1 / 12

Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg

Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg. Specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Hvorfor sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler?

alma
Download Presentation

Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Sundhedsaftaler og sundhedskoordinationsudvalg Specialkonsulent Andreas Jull Sørensen Indenrigs- og Sundhedsministeriet

  2. Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Hvorfor sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler? • ”Sikre samordning og sammenhæng for de patientforløb, der går på tværs af de to myndighedsniveauer, regioner og kommuner” • ”Understøtte kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen” • Sammenhængen scorer lavt i undersøgelser af patienttilfredsheden • Udsigten til flere kronikere gør kvalitet i forløb endnu vigtigere • Gode, men spredte erfaringer med lokale samarbejdsaftaler mellem amter og kommuner

  3. Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bagtanken med bekendtgørelsen • Det skal sikres, at de væsentligste områder håndteres i sundhedsaftaler, og at der er en løbende dialog om samarbejdsfladerne • Der skal være frihed til at skabe det optimale lokale samarbejde • Ergo: Krav til sundhedskoordinationsudvalg, der sikrer, at man kommer områderne rundt og aktivt koordinerer indsatsen - men ikke til den nærmere tilrettelæggelse, sammensætning, underudvalg m.v. • Og: Krav til sundhedsaftaler, der handler om hvad, der skal sikres, ikke hvordan det gøres • Sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler skal være nyttige instrumenter for regioner, kommuner og praksissektor

  4. Sundhedskoordinationsudvalg Sammensætning m.v.: • Sammensætning aftales som udgangspunkt mellem regionsrådet og kommunekontaktrådetKrav: Praksisudvalget for almen praksis skal repræsenteres • Hvor ikke andet aftales: • 3 udpeget af regionsrådet • 5 udpeget af kommunekontaktrådet • 2 udpeget af praksisudvalget for almen praksis • Formanden vælges mellem regionsrådets repræsentanter • Forretningsorden fastsættes af udvalget • Sundhedskoordinationsudvalget kan nedsætte underudvalg m.v.

  5. Sundhedskoordinationsudvalg Opgaver I: • Udarbejder et generelt udkast til sundhedsaftaler i regionen- skal sikre samordning i regionen og lette arbejdet med de enkelte aftaler • Følger og drøfter efter behov sundhedsaftalernes praktiske gennemførelse og stiller sine vurderinger heraf til rådighed for aftaleparterne- skal sikre, at løsningsmodellerne følges til dørs i praksis • Vurderer udkast til regionens sundhedsplan og kan fremkomme med anbefalinger til, hvordan planen kan fremme sammenhæng i indsatsen- skal sikre overensstemmelse mellem sundhedsplanen og sundhedsaftalerne- skal sikre, at parterne jævnligt kommer alle væsentlige samarbejdsområder igennem

  6. Sundhedskoordinationsudvalg Opgaver II: • Drøfter i øvrigt emner, der er relevante for sammenhængen i behandlingsforløb- sundhedskoordinationsudvalget er parternes eget redskab • Informerer sundhedskoordinationsudvalgene i de øvrige regioner om forhold vedrørende samarbejdet- skal understøtte sammenhængende forløb – også når patienterne krydser regionsgrænsen

  7. Sundhedsaftaler Obligatoriske indsatsområder: • Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter • Indlæggelsesforløb • Træningsområdet • Hjælpemiddelområdet • Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse • Indsatsen for mennesker med sindslidelser Kan suppleres med frivillige aftaler

  8. Sundhedsaftaler Gennemgående temaer i kravene: • Arbejdsdeling • Kommunikation og tilgængelighed • Koordinering af kapacitet • Opfølgning og udvikling

  9. Sundhedsaftaler Godkendelse: • Indsendelse skal ske inden udgangen af valgperiodens første år, første gang dog d. 1. april 2007 • Sundhedsstyrelsen tager alene stilling til indhold, som vedrører kravene til de obligatoriske indsatsområder • Godkendelsen beror på, at kravene er opfyldt. Det vil sige, at der skal foreligge et skriftligt materiale, der viser, at kravet er opfyldt.

  10. Bekendtgørelsen – væsentlige ændringer Sundhedskoordinationsudvalg • Præciseret adgang til at nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper • Praksisudvalget for almen praksis skal med i sundhedskoordinationsudvalget • Opgaverne beskrives tydeligere • Ny opgave: Formidling til andre regioner

  11. Bekendtgørelsen – væsentlige ændringer Sundhedsaftaler • Praksissektorens rolle tydeliggjort • Justering af kravformuleringer • Kun væsentlige ændringer skal godkendes • Ved manglende godkendelse skal Sundhedsstyrelsen blot angive, hvori eventuelle mangler består

  12. Vejledning Sundhedsstyrelsens vejledning vil bl.a. indeholde: • Uddybende beskrivelse af sundhedskoordinationsudvalgenes opgaver • Uddybende beskrivelse af kravene til sundhedsaftaler og de sammenhænge og problemstillinger, de indgår i.- men ikke supplerende krav. Bilagene til bekendtgørelsen gælder. • Beskrivelse af procedure for godkendelse af aftaler Vejledningen sendes i høring ultimo maj / primo juni 2006

More Related