html5-img
1 / 30

UTA-konferencen : ”Vi når målet – men hvordan?” Torsdag den 8. september 2011 UCR/Slagteriskolen

Uddannelsesparathed - hvad er det? Faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse . UTA-konferencen : ”Vi når målet – men hvordan?” Torsdag den 8. september 2011 UCR/Slagteriskolen Maglegårdsvej 8 Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF. Hovedpunkter:.

aleda
Download Presentation

UTA-konferencen : ”Vi når målet – men hvordan?” Torsdag den 8. september 2011 UCR/Slagteriskolen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Uddannelsesparathed - hvad er det? Faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse UTA-konferencen: ”Vi når målet – men hvordan?” Torsdag den 8. september 2011 UCR/Slagteriskolen Maglegårdsvej 8 Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen, AKF

  2. Hovedpunkter: • Gruppen af unge er sammensat • Færdigheder og læringsmiljø • Ungdomsuddannelserne og de sociale og personlige færdigheder • Faglige, personlige og sociale forudsætninger • En helhedsvurdering med fokus på læringsmiljø og læringspotentialer

  3. Familiebaggrund • Familietype • Forældres uddannelse • Forældres beskæftigelse • Samvær i familien • Er udannelsen parat? • (”dropouts” - ”pushouts”) • Socialt miljø • Undervisningsmiljø • Undervisningens tilrettelæggelse • Indsats mod frafald • Elevkarakteristika • Køn • Etnicitet • Alder • Egne børn • Trivsel • Elevens uddannelses- baggrund • Afsluttet skoleuddannelse • Karakter fra folkeskolen • Personlige og sociale kompetencer • Lokalområdet • Boligområde • Vennekreds

  4. En sammensat gruppe • De opgivende er kendetegnet ved massivt dårlige erfaringer med folkeskolen, herunder mobning • De praktiske har haft det godt med kammeratskabsgruppen og ofte også med lærerne, men dårligt med det faglige • De vedholdende er stille slidere, der trods svag social baggrund, klarer sig igennem på flid • De flakkende har svært ved at få deres egne interesser til at harmonere med omverdenens forventningspres

  5. Gennemsnitlig læsescore for elever med og uden indvandrerbaggrund i Danmark

  6. Andel af ungdomsårgangene 2000 – 2009, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse

  7. Færdigheder og læringsmiljø • Læringsmiljøet betyder meget for de unges færdigheder • Ikke alle grundskoler tilbyder den praktisk orienterede unge optimale læringsmuligheder • En praktisk tilgang til læring kunne for nogle unge have ført til andre og bedre færdigheder – både faglige, personlige og sociale

  8. Læsescore fra PISA-2000, fordelt på niveau blandt unge, der henholdsvis har gennemført eller afbrudt EUD

  9. Andel af unge, der tillægger teknik/håndværk praktisk/fysisk arbejde stor vægt i et fremtidigt arbejdsliv

  10. En god uddannelse, er en uddannelse, hvor man lærer ved at arbejde praktisk med tingene

  11. SKOLENS REJSEHOLD STØRRE LOKAL FRIHED ANBEFALING 9: FLERE VALG OG MERE IT • Anbefalinger • Udskoling med valg mellem linjer med (meget forskellig tilgang til undervisningen)fx musik, design, bygge, naturfag, samfundsfag, elektronik, sprog, it … • Alle linjer har de basale obligatoriske fag fælles • Kommunen sikrer et varieret udbud • Afgangsprøven skal moderniseres, så den fremover vurderer elevers uddannelsesparathed • Afgangsprøven afgør optagelse på ungdomsuddannelserne • Konsekvent brug af it i undervisningen – alle elever skal have en bærbar

  12. Der er brug for.. • praktisk, håndværksorienteret indhold og ikke kun fornyelse af de boglige fag. Projektarbejde, problemorientering og tværfaglighed i de boglige fag ændrer ikke grundlæggende de praktisk orienterede unges forhold til disse fag • orientering mod arbejdsliv og erhvervs-uddannelse, snarere end mod den alment dannende tradition i sløjd, hjemkundskab og håndarbejde. De fleste af de praktisk orienterede elever er drenge, og de føler sig ikke mere på hjemmebane i håndarbejde og hjemmekundskab, end de gør i engelsk og historie

  13. Differentieret vejledning og uddannelsesparathed • Uddannelsesparathed diskuteres med unge og deres forældre i 8. og 9. klasse • Behov for en mere praksisnær vejledning: • Målrettet brobygning (4 uger i 9. og 6 i 10. klasse) - uddannelsesplanen duer ikke for mange unge • 10. klasse i samarbejde med EUD (20 20 model) • Mere vægt på vejledning om job- og karrieremuligheder til de skoletrætte • Erhvervspraktik betyder meget for de unge, der vælger EUD

  14. Betydning af følgende for beslutning om, hvad du skulle lave lige efter 9./10. klasse

  15. Gymnasial uddannelse (stx) De personlige kompetencer: • ”..vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. ..lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden.. og til deres egen udvikling” De sociale kompetencer: • ”evne til at fungere i et studiemiljø med krav til selvstændighed og samarbejde”, ”forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre”

  16. Erhvervsuddannelserne De personlige kompetencer: • ”motivere unge til uddannelse” og ”bidrage til deres personlige udvikling” De sociale kompetencer: • ”bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund”

  17. Hvad menes der med uddannelsesparathed? • Uddannelsesparathedsvurderingen er en konkret individuel helhedsvurdering af, om en elev har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse.

