Mentaliseringsteoriens udviklingspsykologiske og pædagogiske bidrag til psykodymanisk miljøterapi

2. Mentaliseringsteoriens udviklingspsykologiske og pædagogiske bidrag til psykodymanisk miljøterapi Forstander Tine Heede og Afdelingsleder Kim Rose

3. Behandlingshjemmet • Der er i alt 28 børn og unge i alderen 5 til 18 år • Børnene/ de unge bor på Stutgården i 3-6 år • Stutgården tilbyder: Miljøterapeutisk dag-og døgnbehandling, specialundervisning, individuel intensiv psykoterapi og forældrebehandling

4. Hvad vil vi tale om i dag • Miljøterapi for børn med tilknytningsforstyrrelser • Miljøterapi for børn med diagnoser • Struktur, udviklingspsykopatologi og diagnoser • Kontakt mentalisering og arousal • Mentalisering og leg • Leg som en miljøterapeutisk aktivitet

5. Organisationen som terapeut Selve organisationen er gennemtænkt ud fra den primære arbejdsopgave. (systembevidsthed) De fysiske rammer er gennemtænkt ud fra den primære arbejdsopgave (rammebevidsthed) Tilrettelæggelse af den daglige struktur og omsorg afspejler den primære opgave (strukturbevidsthed) Kontakten med barnet afspejler den primære opgave (rollebevidsthed)

6. Struktur og relation Struktur Relation T i d

7. Tid Sted Opgave

8. Rollekastning i den terapeutiske organisation Store stygge ulv Medusa Ofelia

9. 2 anbringelsesformer, 2 målgrupper og 2 opgaver 2 døgnafdelinger for tilknytningsforstyrrede og tidligt traumatiserede børn 1 døgnafdeling for psykiatriske syge børn, herunder børn, der lider af autisme 1 dagafdeling for børn med emotionelle, relationelle og adfærdsmæssige vanskeligheder 1 miljøterapeutisk specialskole

10. Uddannelsesforløb udviklet i samarbejde med opholdsstedet TAO og UCC i Titangade Organisationen som terapeut Et bredt udviklingspsykologisk fundament Videreudvikling af centrale miljøterapeutiske begreber Udviklingspsykopatologisk forståelsesramme Miljøterapi for børn med diagnoser

11. Udviklingspsykopatologi En integration afvoresviden om normaludviklingen og psykopatologien, for at findeudafhvordanspecifikkefejludviklingeropstår Miljøterapeutens opgave er dels at afdække og modvirke en patologiske udvikling og dels at fremme normaludviklingen

12. Struktur på Stutgården • Aftalestruktur (støtter relationsarbejdet) • Tidsstruktur (støtter jeg-funktioner) • Rækkefølgestruktur (støtter motivation og orientering)

13. Struktur på Stutgården Struktur er rammen for kontakt tilbuddet, men også udviklingsfremmende i egen ret

14. Struktur og relation Struktur Relation T i d

15. Kontakt og mentalisering • Kan mentaliseringsteorien kvalificere kontaktarbejdet i den miljøterapeutisk behandling?

16. Kommunikation og arousal

17. Arousal: Erfaringer på egen krop • Meget kommunikation glippede, fordi man ikke tjekkede tilbage med øjenkontakt. Vigtigheden af at ”forberede” en kommunikation og sikre sig at begge parter bliver parate til at kommunikere • Bekræftelse og opmuntring fremmede den fælles opgaveløsning og det var ind imellem nødvendigt at skabe et ”fælles ordforråd” om den konkrete opgave • Det var vigtigt, at være bevidst om non-verbal kommunikation og det krævede at man som voksen havde et ”ydre” blik på sig selv • Nogle gjorde sig erfaringer om, hvordan man aktivt bliver nødt til at udelukke noget stimuli for at koncentrere sig om andet

18. Arousal: Erfaringer på egen krop (2) • Nogle reflekterede over om succeskriteriet : Er det lykkedes at kommunikere meningsfuldt om en del af opgaven, sådan så en del af den blev rigtig, eller skal det færdige resultat være korrekt for at det er en succes • Man havde en tilbøjelighed til at ”fylde ud eller ”digte” noget indhold, hvis man ikke helt havde forstået instruktionen, i stedet for at stoppe op. Nogle oplevede, at de lod som om de forstod, noget de egentlig ikke havde forstået • Andre oplevede, at kontakten blev dårligere, når stressniveauet steg og at arousal niveauet ”smittede” • Efter en afbrydelse var det en opgave at reetablere kontakten • Det, at etablere en fællesskabsfølelse om opgaven, hjalp på præstationen • Konkurrenceelementet øgede arousal

19. Kontakt og mentalisering Mentalisering Tolkning Verbal spejling Indsigt som mål for kommunikationen Arbejde i konfliktsituationerne • Non-verbal regulering af affektive tilstande • Kommunikationsprocessen her og nu som mål i sig selv • Viden om arousal niveauet hjælper os til fokusere på timingen

20. Mere hvornårog hvordanog mindre hvad

21. Som om - tilstand Barnet ved, at indre oplevelser ikke er det sammen som den virkelige verden Barnet hengiver sig til sin indre verden af fantasier og leg uden at sætte dette i relation til den ydre verden Barnet kan ikke befinde sig i den ydre eller indre verden samtidig

22. Som om- tilstand

23. Psykisk ækvivalens • Barnet er bundet til sin psykiske realitet • Barnet sætter lighedstegn mellem sin oplevelse og virkeligheden (barnet skræmmes derfor let) • Når oplevelsen af virkeligheden ændrer sig, ændrer barnets indre sig også (barnet oplever ingen indre kontinuitet)

