Effektiviseringsstrategi
Download
1 / 19

Effektiviseringsstrategi 2015-2018 Børne- og Ungdomsforvaltningens budgetseminar - PowerPoint PPT Presentation


  • 97 Views
  • Uploaded on

Effektiviseringsstrategi 2015-2018 Børne- og Ungdomsforvaltningens budgetseminar 26. og 27. februar 2014. Hvorfor effektivise-ringer ?. Effektiviseringer – Hvorfor og hvor meget?. Sikre en effektiv opgaveløsning. Rum til investeringer, udvikling og omprioriteringer.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Effektiviseringsstrategi 2015-2018 Børne- og Ungdomsforvaltningens budgetseminar' - amy


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript

Effektiviseringsstrategi

2015-2018

Børne- og Ungdomsforvaltningens budgetseminar

26. og 27. februar 2014


Effektiviseringer hvorfor og hvor meget

Hvorfor effektivise-ringer?

Effektiviseringer – Hvorfor og hvor meget?

  • Sikre en effektiv opgaveløsning.

  • Rum til investeringer, udvikling og omprioriteringer.

  • Sikring af en sund nationaløkonomi og en effektiv offentlig sektor ligger loft over kommunernes serviceudgifter.

  • Vækst i børnetal vs. nulvækst i serviceudgifter medfører demografiudgifter på ca. 200 mio. kr., men ikke større budget i KK.

Effektiviserings-behov

Københavns kommunes effektiviseringsbehov udgør 300 mio. kr. i 2015.

BUU skal bidrage årligt med ca.100-160 mio. kr.

  • Tværgående effektiviseringer 20 mio. kr.

  • Forvaltningsspecifikke effektiviseringer 100 mio. kr.

  • Dertil kommer andre finansieringsudfordringer 40 mio. kr.

Ca. 43 pct.


Stigende krav til effektiviseringer i buf
Stigende krav til effektiviseringer i BUF

BUF skal henover de næste fire år finde op mod 600 mio. kr. i effektiviseringer

Ca. 600 mio. kr. over 4 år


Effektiviseringskravet ift buf s budget
Effektiviseringskravet ift. BUF’s budget

Effektiviseringsbehovet udgør en begrænset del af BUF’s samlede driftsbudget på i alt 9,6 mia. kr., svarende til i omegnen af 1,5 % årligt.

78 pct. af det samlede budget til børne- og ungdomsområdet i 2014 ligger decentralt. Ca. 80 pct. udgøres af løn.


Samlet billede intet fald i udgifterne

Siden 2007 er stigningen i antallet af børn (14,7 pct.) forløbet parallelt med stigningen i driftsbudget (14,9 pct.)

Samlet billede – intet fald i udgifterne

Konklusion: Hidtidige effektiviseringer og besparelser er vendt tilbage til området til at finansiere demografisk vækst, nye tiltag og initiativer.


Behov for effektiviseringer for at kunne finansiere nye tiltag og initiativer
Behov for effektiviseringer - forløbet parallelt med stigningen for at kunne finansiere nye tiltag og initiativer

Effektiviserings-måltal i KK


Hvad har BUU gjort tidligere? forløbet parallelt med stigningen

Resultat af effektiviseringer og tildelinger

Mio. kr.


Hvad har buu gjort tidligere eksempler
Hvad har BUU gjort tidligere? forløbet parallelt med stigningen Eksempler

Konkrete effektiviseringer

som præciserer udmøntningen på skoler og institutioner

  • 2011: Indført ny institutionsstruktur og reduceret kompensationsordninger

  • 2012: Forhøjelse af lærernes

    undervisningstid

  • 2013: Ny budgetmodel for gårdmands- og rengøringsområdet for daginstitutioner

  • 2014: Ny budgetmodel for teknisk personale og rengøring på skoleområdet


Hvad har buu f et tidligere eksempler p bevillinger som buu har f et i budgetforhandlingerne
Hvad har BUU fået tidligere forløbet parallelt med stigningen Eksempler på bevillinger som BUU har fået i budgetforhandlingerne

Konkrete nye aktiviteter som BUU har fået midler til ved budgetforhandlingerne i BR

  • 2011: Styrket faglighed i folkeskolen og profilskoler

  • 2012: Flere timer i dansk og idræt. Inklusions-

    pædagoger og frokostordning

  • 2013: Skolemad til fattige børn, sociale normeringer

    og klubber til unge

  • 2014: Folkeskolereform og midler til sundhedsplejens arbejde med udsatte familier


Oplæg til effektiviseringsstrategi 2015-2018 forløbet parallelt med stigningen

  • Langsigtet 4-årigt perspektiv

  • Integreret del af opgaveløsningen

  • Inddragelse

  • Måltal og politiske prioriteringer

  • Analyser og benchmark

  • Økonomisk plan med investerings-

  • og effektiviseringsperspektiv

  • Effektiviseringskatalog

En flerårig strategi:

  • Forbedrer styringen

  • Giver mere intelligente effektiviseringer

  • Udnytter synergier

  • Tilgodeser langsigtet udvikling

  • Giver tid til at virke

Vi har en effektiviseringskultur, hvor alle bidrager med konkrete effektiviseringer til gavn for vores samlede område

Effektivisering er hverdag og konkrete effektiviseringer indtænkes i alle handlinger

Målet


Strategiens tre hovedelementer
Strategiens tre hovedelementer forløbet parallelt med stigningen

Effektivise-ringer i driften

Politisk besluttede effektiviseringer på tværs af driften


To delt strategi 2015 2018

3. forløbet parallelt med stigningen Omlægninger

Effektiviserings-

behov

2.

