1 / 28

Oversigt over klinisk socialmedicin

Oversigt over klinisk socialmedicin. Afd. for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Bydelene Valby og Indre Nørrebro, Københavns kommune, Høje-Taastrup-Kommune Freddy M. Vainer og Kirsten Schultz-Larsen, København 2002. Klinisk socialmedicin.

bairn
Download Presentation

Oversigt over klinisk socialmedicin

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Oversigt over klinisk socialmedicin Afd. for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Bydelene Valby og Indre Nørrebro, Københavns kommune, Høje-Taastrup-Kommune Freddy M. Vainer og Kirsten Schultz-Larsen, København 2002

  2. Klinisk socialmedicin Lægelig indsats, der har til formål at bevare eller udvikle optimal funktion på trods af helbredssvækkelse og er koordineret i forhold til en samlet biologisk, psykologisk og social analyse, målsætning og handleplan

  3. Socialmedicinsk funktionsevnevurdering Tidl sygdomme og dispositioner • Aktuelt helbred • Symptomer og klager • Kliniske og parakliniske fund • Behandling • Organfunktion Helbredsmæssigt potentiale • Aktuel funktion • I hjem • I beskæftigelse • Socialt Personlige ressourcer Adfærd Funktions-potentiale • Aktuelle levevilkår og krav • Arbejde/uddannelse • Famile og sociale relationer • Bolig • Økonomi • Sociale hjælpeforanstaltninger Socialt og personligt potentiale • Social baggrund • Opvækst • Uddannelse • Erhvervsforløb

  4. Det sociale system i hovedtræk • Den kommunale socialforvaltning (275) • Familieafsnit (hjælpeforanstaltninger) • Beskæftigelsesafsnit (kontanthjælp, aktivering, revalidering, sygedagpenge, førtidspensionsans.) • Omsorgsafsnit (hjemmepleje, hjælpemidler, ældrebolig) • Pensionsafsnit (adm. af tilkendte pensioner) • Den amtskommunale forvaltning (14) • Det sociale nævn (anke servicelov aktivlov pensionslov) • Socialministeriet • Den sociale ankestyrelse (principielle afgørelser)

  5. Lovgivningsmæssige rammer for det socialt-lægelige samarbejde • Lægelovens bestemmelser om tavshedspligt og oplysningspligt • Lægernes journalføringspligt • De sociale loves bestemmelser om oplysningspligt • Bistandslovens skærpede underretningspligt • Forvaltningslovens notatpligt • Forvaltningslovens bestemmelser om aktindsigt

  6. Aftalemæssige rammer for det socialt-lægelige samarbejde • Aftale mellem DADL og KL om • Blanketternes udformning • Blanketternes informationsindhold • Blanketternes honorering • Overenskomst mellem sygesikringen og PLO • Mulighed for honorering af møder i socialforvaltningen om enkeltsager • Kommunallægeoverenskomsten • Kommunallæger/lægekonsulenter i kommunerne

  7. De hyppigst brugte socialt-lægelige attester • Journaloplysninger (LÆ 105/115) • Statusbedømmelse/statusattest (LÆ 125) • Specifik helbredsattest (LÆ 135) • Generel helbredsattest (LÆ 145) • Speciallægeattest (udformes frit - ingen fast blanket) • Dagpengeattester/attest vedr. socialmedicinsk opfølgning (LÆ 205/215/235) • Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling (LÆ 165)

  8. Børns tarv og velfærd • Truet tarv = særligt behov for bistand • Mulighed for iværksættelse af hjælpeforanstaltninger med samtykke • Truet velfærd = sundhed og udvikling i alvorlig fare • Mulighed for iværksættelse af hjælpeforanstaltninger uden samtykke

  9. Sagsgang i børnesager

  10. Hjælpeforanstaltninger med samtykke • Konsulentbistand inkl. dagtilbud • Praktisk og pædagogisk bistand i hjemmet (hjemme hos) • Familiebehandling • Parallelanbringelse • Aflastning (aflastningsfamilie el. institution) • Personlig rådgiver • Kontaktperson • Betaling af udgifter vedr. pkt. 1-5 • Betaling af foranstaltninger så anbringelse undgås • Kost- eller efterskole • Døgnanbringelse

