Journalistik i skrivningen

1. Journalistik i skrivningen Anders Pors Nielsen og Jacob K. Nielsen, �restad Gymnasium

2. Program 1) Udviklingsprojektet Journalistik i samspil mellem fag. 2) Den journalistiske studieretning: baggrund, planer og kompetencefokus 3) Praktiske erfaringer, opgaveeksempler og problemer�

3. 1) Udviklingsprojektet Journalistik i samspil mellem fag 1 M�l: Med udgangspunkt i de journalistiske skrivegenrer at skabe nogle f�llesgenrer som basis for en f�llesfaglig, skriftlig kompetenceudvikling.

4. Udviklingsprojektet 2 Baggrund: Skrivning er en generel studiekompetence, som m� t�nkes f�llesfagligt; men� Skrivearbejdet i de enkelte fag er ikke indbyrdes forbundet. Der mangler synergi og en f�lles progressionsplan for skrivearbejdet.

5. Udviklingsprojektet 3: hypotese SKRIVEPROBLEMER JOURNALISTISKE L�SNINGER Motivation: kunstig, lokal skrivesituation Eleverne formidler ikke (godt) nok Eleverne mangler basal sprogrigtighed (herunder syntaks og koh�rens) Eleverne skriver for meget �fra hoften� Globale/almene genrer Fokus p� vinkel (en art problemformulering): strukturerer formidlingen. Genrerne implicerer klart kommunikationssituation fx afsender/modtager. Overskuelig syntaks (hels�tninger). Fokus p� research og redigering.

6. Udviklingsprojektet 4: m�l Udvikle styringsdokumenter, der kan skabe overblik over skriftligheden for elever og l�rere. Udarbejde skriveplan, der illustrerer sammenh�ng mellem journalistisk skrivning, fremstillingsformer og eksamensgenrer. Udarbejde progressionsplan, der kan styre fagenes forskellige bidrag til skriftligheden (studieretningens studieplan).

7. Udviklingsprojekt 5: skriveplan 1

9. Udviklingsprojekt 7: taksonomisk reduktion

10. Udviklingsprojekt 8: Progressionsplan Work in progress: fokus p� koordinering af skrivekompetencer Introduktion til journalistiske genrer Kommunikationsmodel: afs/medie/modtager Research, informationss�gning Kildekritik, interviewtyper Vinkel ? problemformulering Fremstillingsformer (jf. skriveplan, fx ogs� sammenh�ng ml. indledning og afslutning) Processkrivning (feedback)

11. Den journalistiske studieretning: baggrund og planer Efteruddannelse for OEG-l�rere p� DJH/Update: journalistisk metode. Samarbejdsaftale m. Center for Journalistik, Syddansk Universitet (seminar), Vallekilde H�jskole, MetroXpress mfl. Studieretningsfag: engelsk A, samfundsfag B, retorik C. (ogs� journalistik i dansk og historie). 2 x skrivecamp (Vallekilde) + praktikophold. Profil: skriftlig formidling, skriftlig didaktik.

12. Praktiske erfaringer 1: didaktik Dansk: genre- og skriftlighedsforl�b med fokus p� journalistiske genrer, kildetyper, nyhedskriterier samt journalistisk metode (ang. kildetyper og feedback). Historie: Forl�b om kildekritik og USA�s historie, inkl. journalistiske skriveopgaver. Samfundsfag: Nyhedsanalyse, skriftlig opgave: baggrundsartikel. Skrivecamp p� Vallekilde: avisproduktion (uge 46). En, hi og sa: f�lles forl�b om mediernes rolle i Irakkrigen.

13. Praktiske erfaringer 2: opgavetyper 1 Nyhedsartikel Skriv en nyhedsartikel, funderet i nyhedstrekanten (jf. Meilby: Journalistikkens grundtrin): 1. konklusion, 2. pr�mis/baggrund, 3. videre perspektiver. Begivenhed: Syndefaldet, 1. Mosebog, kap. 3. M�lgruppe: Menneskeheden! Bem�rk, at du skal pr�sentere nyheden i forhold til modtagergruppens interesser. Omfang: max 1400 anslag. Udstyr: rubrik, underrubrikker og byline.

14. Praktiske erfaringer: opgavetyper 2 Portr�t�velse� Du skal skrive en portr�t-artikel om en af dine holdkammerater. Portr�ttet skal g�re personen levende for l�seren, s� du skal v�lge, hvad der skal med i artiklen, som kan konkretisere personen. Og du skal vinkle historien p� for eksempel en interessant, us�dvanlig, karakteristisk side af din portr�tperson i relation til m�lgruppen (se nedenfor). Artiklen skal skrives, s� portr�tpersonen kan genkende sig selv. Historien skal baseres p� fakta-oplysninger, s� ikke noget med at digte. � Du skal b�de interviewe, interviewes og skrive. Form�let med �velsen er, at du pr�vesmager rollerne som journalist og som offer, og fors�ger at sk�re en vinkel til et journalistisk portr�t. Sidegevinsten er, at du og dine kolleger l�rer nye sider at kende hos hinanden. Du m� max bruge 30 minutter p� at interviewe. �Artiklens omfang 2000-2200 anslag. Linjerne skal nummereres. Udstyr Rubrik, underrubrik og byline. M�lgruppe K�benhavnere mellem 25 og 50 �r, der gerne vil vide noget om, hvad der r�rer, motiverer, interesserer og virker kr�vende eller sv�rt for yngre mennesker i hovedstadsomr�det.

