusprofundus)

    • Mm. lumbricales 3 og 4

    • Mm. interossei


    Vigtige regioner p overekstremiteterne l.jpg

    Vigtige regioner på overekstremiteterne

    Skalenerporten

    Findes i bunden af regiocervicalislateralis

    Den afgrænses: anteriort: bagkanten af m. sternocleidomastoideus; posteriort: forkanten af m. trapezius; inferior: clavicula

    Fossaaxillaris

    Den forreste axilfold dannes af m. pectoralis major, den bageste af m. latissimusdorsi og medialt ses m. serratusanterior.

    Mellem musklerne i axillens bagvæg findes bindevævsrum, hvorigennem passerer arterier og nerver fra axillen til bagsiden af skulderregion og overarmens bagside.

    • Fra det laterale 4-kantede interstits: n. axillaris og a. circumflexaposterior med vener

    • Fra det nedre 3-kantede interstits: n. radialis og a. profundabrachii med vener.


    Vigtige regioner p overekstremiteterne60 l.jpg

    Vigtige regioner på overekstremiteterne

    Fossacubitalis

    3-kantede rum, som ligger foran albueleddet mellem m. brachioradialis og m. pronatorteres. Loftet i regionen udgøres af fasciaantebrachii, gulvet af m. brachialismedialt og m. supinator lateralt.

    Den indeholder forskellige strukturer fra overarmen til underarmen såsom bicepssenen, a. brachialis og n. medianus.

    Canaliscarpi

    Begrænses i bunden af karpalknoglerne og deres ligamenter og overfladen af retinaculumflexorum. Her igennem passerer de lange bøjesener til fingrene og n. medianus.


  • Login