PRÆSENTATION

1. PRÆSENTATION Netværkskultur og æstetik Varnelis Freeland

2. DAGENS PROGRAM: • Dagens program • Teori • Manifest • Eksamen • Gruppedannelse del 1 del 2

3. - VARNELIS, Kazy. 2008. “Conclusion: The Meaning of Network Culture”. In: VARNELIS, Kazy (ed): Networked Publics. Cambridge, The MIT Press. (pp.145-163) • FREELAND, Cynthia. 2001. But is it art? Oxford: Oxford University Press. (pp. 1-59)

4. KROP & ÆSTETIK Netværkskultur

5. BAGGRUND Varnelis • Tekstens formål: • at skitsere en kulturteori for netværkstidsalderen • tese: netværk er den dominerende kulturelle logik i dag • historisk tilgang til beskrivelsen af netværkskultur – ser netværkskultur ift. modernitet og postmodernitet • netværk er ikke blot en teknologi, men et socioøkonomisk og kulturel fænomen, der skaber nye vilkår for samfund, økonomi, kultur, ideologi, subjektivitet og æstetik (jf. Charlie Geres definition af ’digital’) • netværkskulturen bygger videre på postmoderniteten og digital kultur • sammenligner modernitet, postmodernitet og netværkskultur • http://varnelis.net/

6. MODERNITET & ÆSTETIK Varnalis Periode: omdiskuteret. Nogle mener at moderniteten starter omkring 1850, andre tidligere. Dominerende teknologi: Maskiner, der gjorde industrialiseringen mulig. Blev også en model for et rationelt moderne samfund, jv. den industrielle revolution Kultur: post-traditionel kultur, post-middelalderlig kultur, industrialisme, kapitalisme, sekularisering, national staten Historie: Moderniteten så sig selv som kulminationen på en lang historisk udvikling Subjektivitet: fantasien om det autonome subjekt opretholdes på trods af at det er under stadigt pres (jv. Freuds splittelse mellem id og overjeg) Kunst og æstetik: originalitet, forfatterskab, personligt kunstnerisk ’udtryk’, mediets ’essens’, ’brud’ – historisk fremadskridende kunsthistorie Modernisme: en overordnet kunstperiode, der får sit gennembrud i midten af 1900-tallet, og som dækker alle kunstretninger

7. POSTMODERNITET & DIGITAL KULTUR Varnalis Periode: efter 2. verdenskrig (60’erne) - start 90’ere (uenighed om periode) Dominerende teknologi: den programmerbare computer, som gjorde en fleksible postmoderne økonomi mulig Digital kultur og information (kulminerer i 90’erne): information er centraliseret via PC’er m.m., hvor én maskine udgør centrum (jf. Charlie Gere) Princip for digital kultur: ’division’ – ting kan adskilles i diskrete enheder Postmoderne kultur: alt mister sin mening og dybde. Alt er lige-gyldigt (jv. Jameson) Historie: Minus historisk bevidsthed. Forsøger at undslippe en plads i historien. Dog ’post’ indikerer stadig en historisk fremadskridende udvikling. Økonomisk/politisk form: ’late capitalism’, igangsættes af den elektroniske revolution efter 2. verdenskrig (jf. Ernest Mandel og Kondratieffs økonomiske 25 års-cyklusser) Subjektivitet: ideen om det autonome subjekt opgives endegyldigt. I stedet er subjektet schizofrent

8. POSTMODERNITET & ÆSTETIK Varnalis • Kunst og arkitektur: • Kritik af modernismens elitisme • I stedet: æstetisk populisme • Autenticitet, kritik og dybde giver ikke længere mening • I stedet fokus på overflade effekter, simulering og appropriering af • eksisterende former • Nostalgi og allegori – kunstnere tager elementer fra historiske værker, og • deres værker har ofte et nostalgisk tvist • Ide om originalitet og ’forfatterskab’ udfordres, men der er dog stadig en • kunstner, som organiserer materialet og gør det til kunst • Højt og lav sidestilles og blandes