15. Praktiske erfaringer: opgavetyper 3 Dansk: Statens Museum for Kunst, udstillingen Reality-Check. Med afs�t i udstillingen skal I skrive et essay om forholdet mellem fiktion og virkelighed i billedkunsten. Formiddagen skal bruges som et redaktionsm�de, hvor I forbereder en forel�big vinkel p� jeres essay. Vinklen skal I danne ud fra det baggrundsmateriale, der findes til udstillingen. Dvs. I skal finde nogle sp�ndende problemstillinger (det svarer til den vinkel I f�r for�ret i eksamensopgaven), der knytter sig til forholdet fiktion/virkelighed i udstillingen og som har interesse for den tilsigtede modtager. Modtageren er en ung kunstinteresseret p� jeres alder. Under bes�get p� SMK skal I have notesblokken fremme og tage notater og stille sp�rgsm�l, s� I f�r belyst jeres vinkel og har materiale med hjem til essayet. Dvs. interessante situationer, der er sigende for jeres vinkel eller citater fra rundviseren. N�r I skriver essayet skal I inddrage forl�b fra undervisningen, der har relevans for jeres emne. Fx forl�bet og sprog og virkelighed og biografien. APN: 15.40 � 15.42APN: 15.40 � 15.42

16. Praktiske erfaringer: Opgavetyper 4 Du skal skrive en avisreportage om powershopping, familien, eller noget andet du synes er interessant. G� en tur i Fields og t�nd for sanseapparatet. Du skal tale med folk og f� �je p� det interessante, der gemmer sig i alt det almindelige. Noter hvad du h�rer og ser. N�r du kommer tilbage p� skolen, dr�fter du dine ideer med en eller flere andre. Overvej her en stram vinkel, som du skriver ud fra. Modtager: En ung powershopper, der l�ser Urban, MetroXpres eller lign.

17. Praktiske erfaringer: opgavetyper 5 Historie: Du skal forestille dig, at du er en dansker, der i1800-tallet kommer til USA. Skriv en reportage om slavernes forhold op til borgerkrigen 1861. I reportagen skal du inddrage forskellige kilder. Lad kilderne fungere som interviewcitater i reportagen.

18. Praktiske erfaringer: opgavetyper 6 Hvorfor er valget af Barack Obama til amerikansk pr�sident et historisk valg? Som afslutning p� forl�bet om USA�s tilblivelse skal du skrive en baggrundsartikel om valget af Obama, som ville kunne trykkes i et magasin for unge historie interesserede. Omfang ca. 1 side L�s dine noter igennem og s�rg for, at du har styr p� de store linjer i forl�bet om USA�s tilblivelse. Du skal skrive en baggrundsartikel, der giver baggrunden for, at det er et historisk valg, at Barack Obama er blevet valgt til USA�s pr�sident. � Din besvarelse er i stedet for en traditionel historiepr�ve og du vil blive bed�mt p�, hvordan du er i stand til at anvende historiske fakta og viden i forhold til at besvare et sp�rgsm�l i samtiden. Derfor er det vigtigt, at du anvender pr�cist historisk materiale i besvarelsen, og at du i opgaven viser, at du har overblik over forl�bet.

19. Feedback-eksempel (portr�t) Konstruktiv kritik af en andens tekst. Generelt handler det om at omg�s hinandens tekster med respekt og pr�cision. Kritik af typen ��K�ft en kedelig tekst� eller �jeg kan bare ikke s� godt lide den� holder ikke. Pr�cise udsagn af typen �Det er kedeligt, at du ikke har sat det-og-det frem i teksten� eller �vinklen kn�kker i linje 7, fordi...� opretholder respekten og udg�r en baggrund for, at skribenten kan komme videre. Feedback handler om at bringe skribenten og teksten videre. � Holder vinklen 1? Har teksten en r�d tr�d, der holder fra begyndelse til slutning, eller er der tale om mange forskellige vinkler, der l�ber fra hinanden? � Holder vinklen 2? Er der taget h�nd om m�lgruppens interesser? Er fremstillingen af den portr�tterede faktisk vinklet i forhold til, at I skal formidle, hvad der r�rer og interesserer unge mennesker i storbyen? � Holder sproget? Er sproget levende? Er der valgt gode, beskrivende detaljer? Opretholder teksten en journalistisk stil med gode signalord, fokus p� verber og tidlig nexus? Er der hovedsagligt bagv�gt? (Det g�r ikke noget, at visse s�tninger har forv�gt, ligesom sproget ikke beh�ver v�re klinisk renset for fremmed- eller fagord.) Er personen tydelig? Virker portr�ttet som en fremstilling af et levende menneske? Er der karakteristiske detaljer og tr�der den portr�tterede frem, fx i sit sprog (citater)?