  18. En helhedsvurdering ud fra: • Læringsfærdigheder og læringspotentialer i forhold til faglige og praktiske kompetencer • Samarbejdsevne- og samarbejdsvillighed • Sociale og personlige forhold, relationer og netværk • Motivation

  19. Grundlæggende skolefaglige færdigheder i PISA At forstå, anvende og reflektere over: • Skrevne tekster (læsefærdigheder) • Naturfaglige problemstillinger (færdigheder i naturfag) • Matematik (færdigheder i matematik)

  20. Grundlæggende teknisk-faglige færdigheder i forhold til bl.a. erhvervsuddannelserne: • opgaveforståelse (forstå arbejdsopgavernes karakter og meningen med dem) • metodiske kompetencer (planlægge, systematisere, analysere) • organisatorisk kompetence (at kunne se sig selv i den organisatoriske helhed og finde råd og hjælp, når man er i tvivl)

  21. Personlige færdigheder omfatter bl.a.: • Selvtillid: evne til at sætte sig mål og vilje til at fastholde og nå sine mål • Evne til at vælge og træffe beslutninger • Selvkompetence: at have god kontakt til egne følelser og stemninger. • Handlekompetence: at handle og følge op på beslutninger, at virkeliggøre sine beslutninger, bl.a. ved at møde til tiden, aflevere opgaver, opføre sig ordentligt

  22. Sociale færdigheder omfatter bl.a.: • Evne til at indgå i forpligtende fællesskaber • Empati • Lede og tage følgeskab • Håndtere konflikter

  23. Tidlig identifikation af de ikke-uddannelsesparate, hvorfor? • Vigtig for prioritering af indsatsen og dermed for en tidlig og målrettet indsats • Kan give klarhed om hvilke tilbud, der skal til for hvilke unge • Styrker muligheden for en klar rolle- og ansvarsfordeling • og dermed for et godt samarbejde i vurderingen af uddannelsesparathed og den nødvendige indsats

  24. En helhedsorienteret indsats gennem samarbejde: ”Synsättet, vi utgår från, bygger på, att individen sätts i centrum, och att en helhestsyn skapas kring personen, i stället för at sätta organisationen eller professionen och dess intressen i centrum.” • Nilsson og Wadeskog (2008): ”Det är bättre att stämma i bäcken än i ån”

  25. Roskilde Kommune arbejder med opfyldelse af målsætningen om, at i 2015 skal 95 % af en ungdomsårgang have gennemført en ungdomsuddannelse.Fire strategier skal være med til at forfølge målet: • At Roskilde Kommune øger samarbejdet med de lokale uddannelsesinstitutioner. • At Roskilde Kommune målretter indsatsen i folkeskolen, mod at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse. • At Roskilde Kommune tilvejebringer redskaber således, at de svageste unge også får tilbud om ungdomsuddannelse. • At Roskilde Kommune tilvejebringer, udvikler og viderebringer information om indsatsen for at opfylde målsætningen, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse i år 2015.

  26. Referencer • Jensen, Torben Pilegaard og Britt Larsen (2011): Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet Værdier, interesser og holdninger. Kbh., AKF. • Jensen, Torben Pilegaard og Britt Larsen (2011): Hvem falder fra - spiller skolen nogen rolle? I: Jørgensen, Christian Helms (red.): Frafald i erhvervsuddannelserne. Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag, 205-224. • Jensen, Torben Pilegaard (2011): Analyse: Unge uden uddannelse - et fælles ansvar. Danske Kommuner, 2011 (15):36-37. • Jensen, Torben Pilegaard (2010): Uddannelsesparathed - hvad er det? Faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Klar, parat, uddannelse - inspiration om uddannelsesparathed. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 12 - 2010, Kbh., Undervisningsministeriet, 12-21. • Larsen, Britt og Torben Pilegaard Jensen (2010): Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler. Juli 2010, København, AKF. • Jensen, Torben Pilegaard og Maria Knoth Humlum (2010): Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser Hvad karakteriserer de frafaldstruede unge? AKF Working paper, 2010(05), København, AKF. • Jensen, Torben Pilegaard; Leif Husted, Anne Katrine Kamstrup, Søren Haselmann og Sebastian Møller Daugaard (2009): Unges frafald på erhvervsskolerne Hvad gør de ”gode skoler”. AKF Working paper, 2009(13), København, AKF. • Russell Rumberger (2011): Dropping Out. Why Students Drop Out of High School and What Can Be Done About It. Cambridge. Harvard University Press

More Related