9. NETVÆRKSKULTUR Varnalis Periode: start 90’ere – (dog især efter web 2.0) Dominerende teknologi: netværket Information: er decentraliseret, mange maskiner (ubiquitous comp.) Princip for netværkskultur: ’connection’ – relationerne mellem maskiner og folk Netværkskultur: baseret på sammenblanding af reelt og virtuelt, participatoriske medier, udviskning af skel ml privat /offentlig m.m. Historie: er ingen ny ’-isme’ (som postmodernismen). Snarere et ’emergent’ fænomen Økonomisk/politisk form: Internettets fremkomst i de tidl. 90’ere markerer starten på en ny Kondratieffsk økonomisk cyklus, dot-com boble, web 2.0. ’Empire’ (jv. Hardt + Negri). Den gamle imperialistiske verdensorden, hvor magten er centraliseret, afløses af en ny diffus magtform, der kommer fra netværket selv. Immateriel økonomi. Subjektivitet: subjektet opløses i netværket, hvor det konstruerer sig selv i relationen til andre. Ideen om det hele individ erstattes af en forestilling om selvet, der består af ’dividuals’ dvs overlappende identiteter, som bringes i spil i nettets mikrooffentligheder

10. NETVÆRKSKULTUR OG ÆSTETIK Varnalis • Kunst og arkitektur: • Produktion af kunst af publikum selv • Originalitet og forfatterskab er endegyldigt afskaffet • I stedet opstår kunstværket indenfor netværk, og får mening gennem relationer • Remix er den dominerende proces (vf. Bourriaud og ’post-produktion’. Kunstneren • ’skaber’ ikke længere, men ’re-organiserer’ eksisterende materiale ligesom DJ’en • Elementerne der remixes er nutidige (minus nostalgi) • Højt og lavt sidestilles og integreres i værkerne (dette gjorde postmod. også..) • Dominerende fiktionsform: videospil, hvor spilleren kan skabe sin egen historie • Virkeligheden dominerer kulturproduktionen (reality tv, snapshots, dokumentar etc.), • frem for ’kunstnerens personlig udtryk’ og traditionel æstetik

11. Hvad er kunst? Æstetikteorier

12. ÆSTETIK • Æstetikbegrebet: • Filosofisk disciplin: filosofisk overvejelse om kunstens væsen. Herunder diskuteres • kunstværkets væsen (værkets form og indhold), den kunstneriske skabens væsen • (kunstnerens intention) og kunsterfaringens væsen (modtageren / reception) • Kunsthistorisk disciplin: uddifferentieres som selvstændig disciplin omkring 1850. • Æstetik som en videnskab om sansningen starter med Alexander Baumgarten, men • får først senere status som kunstfilosofi. • Alment, dagligdags begreb: hun er meget æstetisk

13. BUT IS IT ART? Freeland • Formål med teksten er at diskutere: • Hvad er kunst? • Give et historisk overblik over centrale filosofiske æstetikteorier, der kan beskæftiget • sig med dette spørgsmål (disse diskussioner lever alle stadig videre) • Er disse historiske tilgange stadig mulige at bruge i dag?

14. ÆSTETIKKENS HISTORIE Freeland • Centrale nedslag i æstetikkens historie: • Platon (427-347 før vor tidsregning) • Aristoteles (384-322 før vor tidsregning) • Thomas Aquinas (1224-1274) • Alexander Baumgarten (1714-1762) • David Hume (1711-1776) • Immanuel Kant (1724-1804) • Friedrich Nietzsche (1844-1900) • Arthur Danto • Lucy Lippard

15. ÆSTETIKKENS HISTORIE Freeland • IMITATIONSTEORI / MIMESIS (IV-III fk.), Grækenland • Æstetik kommer af det græske ord for perception eller sansning, aisthesis • I det gamle –grænkenland diskuterede man ikke kunst, men skønhed • Platon kritiserede kunstformer (dom han så som håndværk, techne) for at være • kopier, der aldrig kan indfange de evige ideers væsen (ikonoklasme) • Aristoteles forsvarede kunsten – så tragedien som oplysende og uddannende • Udfordring i dag: digitale medier, fotografi, maleri stræber ikke nødvendigvis efter • mimesis • SKØNHED SOM GUDDOMMELIG (XII), Middelalderen • Aquinas viderefører Aristoteles tanker, men ser ikke kunst som imitation. For ham er • det skønne en transcendental egenskab ved Gud • 3 principper for det skønne: Proportion, lys og allegori