24. Ækvivalenstilstand

25. Leg og udvikling Integrativ proces : barnet lærer fleksibelt at kunne skifte mellem som-om tilstand og ækvivalens tilstand Som om tilstand Den voksne som stillads

26. Sikring af som-om tilstanden • Børns lange forhandlinger om roller og regler forud for legen, hjælper til at understøtte og betrygge børnene i, at det er som-om tilstand Så boede de på et slot og jeg var prinsessen… Nej, jeg var prinsessen!! Ok, så sagde vi , at der to prinsesser

27. Legens betydning for mentalisering • Integration af som-om tilstand og ævivalenstilstand • Den voksne som stillads • Forhandling af roller og regler

28. Legeøvelse

29. Legeøvelsens læring • Selvforglemmelsen (som-om tilstand) er noget man ”hopper ud af og ind i”. Nogle (både børn og voksne) har lettere ved det end andre. En, der har let ved at lege, kan trække andre med sig og få skabt en legende stemning • Det føles akavet og kunstigt, så længe man er utryg ved situationen. Man bliver nødt til at føle sig i trygge rammer for at kunne udfolde sig spontant og kreativt. Det er derfor vigtigt at etablere en særlig stemning • Regler og lege opbygges i grupper, hvor man både skal tage hensyn, men også være spontan • Det understøtter legen, hvis man har en figur man kender, som forbillede

30. Legeøvelsens læring 2 • I fælles leg er der mange uskrevne regler, man ikke tænker over • Noget legemateriale er mere indbydende og spændende end andet og nogle finder noget materiale spændende og andre ikke. Det er vigtigt at være bevidst om, hvilket materiale vi tilbyder til børn, der har svært ved at lege • Det vil understøtte børnenes udvikling, hvis vi i miljøet aktivt kan støtte op om børnenes spontane lege og udvikling af en legekultur. Måske kunne man understøtte ”lange lege”, der udvikler sig over hele sommeren eller længere. Så børnene kan få en fornemmelse af at glide ind i en leg, som allerede ”er” der

31. Legens betydning Stilads til udvikling Vindue til det ubevidste Mulighed for at afdække og bearbejde barnets ubevidste forestillingsindhold f. eks via overføringen i psykoterapien • Mulighed for af ved hjælp af et mentaliserenede stilads (voksen/ældre barn) at integrere som-om tilstanden og ækvilanstilstanden og udvikle mentaliseringsevne

32. Leg som miljøterapeutisk aktivitet Systembevidsthed Rammebevidsthed (lego-rummet) Strukturbevidsthed (aftaler, børnekonstellationer) Rollebevidsthed (den voksne som det ældre barn)

33. Kirsebærhuset

34. Legen er som et "rundt atom" - en kugle eller en bold • Den kan være stor som den store leg, lille som den lille leg • Bolden har en skal, som tydeligt viser dens størrelse og muligheder - akkurat som legen har nogle grænser og regler bestemt af de legende • Indholdet i bolden - den historie der bliver leget i en leg - kan være sammensat af mange forskellige ting og små elementer • www.vidensbutikken.dk

35. Legen kan være harmonisk og uendelig smuk, akkurat som den runde bold eller kugle • Legen kan, som bolden, blive punkteret og derved miste sin harmoni og runde form, blive akavet, ligge stille, være ubevægelig i en aflåst tilstand og stilstand • Hvis der sker forandringer - hvis indholdet flytter sig - bliver både legens og boldens tyngdepunkt ændret, og der kommer bevægelse - bolden begynder at rulle - legen flytter sig et andet sted hen eller ændrer sig til at blive en anden leg • www.vidensbutikken.dk

36. Aftalestruktur i Kirsebærhuset

38. Den voksne som stillads

40. Mulighed for fortløbende lege

43. Leg og aftalestruktur Ifølge Peter Fonagy er børnegruppens, ofte omfattende ”scene-sættelse” hvor roller og regler forhandles, en understregning af vigtigheden af et klart skel mellem ”leg” og ”virkelighed” for små børn Den miljøterapeutiske aftale struktur kan i dette lys ses som udvidet stillads til barnets leg

44. Mentalisering og miljøterapi Betydning af kommunikationsprocessen Betydning af arousal niveauet Betydning af legen

45. Is there something new in mentalisation? • Struktur kan bruges til mere end som ramme for kontakt • Kontakt kan bruges til mere end middel til erkendelse • Leg kan bruges til mere en udtryk for barnets indre konflikter

46. Referancer Birkholm T. Aarkrog P: Rollekastning i Kornerup H: Børn på behandlingshjem 1999, Perikon 1999 Christensen, Jørgen Steen: Den paradoksale miljøterapeutiske relation i Kornerup, H: Miljøterapi med Børn – Udvalgte temaer, forlaget Perikon 2003 Fonagy P, Gergely G, Jurist E, Target M: Affect regulation, mentalization and the development of the self. Other Press 2002, New York Larsen E: Miljøterapi – organisationensomterapeut Rasborg L: Miljøterapi I gruppe og organisation, Akademiskforlag 2013 Sharp C, Fonagy P, Goodyer I: I Social cognition and developmental psychopathology, 2008, Oxford University Press SkårderudF, Sommerfeldt B: Miljøterapiboken – Mentalisering som holdning og handling (MBT-M), Gyldendal Norsk Forlag 2013 www. Vidensbutikken.dk

47. Tak for jeresopmærksomhed!