Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

1. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) “Det er sgu svært at gøre oprør mod en far der har en federe hættetrøje end én selv” – perspektiver på ungdomsliv og voksenforventninger i en tid , hvor meget er til forhandling

2. Oplægget vil bl.a. sætte fokus på følgende temaer: Hvornår er man egentlig ung – en begrebsafklaring “De skal ikke finde sig selv - de skal skabe sig selv” – pespektiver på det helt store projekt og overordnede livstrategier Familie og venner – fundamentet for det gode liv Kærester???? “Generation friværdi” – perspektiver på forbrug…. Unge,fester og alkohol – vi forsøger at gå bag om tallene… Synet på kroppen…. En række udfordringer til overvejelse Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Hvad er på dagsordenen?

3. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Fra to dage til et helt liv…. • Ungdomstiden forlænges nedad og opad, men hvor er det lige, den begynder og slutter? • Betweenagere: En gruppe, der primært er defineret via deres forbrug • ”Bøv(s)”: Børne-voksne • Alders- og livsunge

4. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Unge anno 2008 ikke specielle! • De har de samme drømme som unge altid har haft. De skal dog navigere i en anden verden, og derfor er deres strategier noget anderledes • Det er for unge et grundvilkår, at mange ting er til forhandling, og at de ikke får ”den store historie” serveret, men selv skal skrive den.

5. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) På jagt efter noget, der holder- fra ortodoksi til ortopraksi Refleksivitet – det meste er til forhandling: • De tror ikke på store ord, politikere, præster og eksperter, der i går sagde, at de skulle spise fisk og i morgen siger, de skal spise fugl • De tror på sig selv og mennesker omkring sig, der fremtræder autentiske. Lidt i modsætning til den selviscenesættelse og fokus på image, som de ellers oplever • Værdiformidling knytter sig langt mere til ortopraksi: De rigtige handlinger end til ortodoks: De rigtige ord.

6. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Strategier Søgen efter nærhed/tryghed: • Fokus på deres 3-6 gode venner • Aktivitet i et par ”klubber” på Arto, forsvarspiller på det lokale 1.drengehold og med i et netværk, der spiller ”Warcraft”. • Sponsorering af ét barn i Afrika, og billedet hænger hjemme på køleskabet

7. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Søgen efter et fast fundament I ensøgen efter faste ”fixpunkter” søges der efter ”enkle” svar på komplicerede spørgsmål: • I politiske sammenhænge, som i udgangspunkt vil være knyttet til en ”stor” historie • I religiøse sammenhænge: Islam, IM, Faderhuset m.v. • I bestemte subkulturer f.eks. de autonome • I ekstreme miljøer – f.eks. eliteidræt

8. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) ”Ska vi tage en gang ”30 sekunder”? - søgen efter intensitet Hvis man til daglig er den pæne og flittige dreng eller pige, der gør, hvad der bliver sagt, har man – som modvægt til den institutionelle tryghed – brug for at opleve, at man stadig er i live. Noget, der bl.a. søges bekræftet gennem intense oplevelser, der kan give et ”kick”. • Ekstrem sport, ekstrem druk, ekstreme aktiviteter (trainsurfing, køre uden rat på en motorvej med 120 km/t). • Banke nogle Brøndby-tilhængere før en kamp.

9. Nogle bud på nogle ungdomsgrupperinger • Dem på ”kanten” - de 5 & 10% • ”Tina Dickow-segmentet” - de ressourcestærke globalister der – måske! – gerne vil ændre verden, men helst ved at spille på guitar • De pæne piger og de flinke drenge • De tryghedssøgende ”romantikere”

10. De ”5%” - hvem er de? • De ”5 procent” er karakteriseret at de problemer de slæber rundt på bliver stadig mere komplekse – og at de er svære at diagnosticere! • For nogle år tilbage kunne man inddele i kategorier som f.eks. ”kriminelle” og ”misbrugere” – i dag er de i højere grad ”kriminelle misbrugere” • Flertallet af ”unge med anden etnisk baggrund” der sidder i surrogatfængsler er ikke blot ”unge med anden etnisk baggrund” – de er flygtningebørn som er vokset op i traumatiserede familier! • Der sker en kraftig polarisering mellem ”nypuritanisterne” og de ”utilpassede”….