16. ÆSTETIKKENS HISTORIE Freeland • UDDANNE FOLK TIL AT FORSTÅ DET SKØNNE, Oplysningstiden, 1800-tallet • Baumgarten: introducerede æstetikken (videnskaben om sansningen), som • selvstændig disciplin • Hume: talte om ’smag’, som noget man får gennem uddannelse og erfaring. • Uddannede folk vil kunne blive enige om hvad god smag er, på universel plan • Kritik af Hume: kulturel indoktrinering, kun nogle mennesker har smag • Kant: Æstetik = sanselære, der hænger sammen med erkendelsesmuligheder • Skønhed opstår i et samspil mellem objekterne og vores perception af dem • Det smukke vækker en følelse ad disinteresseret behag, som bunder i, at betragtningen af det bringer harmoni mellem forestillingsevnen og forstanden • Harmonien hænger sammen med, at det betragtede objekt opleves som hensigtsmæssigt, uden at det tjener et praktisk formål (psykisk distance) • Naturen besidder højeste æstetisk fuldkommenhed, men geniet kan via kreativitet skabe værker, som nærmer sig naturens skønhed • Det sublime er det absolut storslåede, som vi ikke kan fatte, f.eks. naturen (i dag bruges ’det sublime’ frem for ’det skønne’ ofte til at diskutere moderne kunst

17. ÆSTETIKKENS HISTORIE Freeland • MODERNE ÆSTETIK, 1850 - • Nietzsche • Dionysos: græsk skovgud, vilje, lidelse • Apollon: fornuftens, rationalitetens, intellektets og filosofiens guddom • Filosofiens betoning af den apollinske rationalitet => splittelse ml. vilje og fornuft • Advokerer for en genfødsel af det dionysiske verdenssyn • Dette kan ske igennem en ny æstetisk kultur, f.eks. Wagner • I 1870’erne ændrer N. syn på kunstens som viljens mest dækkende udtryk, som • følge af Wagners stigende kristne tilgang i sin kunst • Danto (eksempel Warhols ”Brillo Boxes”) • ”The End of Art”: ”Brillo Boxes” markerer afslutningen på kunsthistoriens • narrative udvikling i to dele: 1) mimesis, 2) essenssøgende modernisme • Pluralistisk tolerant kunstteori – de store fortællinger er døde (jv. Lyotard) • Alt er i dag tilladt, og kunsten kan nu antage hvilken form, det skal være • Dog: den kulturelle og historiske kontekst er afgørende for hvad, der er kunst

18. OPSAMLING Freeland • TILGANGE • Imitations teori • Skønhed som guddommelig • Hume • Kant • Nietzsche • Danto • Bourriaud • Varnelis • Digital æstetik Mimesis Transcendental / religiøs Smag og dannelse Form (+ indhold?) Vilje/fornuft Pluralisme Relationer Netværk ???

19. ÆSTETIKBEGREBETS UDFORDRING I DAG • ÆSTETIK = det skønne er i dag problematisk (jf. Serrano, Duchamp og Warhol): • Traditionelle æstetik-teorier betoner det skønne og formen, som det afgørende • Den moderne kunst har løsnet forbindelsen mellem kunsten og æstetikken: • kunsten er i dag ikke længere nødvendigvis ’skøn’ • kunsten har i dag ikke længere nødvendigvis fokus på form (jv. konceptkunst) • I dag er æstetik-begrebet derfor af nogle ugle set og betragtes som utidssvarende • Dog: æstetik-begrebet har stadig sin berettigelse, og er vigtigt for at kunne give en • kvalificeret beskrivelse af kunst og andre kreative former • Æstetik-begrebet bør, i stedet for at blive afskaffet, opgraderes til at kunne rumme • nutidens æstetiske udtryk • Muligt bud: Kants kobling af form og indhold + Dantos betoning af en mangfoldighed af kunstudtryk. I dag findes der således mange mikro-æstetikker, hvor af digital æstetik dækker en underafdeling

20. Til næste gang…: • Opsamling på teori • Vejledning: problemformulering