Kohorte og interventionsstudier

1. Kohorte og interventionsstudier Merete Osler

2. Epidemiologiske studiedesign • Observerende(Ikke-eksperimentelle)undersøgelser • kohorte (follow-up) undersøgelser • case-kontrol undersøgelser • Tværsnitsundersøgelser • Korrelationsstudier • Interventions (Eksperimentelle) undersøgelser

3. Kohorteundersøgelsen Observationel undersøgelsesmetode Studiebasen identificeres primært Eksponerede og u-eksponerede følges over tid Udvikling af sygdom/outcome i de forskellige ekspositionsgrupper sammenlignes

4. Populationen +E tid +E + O -E -E tid + O Modellen

5. Typer af kohortestudier Prospektiv kohorte Historisk kohorte Ambi-direktionel Nested case-controlstudie i kohorte

6. tid tid +E +E tid tid +E +E Forsker Forsker -E -E -E -E Prospektiv vs. Historisk kohorte Prospektiv kohorte Historisk kohorte

7. tid tid +E +E tid tid +E +E +E -E Forsker Forsker -E -E -E -E ? +E ? +E Andre designs i kohorter Ambi-direktionel kohorte Nested case-control i kohorte

8. Populationen +E +E tid O+E -E -E tid O-E Associationsmål i kohortestudier KIP = antal nye tilfælde frem til tiden t / antal personer i risiko IR = antal nye tilfælde / samlede risikotid Relativ Risiko= Risiko Ratio= RR= KIP+E / KIP-E= IR+E / IR-E RR = KIP+E / KIP-E =O+E / Alle +EO-E / Alle -E

9. Designs

10. Populationen +E +E tid O+E -E -E tid O-E Associationsmål i kohortestudier KIP = antal nye tilfælde frem til tiden t / antal personer i risiko IR = antal nye tilfælde / samlede risikotid Relativ Risiko= Risiko Ratio= RR= KIP+E / KIP-E= IR+E / IR-E RR = IR+E / IR-E =O+E / Obs.tid+EO-E / Obs.tid+E

11. Populationen +E +E tid O+E -E -E tid O-E Associationsmål i kohortestudier KIP = antal nye tilfælde frem til tiden t / antal personer i risiko IR = antal nye tilfælde / samlede risikotid Relativ Risiko= Risiko Ratio= RR= KIP+E / KIP-E= IR+E / IR-E RR = IR+E / IR-E =O+E / Obs.tid+EO-E / Obs.tid+E

12. IR = antal nye tilfælde / samlede risikotid IHS loss of f-u RR = IR+E / IR-E = O+E / Obs.tid+EO-E / Obs.tid+E Populationen +E 3 / (5+7+7+7+3+4+7+7) 2 / (7+6+7+3+7+7+7+5) =3 nye tilfælde / 47 år2 nye tilfælde / 49 år=0,064 nye tilfælde / år0.041 nye tilfælde / år= RR = 1.56 -E 0 1 2 3 4 5 6 7 år Associationsmål i kohortestudier

13. Overvejelser ved design og fortolkning af kohortestudier • Er den eksponerede og den u-eksponerede gruppe sammenlignelige? • Hvorledes er ekspositionen bestemt? • ’objektivt’, proxymål, antaget, selvrapporteret • Er ekspositionsoplysningerne indhentet ens for begge grupper?

14. Overvejelser ved design og fortolkning af kohortestudier • Hvordan er follow-up? • Er frafald korreleret med ekspositionsstatus? • Hvorledes er outcome defineret? • Er follow-up påvirket af outcome? • Er follow-up tiden tilstrækkelig?

15. Overvejelser ved design og fortolkning af kohortestudier • Ikke-deltagelsen, repræsentativiteten: Ikke så afgørende for validiteten, men hvordan med generaliserbarheden?

16. Bias • Selektionsbias • Udvælgelsen til undersøgelsesgrupperne (på basis af eksposition eller udfald) er influeret af den anden undersøgelses dimension (ekspositionen eller udfald) – den som skal bestemmes. • Kohorte design • Udvælgelsen af eksponeret/ikke-eksponeret gruppe er relateret til udfaldsstatus. • Informationsbias • Forskelle mellem undersøgelsesgrupperne i indhentning, rapportering eller fortolkning af information om den anden undersøgelsesdimension. • Kohorte design • Bestemmelsen af udfaldsstatus (syg/rask) er forskellig for eksponerede og ikke eksponerede.

17. Informationsbias • Eksempler • Recall bias • KOHORTE: Personer eksponeret for en kendt risikofaktor husker bedre evt efterfølgende relevant sygdom. • Interviewer bias • KOHORTE: Interviewernes kendskab til ekspositionsstatus påvirker interviewerens /lægens fastlæggelse af udfald • Bortfalds bias • KOHORTE: Bortfaldsgruppen adskiller sig fra fortsatte deltageres både med hensyn til eksposition og udfald. • Differential misklassifikation • KOHORTE: Misklassifikation af udfaldsstatus er forskellig for eksponerede og ikke-eksponerede.

18. Interventionsstudier

19. Det væsentligeste rationale for interventionsstudier Observationelle studier er følsomme for (ikke-erkendt eller ikke-målelig) confounding

20. Interventionsundersøgelsen Ligner en kohorteundersøgelse: studerer incidensen af outcome i grupper af forskelligt eksponerede MEN Forskeren har kontrol over principperne ved udvælgelse af hvem der skal eksponeres Forskeren tilstræber en ’alt andet lige’ situation ved hjælp af tilfældigheder

21. 3 nøgleelementer • Randomisering: sikrer sammenlignelighed af populationerne • Placebo: sikrer sammenlignelighed af effekter uafhængig af behandlingsomstændigheder • Blinding: sikrer sammenlignelighed af informationerne Dog kan disse elementer ikke altid opfyldes!

22. Vigtige overvejelser ved design • Er undersøgelsespopulationen repræsentativ for den population som interventionen tiltænkes • Er undersøgelsespopulationen stor nok til at vise en effekt: styrkeberegninger på basis af hyppigheden af det studerede outcome, som skal være godt defineret • Follow-up overvejelser som kohortestudier

23. Bias • Randomisering---selectionsbias • Blinding-----detection+performance bias • Intention-to-treat---attrition bias

24. Populationen +E tid +E + O -E -E tid + O Modellen Randomisering

25. Diskussion Kohorte versus interventionsundersøgelser- Hvordan er evidensen?

26. To metaanalyser i New Engl J Med i 2000 Conclusion: We found little evidence that estimates of treatment effects in observational studies after 1984 are either larger than or qualitatively different from those obtained in randomized, controlled trails.

27. Eksempler på forskel mellem kohorte og RCT Beta-Caroten og lungekræft HRT og hjertesygdom

29. Oversigtsartikler (reviews) Litteratur oversigt (Kvalitative) Metanalyse (Kvantitative) Littertur analyse -inklusionskriterier -vurderingskriterier

30. Metaanalyse Systematisk metode som gennem statistiske analyser kombinerer data fra uafhængige studier mhp at opnå numeriske estimater af effekten af en specifik vaiabel på et defineret udfald.