11. De ”10 procent” • De ”5%”s brødre…. • De 6-8% der er ensomme • De 8% der bliver mobbede • Dem som gjorde større indtryk på skolen end omvendt… • De 10% der vejer for meget • De skønsmæssgt 3-4.000 unge der reelt slet ikke går i skole fordi der ikke er et tilbud til dem…. • Dem der vokser op i økonomisk marginaliserede familier • En del af de 20% der pt. ikke får en uddannelse….. • Og alle de andre der oplever sig ”udenfor” i en tid hvor relationer, forbrug og det at være ”fit” er vigtige succeskriterier….

12. De ressourcestærke globalister • De føler sig lige meget hjemme i Løgstør, London, Los Angeles eller Laos….og de kan være ”globalister” i alle fire sammenhænge • Dem der gerne lige vil finde et sted hvor jeg kan være helt mig selv – m.a.o. dem der i en søgen efter sig selv vender ryggen til ”systemet”,dropper ud af 3.g og tager til Afrika…. • Dem der gerne vil ”ændre” verden – og derfor satser på en karriere indenfor ”kultur” – musik, medier, kultur, ”innovation” eller ”nødhjælp” • Dem der synes at cykelhjelmen er blevet lidt for meget et symbol på den danske kultur…..

13. De pæne piger og de flinke drenge…. • Dem der gør hvad der bliver forventet af dem mht. uddannelse og arbejde – altså dem der søger at leve op til såvel UU-vejlederen som forældrenes forventninger – og sidstnævnte er ofte uudtalte…. • De søger efter et ”selvstændigt” og ”kreativt” job hvor de kan udvikle dem selv ”personligt”…. • De overlever som oftest ved at kombinere den institutionelle tryghed med intense oplevelser

14. De tryghedssøgende ”romantikere”… • Der er fokus på at få en OK uddannelse – men det primære omdrejningspunkt er jagten på den ”tryghed” der ligger i parforholdet, familien og forbruget…. • Profiler på ungdomsringendating.dk bliver tjekket oftere end politikens kultur-tillæg…. • De er ofte selv vokset op i familier der har oplevet ”relationelle” nedbrud og deres projekt handler i nogen grad om at vise at det godt kan lade sig gøre….. • De primære inspirationskilder bliver Ikea-kataloget, Woman & Euroman, samt ”Venner” og Dr.Phil!

15. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Friends make the world go around • Venner er det ”inspirerende” omdrejningspunkt i livet for teenagerne. Det er dem, de bruger tid sammen med, sammenligner sig med og forstår sig selv i lyset af. • ”Jeg har det meget godt. Jeg har mange gode venner. Det er godt, så føler man sig ikke så alene” (Lea) – venner er succeskriteriet! • Venskaber tager som oftest afsæt i en fælles interesse eller historie - en historie, der ofte går tilbage til børnehaveklassen.

16. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Trygge oaser….? • Vennerelationerne fremtræder, set udefra, som komplekse og sammensatte. De udgør trygge oaser men er samtidig også præget af foranderlighed. • ”Der er mange, der går op i tøjstil, og der er mange, der opfører sig underligt i forhold til, hvad de f.eks. gjorde sidste år. Lige pludselig er man ikke venner mere, og lige pludselig har de fået nye venner” (Naja). Det unikke ved vennerelationer, i modsætning til f.eks. forældrerelationer, at de skal tilkæmpes og vedligeholdes.

17. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Aktiviteter: En undskyldning for at snakke sammen…. • Drenge- og pigefællesskaber opleves i vid udstrækning som forskellige! • ”Man snakker også meget bedre, hvis man ryger vandpibe, er ovre for at spille fodbold, kaster med æbler, bruger penge hos bageren eller bare speeder rundt. Det ville virke underligt bare at sætte sig ned og sige: Nu skal vi snakke” (Jakob). • ”Spillet er ikke det, man egentlig laver men en undskyldning for at snakke sammen” (Klaus). • Aktiviteterne udgør en ramme omkring venskaberne - og det afsæt for de eventuelle snakke, der finder sted.

18. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Det mærkeligste foregår med dem, de bedst kender … • For piger er aktiviteterne ofte platform for yderligere historier og fortællinger om dem selv. • ”Vi laver de underligste ting, f.eks. leger vi Topmodel, hvor den ene er dommer, og den anden er model. Eller vi leger psykolog og lader som om, vi har problemer. Vi kan godt lide at være barnlige en gang imellem. Man skal ikke altid være så alvorlig, man er ikke barn for altid vel! Jeg laver underlige ting med dem, jeg bedst kender. Ellers er det bare almindelige ting. Jeg ser fjernsyn, snakker om noget, man ser i fjernsynet, snakker om drenge, hende, der er bare for meget, fortæller historier, hvis man har oplevet noget sjovt” (Charlotte).

19. Drenge er ikke så mærkelige • ”Vi tager billeder af os selv, fordi vi er ret selvglade, griner altid, tegner, tager på skovtur, laver al muligt mærkeligt. Drenge er ikke så mærkelige. Drenge, dem snakker man med, eller man hører musik. De spiller spil. Piger snakker man med om alt og alle. Vi er ret gode til at bagtale, så’n rigtig ondt. Med drenge snakker man om noget ligegyldigt noget. Piger snakker om, hvad man har lavet, hvem man er vild med… rigtig meget” (Louise).

20. Piger kan man være bedre venner med….. • ”Man er sammen på en anden måde, når man er sammen med piger. De snakker mere om andre. Det er kun, hvis vi sidder sammen og chatter med nogen, eller hvis vi går forbi en pige på gaden, så siger man måske, ”tjek lige hende ud” eller ”go røv”… Piger kan man på en måde være bedre venner med. De husker, hvad man siger og grubler over det. Drenge, det ryger bare ind af det ene øre og ud af det andet. Men pigerne fortæller det også videre, altså, ikke hvis man er rigtig gode venner, men de kan virkelig sladre og lave drama” (Sebastian).

21. Chatrooms – et supplement til deres hverdagsrelationer • I chatrooms, hvor man får kontakter til andre end de venner og skolekammerater, man er sammen med til daglig, kan der udvikle sig fællesskaber, som flere oplever som et godt og vigtigt supplement til de relationer, de indgår i dagligdagen. • ”Chatvenner er anderledes end dem, man ser hver dag. Fordi man ikke ser personen næste dag, kan man sige nogle andre ting – måske åbne sig lidt mere, for de siger det ikke videre til ens venner - men selvfølgelig er det meget afhængigt af, hvor godt man kender sine venner…” (Frederik).

22. Når det virtuelle rum bliver mere personligt… • ”Jeg tror, at man over MSN og Arto kan man snakke om lidt flere personlige ting end i skolen, for der hører alle det, og så ved hele verden det før eller senere” (Fie).

23. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) De stakkels drenge … • Der er intet, der tyder på, at informanterne tillægger de forskellige måder at være sammen på en kvalitativ forskel. Pigevenskaber fremtræder ikke bedre end drengevenskaber – der er blot tale om forskellige måder at være venner på. • De ”stakkels drenge” oplever sig reelt ikke intimiderede af piger, der drøner rundt i den gule førertrøje og de ”stærke piger” - selvom nogle af dem beskriver sig selv som selvglade! – oplever ikke drengene som specielt ”stakkels”!