  11. Hjælpeforanstaltninger uden samtykke • Undersøgelse af barnet ved mistanke om truet sundhed og udvikling • Anbringelse på døgninstitution eller i familiepleje • Nægtelse af hjemgivelse ved frivillig anbringelse • Besluttes af det kommunale børne og unge-udvalg • Kan iværksættes akut (Den sociale Døgnvagt eller politiet)

  12. Handicappede eller kronisk syge børn • Målgruppe: Børn med betydelig og varig nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse • Dækning af nødvendige mérudgifter ved forsørgelse i hjemmet • Bagatelgrænse på 250 kr. • Eksempler • medicin • ekstra diætomkostninger • befordring • særlige fritidsaktiviteter • tabt arbejdsfortjeneste når en forælder opgiver erhvervsarbejde

  13. Behandlingsudgifter og hjælpemidler • Ved økonomisk trang: • Dækning af behandlingsudgifter som ikke kan dækkes af anden lovgivning • For pensionister: Personligt tillæg (medicinkort) til dækning af lægeordineret medicin • Indtægtsuafhængigt: • Ved varig funktionsnedsættelse dækkes hjælpemidler, der • afhjælper funktionsnedsættelsen • udgør en væsentlig lettelse i dagligdagen • er nødvendige for opretholdelse af erhverv • Medicinudgifter over 300 kr. mdl. dækkes ved kroniske lidelser

  14. Sygemelding til arbejdsgiveren Lægeerklæring om uarbejdsdygtighed • Skal alene dokumentere uarbejdsdygtighed • Udfyldes tidligst på 4. sygedag • Ingen oplysning om diagnose

  15. Sygemelding til socialforvaltningen Attest vedr. uarbejdsdygtighed og attest vedr. socialmedicinsk opfølgning • Skal give kommunen grundlag for at vurdere om der foreligger uarbejdsdygtighed pga. sygdom • Leveres senest 7 dage efter modtagelsen • Oplysning om diagnose og forventet varighed (LÆ 205) • Helbredsmæssig begrundelse for uarbejdsdygtigheden (LÆ 215)

  16. Vurdering af uarbejdsdygtighed pga. sygdom • 38o feber? 37,8? 37,5? 37,3? • Ondt i ryggen? Ondt i hovedet? Ondt i lillefingeren? • Morfikakrævende smerter? NSAID-krævende smerter? Parecetamolkrævende smerter? Smerter? • Hviledyspnø? Dyspnø ved gang? Ved trappegang? Ved løb? • Panikangst? Depression? Nedtrykthed? Krise? Manglende trivsel? • Lænderygsmerter og discusprolaps? Og spondylolisthese? Og let spondylose? Og myoser?

  17. Vurdering af forventet varighed af uarbejdsdygtighed • Influenza: 1 uge? 2? 3? • Akut lumbago uden ischias: 1 uge? 2 uger? 3 uger? • Skulder-nakkemyoser: 0 uger? 12 uger? • Tendovaginitis: 1 uge? 3 mdr? 12 mdr? • Periartrosis humeroscapularis: 4 uger? 12? 6 mdr.? • Hysterektomi? Herniektomi? Tumorektomi? • Whip-lash: 3 mdr.? 12 mdr.? 3 år? • Spondylose og diskusdegeneration: fremover?