20. Evaluering: �Jeg har virkelig kunnet m�rke at jeg er blevet en del af en journalistisk studieretning. Dette er b�de p� godt og ondt - dog mest godt. Jeg har f�et rigtig meget ud af at l�re om de journalistiske genre og de journalistiske teknikker, samt opdaget nye m�der at se p� nyheder og historier.� APNAPN

21. Evaluering: �Det har v�ret sv�rt synes jeg, og det har ogs� v�ret en smule irriterende at vi konstant skal t�nke i de journalistiske baner, da jeg ikke ved om jeg vil v�re journalist efter gymnasiet, men det har ogs� v�ret interessant. Det er vigtigt for mig at jeg ogs� kan se en mening i det vi laver, alts� noget der ogs� kan bruges uden for den journalistiske verden� APN: 15.45 � 15.47APN: 15.45 � 15.47

22. Evaluering: Det er lykkedes at skabe en klar profil p� studieretningen. Eleverne synes det er sv�rt at honorere alle de faste krav til skrivningen, og nogle oplever dem kv�lende. Vigtigt at pointere, at journalistikken giver nogle generelle formidlingskompetencer. Umiddelbart: Journalistikken fungerer godt som f�lles ramme for skriftligheden.

23. Til diskussion Stimuleres skrivelysten eller kv�ler vi den i genrekrav? Er det akademiske fokus tydeligt nok (det er jo ingen professionsuddannelse)? Hvordan fungerer m�det med professionelle journalister?

24. Fremstillingsformer i gymnasiets skrivning Referat: gengiver det v�sentlige, kernen i andres tekster. Redeg�relse: giver en fokuseret tilgang af en tekst ud fra et bestemt form�l. Perspektivering: G�r opm�rksom p� p� hvordan noget har betydning, konsekvenser i andre � is�r fremtidige � sammenh�nge. Refleksion: forholder sig begrebsm�ssigt til observationer, erfaringer � ofte med en �ndring for �je. Analyse: opdeler et emne, en tekst i dets bestanddele. Fortolkning: giver en samlet opfattelse af meningen, sammenh�ngen i et emnes, en teksts en genstands bestanddele. Vurdering: tager stilling til v�rdien af noget ud fra fagligt acceptable kriterier. Diskussion: s�tter forskellige(s) synspunkter op over for hinanden, gerne med det form�l at n� frem til et nyt synspunkt, en kombination, syntese. Sammenligning: p�viser ligheder og forskelle mellem to emner, forhold, genstande m.v. Argumentation: anf�re fagligt acceptable grunde for p�stande, opfattelser, synspunkter. Citat: gengiver en tekst ordret. Kategorisering: inddeler informationer efter et bestemt system, synsvinkel. Parafrase: gengiver indholdet, mening efter mening i andres tekst. Analysen en fremstillingsform? Hvordan adskiller en sig mellem fagene? Trnasfer fra journalistiske genrer og metoder til faglige/akademiske genrer/kompetencer?Analysen en fremstillingsform? Hvordan adskiller en sig mellem fagene? Trnasfer fra journalistiske genrer og metoder til faglige/akademiske genrer/kompetencer?

25. Kompetencekatalog, stx Kende fagenes genrer Kende og kunne anvende fagenes metoder og begreber Kunne skrive med et klart fokus (vinkel) Have sans for en teksts modtager/afsenderforhold Kende og kunne anvende kravene til sprogrigtighed (kommatering, stavning, rigtig anvendelse af tegn) Kunne uddrage hovedsynspunkter/pointer i en tekst og kortl�gge en tekst argumentation, opbygning og p�virkning af l�seren. Kunne skrive personligt/engageret/kreativt Kunne fange l�seren med relevante overskrifter/indledning Kunne overskue og formidle store stofm�ngder p� skrift Kunne skrive tv�rfagligt Kende til krav og formalier i den akademiske skrivning Kunne skrive pr�vende/unders�gende Er den d�kkende for alle fag, hvad mangler? Alle fag: argumenterende skrivning, inkl. faser/konklusion og pr�misser (men i forskellig r�kkef�lge) Etwas om �engageret�: har st�rkt forskelligt udtryk i forskellige fag, men aldrig privat Er den d�kkende for alle fag, hvad mangler? Alle fag: argumenterende skrivning, inkl. faser/konklusion og pr�misser (men i forskellig r�kkef�lge) Etwas om �engageret�: har st�rkt forskelligt udtryk i forskellige fag, men aldrig privat