24. Sådan nogle som os har brug for en kæreste – men det ser ikke ud til at haste…. • 18% af de 13-16-årige angiver, at de er sammen med deres kæreste enten hver dag eller flere gange om ugen. • 76% angiver, at de pt. ikke har en kæreste – i 1995 og 2000 var tallene hhv. 60 & 62%

25. Man kan nemmere finde en ny kæreste… • ”En kærestesorg er nemmere at komme over, end hvis man mister sine venner. Jo, hvis man mister sine venner, kan man selvfølgelig snakke med kæresten om det, men kæresten kan ikke blive ven for en. Hvis man mister kæresten, så er det nemmere at gå ud at finde en ny. Det er meget nemmere at have en periode uden en kæreste end at have en periode uden venner. Det kan man ikke rigtigt ..”(Karoline)

26. Udseendet betyder alt – i begyndelsen…. Karoline”I starten betyder førstehåndsindtrykket det hele”. Så kommer det andet bagefter. Når man har et langvarigt forhold, så er det jo ikke baseret på udseende. Den første måned eller sådan noget, så er det meget udseendet, men senere så har det mere med personlighed at gøre”. • Christina: ”Man bliver jo ikke sammen, hvis man ikke kan lide hinandens personlighed. Men i starten er udseende det hele” Interviewer: Hvad er en god kæreste? • Karoline: ”Det er vel en, der er sød mod en, og som tænker på en, og som ikke kun tænker på en selv.” • Christina: ”Og som tør kysse en foran ens venner.” • Karoline: ”Som vil kendes ved én offentligt.” • Christina: ”Hvis man kun kommer sammen med én, fordi han eller hun ser godt ud, så er det jo ikke en skid værd.”

27. Og et drengeperspektiv…. • ”Jeg plejer at komme sammen med sådan nogle rigtige poptøser…..men hende jeg kommer sammen med nu er ikke så pæn så det holder nok noget længere…”(Tobias) Hvor længe holder det? • ”Det kunne bare ikke holde så lang tid. Ikke når man er teenager og er 14 år. Der skal ske noget nyt… Jeg syntes bare ikke, det var sjovt mere, vel. Man kunne ikke se efter andre piger, hvis nu man så en, der var pænere end hende…” (Filip)

28. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Forældre – mere end blot venner! • Der er nogle meget klare forventninger til familien: • ”Familien er der altid, om du så dræber hele verden. Jeg vil kunne sige alt til min mor, hun vil stadig være min mor (…) Veninder har man virkelig også brug for, men det er på en anden måde” (Charlotte). • Familien er det stabiliserende element, som man altid kan vende tilbage til: • ”Mine forældre betyder rigtig meget for mig. Det er bare irriterende, at jeg er så meget uvenner med dem, men så’n er det bare. Selvom jeg ikke kan snakke så meget med dem, så ved jeg, at de bare er der, f.eks. hvis jeg bliver droppet. Så kan jeg snakke med dem. Jeg tror ikke, jeg vil gøre det, men jeg ved, at jeg kan.” (Mikala).

29. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Familien står for det praktiske • ”Jeg bruger min forældre til støtte og hjælp. F.eks. hvis jeg har svært ved en opgave i skolen. Mine forældre er en pengeautomat. Hvis jeg mangler noget, kan jeg få det af dem. Jeg gider ikke lave mad og vasketøj, og det gør de jo. De er bare maskiner, deres hverdag er det samme. De sover, arbejder, tager hjem og hører på vores mundlort… Ej, jeg var faktisk meget sød ved mor i går. Hun fik lov til at se en film oppe på mit værelse. Det var okay” (Sebastian).

30. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Når det passer i programmet • ”Jeg snakker ikke så meget med min mor. For det meste er jeg jo optaget af alt muligt. Lige så snart jeg kommer hjem, så skal jeg ud med aviser, eller også skal jeg lave mine lektier” (Mathilde). • Samværet med familien sker, når det passer ind i programmet – ikke, fordi de oplever, at familien ikke er vigtig men snarere, fordi de ved, at familien altid ”er der”, og at de derfor altid kan bruge tid med forældrene eller ”falde tilbage” på dem. • Familien fremtræder i nogen udstrækning både som en selvfølgelighed og en nødvendighed.

31. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Der forhandles… • Der foregår en konstant forhandling om forskellige husregler (sengetider) ”gå-i-byen”-regler og forbrugsmuligheder med forældrene. • Hvornår begyndte du selv at måtte bestemme, hvornår du ville i seng? • ”Det ved jeg ikke. Da jeg blev 13 eller 14. Det ændrede sig lige så stille, og det kom bare af sig selv. Jeg tror, jeg var 11 år sidste gang, jeg skulle i seng på bestemt tidspunkt. Nej, min mor kan godt være rimelig streng med, hvad jeg laver. F.eks. skal jeg være hjemme kl. 23. Men det er rimelig nyt. For to måneder siden skulle jeg være hjemme kl. 22.30. Det rykker sig lige så stille af sig selv” (Jakob). • Det oplever det som vigtigt, at forandringerne finder sted i et sådant tempo, at de føler, at ”de kan følge med” og dermed også kan være med til at legitimere beslutningerne.

32. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) OK med grænser • ”Man vil jo altid synes, at det kan blive for meget. At forældrene bestemmer for meget. Der er altid noget, man gerne vil, og som man ikke må eller kan” (Elisabeth). • ”Jeg synes, det er irriterende, hvis der ikke er nogen regler overhovedet - som om de bare er fuldstændig ligeglade med én” (Dicte). • Det opleves som vigtigt, at forældrene sætter grænser, f.eks. er det ikke et problem at acceptere, at forældre kan have begrænsede økonomiske ressourcer – det vigtige er snarere, at de i forhandlingsprocessen får mulighed for at blive hørt og oplever, at de bliver taget alvorligt.

33. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Jeg vil hellere have en mor….. • ”Jeg har haft en veninde, der gik ud af sjette klasse, hvis mor ville være veninde med hendes veninder og med hende. Og det har jeg ikke lyst til at blive med min mor. Jeg vil hellere have en mor end en veninde – veninder kan jeg nemt finde” • Hvad betyder det så, at din mor er ”mor” for dig?”Jeg kan fortælle hende, hvis der er et eller andet galt. Hun støtter mig, hvis jeg spørger om hjælp, men hun sætter også grænser for mig, selvom jeg hader det hver gang – stort set. At hun ligesom opdrager mig, så jeg kan klare mig selv”. • Hvilke grænser? Grænser for hvornår jeg skal være hjemme, og hvordan jeg skal opføre mig. Jeg skal være hjemme halv ti i hverdagene. Det er fair nok. I starten var det klokken ni. Det er fair nok, fordi så går vi i seng ved halvellevetiden, og så har vi lige lidt tid, og de ved, jeg er hjemme. Jeg kan godt se en mening med alle de grænser, mine forældre sætter, selvom det ikke altid er lige fedt” (Mathilde).

34. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) De vil gerne snakke – bare ikke om alt…. • Min mor kan bare pisse mig så’n af. Hun prøver at være så pædagogisk og vil gerne, at vi har tid sammen, men hun er bare for nysgerrig. Det er ikke alt, hun skal blande sig i” (Sebastian). • De ved jo godt, at jeg har en kæreste, men sådan noget med sex, det får de ikke at vide. Jeg synes, det er helt okay, at min mor spørger. Det er bare ikke altid, jeg gider snakke om det. Jeg har en forventning om, at hun spørger om det der. Hun skal ikke bare være fuldstændig ligeglad, men det kan selvfølgelig være irriterende, at hun spørger om noget, man helst ikke vil have, hun spørger om” (Katrine).

35. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) ”Naturlig coaching” • De forventer, at forældrene indtager rollen som en slags ”autoriative demokrater” eller ”naturlige coaches”. • Forældrene forventes - i mere eller mindre grad afhængigt af, hvilken teenager og situation der er tale om – at være til stede, autoritativt at kunne sætte grænser, at kunne lytte og inddrage, være interesserede og stille relevante spørgsmål ind i teenagerne liv – men de skal dog ikke indtage en ven/veninde-rolle. • Det er m.a.o. tale om komplekse ”forældre”-forventninger, der skal kommunikeres ud – og det er bestemt langt fra altid, at dette lykkes til alles tilfredshed.

36. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Det virtuelle rum – ikke længere et særligt rum • Ungdomslivet leves for det store flertal i et dynamisk samspil mellem fysiske og virtuelle arenaer. • Disse arenaer lader sig ikke uden videre sig grænsesætte: Relationerne ”online” indgår i et gensidigt samspil med relationerne ”offline”. Skabelsen af den sociale identitet går på tværs. • Det virtuelle samtalerum eksisterer ikke uafhængigt af deltagernes hverdagsliv og offline-relation, men er en del af det, indvirker på det og påvirkes af det – og for hovedparten af informanterne giver det virtuelle rum dermed også kun begrænset mening i sig selv.

37. MSN og lign. programmer: 78% Spil, downloade film, musik osv.: 56% Emails: 42% Lektier/skoleopgaver: 40% Chat (med folk, man ikke nødvendigvis kender): 25% Div. informationssøgninger: 15% (Kilde: Generation Happy 2005) Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Hvad bruger de nettet til?

38. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Trygge brugere • ”Jeg føler mig overhovedet ikke usikker. Hvis der er en eller anden, der skriver noget klamt, kan man jo bare lade være med at svare” (Mathilde) • ”Hvis man ser en profil, der blev oprettet i går, så går man jo bare uden om den” (Tobias).

39. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Knap så trygge forældre • ”Min far er ikke så glad for, hvis der er børnelokkere, men jeg logger jo på alligevel” (Rasmus) • Jo mere forældrene selv anvender og er fortrolige med nettet, desto mindre bekymrede er de for deres børns brug af det. • ”De er ret ligeglade. Mine forældre bruger det selv ret meget” (Lea). • De mest bekymrede forældre er til gengæld de forældre, som ikke selv bruger nettet hverken på arbejde eller i fritiden.

40. Det er ”unormalt” ikke at have en mobil i 7. – 9. kl. 98% har en mobil og har haft den i en årrække. Den bruges mest til sms. ”Jeg bruger nok mest mobilen til sms, det er jo billigst! Jeg ringer næsten aldrig fra min mobil, jeg gider ikke bruge penge på det. Den er aldrig slukket, men den er lydløs om natten. Min lærer konfiskerede den før påsken og mine forældre havde ikke lige tid til at hente den, så jeg måtte klare en ferie til syden uden. Jeg følte mig fuldstændig nøgen uden min mobil. Jeg er faktisk ret afhængig af den, nu man tænker over det. Man har den hele tiden på sig, til begravelse og sådan. Det er en tryghed at vide, at man lige kan få fat på sine venner.” (Pige, 9. kl.) Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Teknologien og mobildillen

41. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Kan man slå op med kæresten via sms? • Det store flertal praktiserer ”god stil”, når det gælder internet og mobil. De er med på, hvad man kan sms’e, og hvad der skal siges ”F2F”: • ”Du skal ikke slå op over mobil” (Filip). Tobias supplerer: ”Ja, det er taberagtigt… Så har du ikke nok nosser til at stille dig over for hende og sige: Din lede so” (Tobias). • Det er altså ikke alt, der er acceptabelt i spillet om at blive eller holde op med at være kærester. Det er vigtigt at bevare en respekt over for den anden – og dermed en selvrespekt - i det, der ellers så nemt bliver til en leg.

42. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Mobil-mobning • Da Katrine bliver spurgt om, hvorvidt hun kunne finde på at tage et billede af en anden fra klassen i forbindelse med f.eks. badning efter gymnastik og sende det videre som MMS, ser hun nærmest vantro på intervieweren og siger herefter: ”Nej, det kunne jeg aldrig finde på at gøre – aldrig – for jeg kan føle i min mave, hvad det ville gøre ved mig, selv hvis jeg blev udsat for noget sådant!” (Katrine) • Ca. 8% har oplevet sms og nms-mobning. De fleste 10-årige ved godt, at der ikke bliver ”nakket” så meget i den alder – men derfor kan man jo godt skrive det – eller kan man..?