  18. Faktorer af betydning for uarbejdsdygtighed • Objektive helbredsfaktorer • Subjektive helbredsfaktorer • Aktuelle jobkrav • Aktuelle subjektive ressourcer • Generel psykisk konstitution og tilpasningsevne • Generelle sociale og psykosociale ressourcer

  19. Langtidseffekter af sygefravær • Isolation i forhold til arbejdsliv og kolleger • Forringet økonomi • Marginalisering ift. arbejdsmarkedet • Manglende struktur på hverdagen • Ændret livsstil • Ændret selvopfattelse • Manglende tiltro til arbejdsmæssig kapacitet

  20. Risikoindikatorer for kronifikation og udstødning • Enlig mand med svagt netværk • Ufaglært uden uddannelse og løs arbejdsmarkedstilknytning • Kronisk bevægeapparatlidelse • Psykisk lidelse • Etnisk minoritetskvinde med dårlige danskkundskaber • Misbrug

  21. Opfølgning af sygedagpengesager • Efter 8 uger og siden hver 8. uge • Grundlag for fortsat dagpengeudbetaling (uarbejdsdygtighed pga. sygdom)? • Hvad kan der gøres for at bringe den sygemeldte tilbage i arbejde? • Er der grundlag for revalidering eller pension? • Vurderingsgrundlag • Lægeattester og supplerende lægeakter • Foreliggende sociale oplysninger • Opfølgningssamtale

  22. Muligheder for arbejdsfastholdelse • Kontakt til arbejdspladsen under sygefraværet (ny sygerolle) • Delvis raskmelding • Omplacering på arbejdspladsen og jobtræning • Overgang til fleksjob • Arbejdsredskaber (serviceloven) • Arbejdspladsændringer (serviceloven, BST) • Fremskynding af udredning og behandling

  23. § 28 aftale • Fritager arbejdsgiveren for betaling af dagpenge i arbejdsgiverperioden • Kronisk sygdom med mindst 10 dages fravær pr år på grund af sygdommen • Indgås for 1 år ad gangen • Dækker kun fravær p.g.a. den kroniske sygdom • Kan fastholde velmeriterede medarbejdere, der pådrager sig en kronisk sygdom • Kan stigmatisere pt.

  24. Forlængelse af sygedagpenge • Generel varighedsgrænse (52 uger/18 mdr.) • Indikationer for forlængelse • Under lægebehandling og forventet arbejdsdygtig indenfor 26 uger • Alvorlig sygdom, under lægebehandling og forventet arbejdsdygtig indenfor 2 x 26 uger • Arbejdsskadesag verserer • Førtidspensionsansøgning indgivet • Igangsætning af revalidering overvejende sandsynlig • Terminaltilstand • Ventetid på behandling i offentligt behandlingssystem

  25. Revalidering • Påkrævet af hensyn til en persons mulighed for fremtidigt at sørge for sig selv og sin familie • Socialt og/eller helbredsmæssigt grundlag • Er subsidiær i forhold til anden lovgivning • Forrevalidering er afklarende eller erhvervsmodnende og hidtidigt forsørgelsesgrundlag fortsætter • Egentlig revalidering har målrettet erhvervsplan og der ydes bruttorevalideringsydelse og evt. handicap- og uddannelsesrelaterede udgifter

  26. Revalideringsplanen • Baseres på grundig helbredsmæssig og social sagsbelysning • Skal være forenelig med det sociale og helbredsmæssige grundlag, dvs. ikke medicinsk kontraindiceret • Mulige foranstaltninger er rådgivning, arbejdsprøvning, arbejdsoptræning, lønplacering, skoleuddannelse, erhvervsuddannelse, arbejdsredskaber, hjælp til selvstændig etablering mm.

  27. Førtidspension • Varig erhvervsevnenedsættelse, dvs behandlings- og revalideringsmuligheder er udtømt) • Højeste førtidspension (EE ubetydelig af varige helbredsmæssige årsager - NB ikke efter det 60. år) • Mellemste førtidspension (EE under 1/3 af varige helbredsmæssige årsager - NB ubetydelig efter det 60. år) • Almindelig førtidspension (EE under 1/2)

  28. Almindelig førtidspension • af rent helbredsmæssige årsager (14,3,1) • af helbredsmæssige og sociale årsager (14,3,2 + forsørgelsesbehov) • de sociale og helbredsmæssige forhold taler derfor (14,3,3 + varigt forsørgelsesbehov + 50 år) • Forhøjes ved tilkendelse før 60. år

More Related