Pædagogikum for ungdomsuddannelsesbibliotekarer værktøjer, viden eller ny identitet?

1. Pædagogikum for ungdomsuddannelsesbibliotekarerværktøjer, viden eller ny identitet? Lise Alsted Henrichsen Bibliotekar DB og stud.cand.pæd.

2. Disposition • Baggrund • Pointen • Undersøgelsens formål og metode • Hvad er en gymnasiebibliotekar • Pædagogikum • Overvejelser

3. Baggrund • Nov. 2004: BF’s tiltag om ”at arbejde for etablering af pædagogikum/pædagogisk efteruddannelse for gymnasiebibliotekarer” • Det skulle mit speciale også handle om • ”Jamen, vi ved jo ingenting om pædagogik” • Uformel snak og projektrapporter

4. Undersøgelsens formål Hvad er bibliotekarens behov og muligheder for pædagogisk efteruddannelse?

5. Pointen Bibliotekarer har behov for pædagogisk efteruddannelse, så de kan: • få et sprog, som de kan beskrive deres pædagogiske praksis og overvejelser med • blive trygge ved en ret almindelig arbejdssituation • få anerkendelse af kollegaer og status udadtil • følge med samfundstrenden; pædagogik overalt pt. • påtage sig en ny bibliotekaridentitet

6. Undersøgelsens metode • Kvalitative interview med bibliotekarer: • 2 ved HHX, hele stillinger • 2 ved HTX, hele stillinger • 5 ved STX, 3 næsten hele og 2 halve stillinger • Kvalitative interview med 4 lærere fra STX • Mødedeltagelse i 2005

7. Hvem er de? • 7 kvinder og 2 mænd mellem 30 og 60 år • 7 DB’ere og 2 cand.scient.bibl’er • 8 ud af 9 underviser regelmæssigt, en del af undervisningsplanen de fleste steder • Lidt under halvdelen af landets amter er repræsenterede • 3 beskrivende ord: Engagerede, stolte, alene

8. Forskelle: Faglig organisering Normeringer Elevtyper Skolekultur Ligheder: Undervisning Samarbejde med lærere Forhold til ledelse stx65 htx 46 hhx 73 Folke- bibliotek ”Vores slags”

9. Meta-antagelser ”Jeg ved ikke noget om pædagogik for det har jeg ikke lært på biblioteksskolen” ”De tror de kan søge” ”De ved ikke helt, hvad jeg laver” ”Fuldtidsansættelse på skolen er klart det bedste”

10. Hvorfor er der behov for pædagogisk efteruddannelse? ”Der er et generelt behov for pædagogiske kurser og undervisningskurser, fordi alle bibliotekarer skal arbejde i en eller anden pædagogisk ramme og vide noget om mennesker” ”Fordi man har opfundet et begreb, der hedder informationskompetence er det jo ikke det samme som man lige pludselig er pædagog, vel?!”

11. Samling Formidling Pædagogikken på stand by ”Der er sådan nogle hurdler, man skal over; ansættelse, fuld tid, eget budget. Det kommer først – før man får pædagogikum og alt det der. Der er lang vej endnu desværre”

12. Er alle FOR pædagogisk efteruddannelse? ”Hvis man er god til en ting og brænder for det – lige gyldigt om du er læge eller bibliotekar – så bliver du også god til at formidle det” ”Jeg er heller ikke en af dem, der råber op om pædagogisk efteruddannelse. Det er vigtigt at give nogle tilbud om noget man kan få papir på – det giver også noget status”

13. Hvornår mangler bibliotekaren pædagogisk kompetence? Tøvende beskrivelser af behov • I faglige diskussioner og samarbejde med lærerne • Didaktik. Gymnasiets struktur og kultur • Fagdidaktik – hvordan undervise i mit ”fag” • Når undervisning planlægges: • Hvad er niveauet, hvad skal de kunne? Indhold på plads • Når undervisning udføres: • Underviserrollen. Tekniske hjælpemidler

14. Hvornår mangler den pædagogiske kompetence ikke • Vejledningssituationer • Undervisning i biblioteket for små grupper Det er interessant at de interviewede fokuserer på manglende pædagogiske kompetence i forbindelse med det man forstår ved traditionel klasse-katederundervisning Der er vel lige så meget pædagogik i vejledning?

15. Teori - praksis ”Vi er et praktisk fag og derfor har vi behov for teoretisk viden at hænge vores praksis op på” ”Det skal ikke være på masterniveau for så tror jeg man bevæger dig væk fra det praktiske, man skal prøve det og ikke kun læse om det” ”Vi skal kunne bruge det i praksis, vi skal hele tiden forholde os til skolens krav til os. Hvis andre ikke får glæde af det er det ikke noget værd i en arbejdssammenhæng”

16. Bibliotekarernes krav til en efteruddannelse • Udgangspunktet skal være bibliotekaren og bibliotekarens virkelighed • Vægt på praktiske redskaber og teori af den anvendelige slags, ikke teori for dens egen skyld • Kompetencegivende. Et stempel • Længere end en dag, kortere end en master • Nødvendigt med løbende kurser pga. løbende udskiftning af bibliotekarer • Hensyn til deltagere fra provinsen

17. Mulige udbydere • Danmarks Biblioteksskole • Danmarks Pædagogiske Universitet • CVU’erne • Dansk Institut for Gymnasiepædagogik • Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse

18. Resume: Indhold og rammer • Didaktik, læringsteori og hovedretninger inden for pædagogikken i relation til bibliotekarernes praksis • Undervisningsteknik, personlig underviser- og vejlederstil • Uddannelsernes struktur og kultur • Psykologi og kommunikation, 15-20 årige • 1 år: x samlinger over to dage inkl. Mentorordning og refleksionsdage • Eksamen som praktisk projekt. Bevis

19. Overvejelser • Gruppens størrelse: • Uddannelsens kundegrundlag? • Faglig organisering? • Et pund gymnasiebibliotekar? Ja, så gerne! • Vilkår som giver arbejdsro. • Det kan godt være der er for lidt pædagogik på DB – men er det hele sandheden?

20. Noget om identitet Bibliotekarfaget Omverden

21. Værktøjer, viden OG ny identitet Tak fordi I lyttede! Spørgsmål?