43. ”Jeg er ikke afhængig af min mobil. Jeg har den kun med, hvis jeg f.eks. skal til Sverige, og hvis færgen synker. Det er kun, når det er mest nødvendigt. Altså, jeg har brugt den mere men få dig et liv, jeg vil hellere snakke med nogen rigtigt f.eks. over Skype. Vi bruger den slet ikke så meget som pigerne. De lever af at sende sms’er” (Sebastian). Drengene udgør ¾ af denne gruppe. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) SMS – en pigeting?

44. For de 14-18-årige tegner der sig følgende billede: 93% af drengene, og 86% af pigerne har set porno – primært på nettet - 1/3 – primært drenge – er hyppige brugere – 80% har ikke snakket med forældre om porno - 87% synes ikke, at porno er et problem - 68% synes, at adgangen til porno skal begrænses – 5% at porno skal forbydes….. Kilde: “Ung, køn og pornografi” - 2006 Generation P?

45. Generation friværdi

46. Bypop og landpop • Det er helt centralt at opfinde sin egen stil for at udtrykke sin personlighed og selvstændige valg: • ”Jeg blander min egen stil…Ingen har lyst til at være identisk med andre. Jeg har min egen stil, men jeg får inspiration fra venner, familien, gaden og så blander egen stil mellem det hele” (Pige, 8. kl.) • Hvis man kombinerer et par Nike-sko og Dieselbukser, er der frit valg på hylderne i ”Jack & Jones” eller ”Vero Moda”-butikken, når man skal finde sin egen unikke t-shirt….! • Kollektivt orienterede individualister

47. 1. Være kristen 2. Gå meget op sit udseende 3. Være muslim 4. Synes, politik er spændende 5. Tro på det, der står i Bibelen 6. Få en tatovering 7. Være homoseksuel 8. Gå meget op i fedtprocenter og kalorier 9. Der er for mange fremmede 10. Kopiere ulovlige comp.programmer 11. Købe tøj syet af fattige børnearbejdere 12. Slå nogen, som generer dig 13. Tro så meget på noget, at man vil dø for det Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Hvad teenagerne finder ”mest i orden” i prioriteret rækkefølge:

48. 14. Danskere er bedre end udlændinge 15. Pjække fra skole 16. Ikke købe billet til bus/tog 17. Begå selvmord 18. Have to kærester samtidig 19. Lyve over for en ven 20. Stjæle slik/tøj i en butik 21. Nogen lyver over for dig 22. Bruge doping for at forbedre sportspræstationer 23. At begå hærværk 24. Svigte sine venner 25. Bryde ind i hus for at stjæle Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Hvad teenagerne finder ”mest i orden” i prioriteret rækkefølge:

49. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Værdier • I deres overvejelser omkring hvilke værdier, der er i praksis er vigtige at navigere efter, forekommer der at være en høj grad af konsensus omkring værdier knyttet til de nære relationer – meget enkelt udtrykt, som at man ikke skader eller svigter sine venner. • Denne tilgang suppleres ofte af, en ”man skal behandle andre, som man selv vil behandles” - tænkning – noget, der for det store flertal er med til at regulere, hvordan man f.eks. agerer i det virtuelle rum, hvor en uhensigtsmæssig ageren meget let kan ramme én som en boomerang.

50. Voksne der går tæt på…. En generel værdimæssig afklaring står reelt ikke specielt højt på dagsordenen, når unge mødes i de forskellige private rum. Der er mange andre og i udgangspunkt vigtigere projekter. Italesættelse af disse dimensioner af livet bliver således i høj grad et projekt, som ”de voksne medarbejdere” bliver ansvarlige for. Hvis de mange gode oplevelser i klubben skal blive til konkret læring for den enkelte, og således blive en integreret del af den videre livsrejse, forudsætter det som oftest voksne, der skaber de nødvendige rum for refleksion. • Er vi klædt på til det?