Prioriteringer

1.Effektiviseringsbidrag fra forvaltningens

enheder

To-deltstrategi 2015-2018

+

+

=

Gensidigt forpligtende ”overenskomst” mellem BUU og forvaltningens ledere. Hvert år finder BUU ved omlægninger og prioriteringer halvdelen af effektiviseringsbehovet, mens lederne effektiviserer for op til den anden halvdel


1 prioriteringer
1. Prioriteringer forløbet parallelt med stigningen

  • Mål: Børne- og Ungdomsudvalget træffer overordnede politiske prioriteringer i forhold til de kommunale kerneopgaver, serviceniveau, borgerinddragelse mv.

  • Middel: Børne- og Ungdomsforvaltningen leverer løbende materiale, som muliggør en prioritering af områderne.

    Dvs. grundige og gennemarbejde analyser, der opstiller økonomien og synliggør prioriteringsrum, anvender benchmark, effektanalyser mv.


2 oml gninger
2. Omlægninger forløbet parallelt med stigningen

  • Mål: Hver gang BUU præsenteres for en sag om omlægning af et tilbud, så skal der indarbejdes forslag om mulige effektiviseringer.

  • Middel: Effektiviseringer er hverdag og konkrete effektiviseringer indtænkes i alle dele af forvaltningens arbejde. Eksempler:

    • Ny institutionsstruktur (ny organisering og ledelsesstruktur gik hånd i hånd med effektivisieringsbidrag)

    • Folkeskolereformen (længere og mere varieret skoledag kombineret med ny organisering af og samarbejde omkring skoledagen)

      • Konkurrenceudsættelse, fx befordring via udbud

      • Bedre styring af STU-tilbud gennem annoncering


3. Produktivitet – Ledernes effektiviseringsbidrag forløbet parallelt med stigningen

  • Mål: Der arbejdes fokuseret med effektiviseringer, og det tænkes ind som en naturlig del i alle dele af forvaltningens arbejde.

  • Middel: Alle ledere gives et effektiviseringsmåltal. Dermed er ledere på alle niveauer ansvarlige for arbejdet med at effektivisere opgaveløsningen.

  • Medarbejderne inddrages i arbejdet, herunder medarbejderrepræsentanterne både centralt via HovedMED og lokalt i MED-strukturen.

  • Central understøttelse og facilitering og udarbejdelse af idekatalog med fx fokus på produktivitet


3. Produktivitet – Ledernes effektiviseringsbidrag forløbet parallelt med stigningen

Hvorfor?

Forvaltningen foreslår, at alle ledere med budgetansvar involveres i et fælles arbejde med at finde og selv udvælge gode lokale effektiviseringer således, at løsningerne vælges så tæt på opgaveløsningen som muligt. Der skabes løsninger tæt på driften - hvor der er størst viden om budget og forbrug, indsatser og effekt.

En effektiviseringskultur hvor alle bidrager.

Denne model ligger i tråd med kommunens

fokus på tillidsbaseret ledelse.

Der udmeldes et effektiviseringsmåltal (procentdel af eget

budget) til alle enheder med budgetansvar.

Måltallet kan reduceres, hvis der i løbet af året findes yderligere fælles effektiviseringer.

Den enkelte leder tilrettelægger og gennemfører egne effektiviseringer.

Medindflydelse

Medbestemmelse

Medansvar

Skoleledere

Klyngeledere, Klubledere

Daginstitutionsledere

Ledere af bydækkende tilbud

Ledere af støttefunktioner

chefer fra administrative enheder

Hvordan?

Måltallet ligger årligt i omegnen af 1%.


3. Produktivitet – Ledernes effektiviseringsbidrag – Hvordan lykkedes vi?

Perspektivet fra lederniveauet vedr. to-delt model i et 4-årigt perspektiv:

  • Budgetsikkerhed og stabile vilkår

  • Muligheder for langsigtede effektiviseringer

  • Muligheder for smidigere tilpasning på personaleområdet

    Udfordringer:

  • Kulturændring

  • Effektiviseringer fylder mere end tildelinger

  • Tveægget sværd: Løber fra ansvaret eller blander sig for meget?

    Løsning:

  • Gensidig forpligtelse

  • Inddragelse, inddragelse, inddragelse

  • Fortæl hele historien


3. Inddragelse, workshops, Hvordan lykkedes vi?vidensdeling

Budgetmøder

Vidensdeling

Workshops

Energi-optimering

Senere workshops

Idégenere-rende

workshops i forlængelse af budget-møder

Løbende forvaltnings-understøttelse

Sygefravær

Egne konkrete effektiviseringer

X

Z

Y

Afbureau-kratisering

Skoleårets planlægning


Kommende budgetm der med ledere
Kommende budgetmøder med ledere Hvordan lykkedes vi?

Herudover løbende inddragelse af Hoved MED (næste møde 4. marts) og interesseorganisationer


ad