potentialer for udvikling af skolen
Download
Skip this Video
Download Presentation
Potentialer for udvikling af skolen

Loading in 2 Seconds...

play fullscreen
1 / 51

Potentialer for udvikling af skolen - PowerPoint PPT Presentation


  • 140 Views
  • Uploaded on

Potentialer for udvikling af skolen. Lotte Bøgh Andersen Professor, Aarhus Universitet & KORA Lærerkreds Nord , t orsdag d. 30. januar 2014. Disposition. Professionalisme som potentiale Motivation som potentiale Styringsmodeller med forskellige potentialer Inddragelse som potentiale

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha
Download Presentation

PowerPoint Slideshow about ' Potentialer for udvikling af skolen' - akiko


An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Presentation Transcript
potentialer for udvikling af skolen

Potentialer for udvikling af skolen

Lotte Bøgh Andersen

Professor, Aarhus Universitet & KORA

Lærerkreds Nord, torsdag d. 30. januar 2014

disposition
Disposition
  • Professionalisme som potentiale
  • Motivation som potentiale
  • Styringsmodeller med forskelligepotentialer
  • Inddragelse som potentiale
  • Konklusion og mere diskussion
professionssociologien
Professionssociologien

Neoweberianskretning: Magt, penge og status

Funktionalistiskretning: Samfundsgavnliggavnlig, normer

Mit argument ml. ekstremerne

Opgaver, der kræverspecialiseret, teoretiskviden

Informationsasymmetri + konsekvenser v. svigt

Professionalismekontrakt: Professionel status/godeydelser (tillid)

Professionellenormer, somfaggruppesanktionerer

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Statskundskab

definitioner
Definitioner

Professionalisme: Omfangetafteoretisk, specialiseretvidensamteksistensenaffasteprofessionellenormer

Professionel status: Gradenafoffentlighedensanerkendelseaffaggruppensteoretiske, specialiseredevidensamtaf dens fasteprofessionellenormer

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Statskundskab

slide7

Kilde: Ugebrevet A4

http://www.ugebreveta4.dk/a4-fakta.htm?/~/media/UBA4/2012_03/man-16-jan-12-top-99-stor-version.ashx

slide8

Kilde: Ugebrevet A4

http://www.ugebreveta4.dk/a4-fakta.htm?/~/media/UBA4/2012_03/man-16-jan-12-top-99-stor-version.ashx

potentialerne i hhv prof status og professionalisme
Potentialerneihhv. prof. status og professionalisme
  • Professionel status: Mulighederne for indflydelsepåtreniveauer. Nationalt, ikommunerne og påskolerne
  • Professionalisme:
    • Hvaderdet for nogleprofessionellenormer, der bidragertilgodeskoleydelser?
    • Hvordanskallærerprofessionenifremtidensikre, at de professionellenormerbliveroverholdt?
    • Hvaderdet for en specialiseretviden, der ervigtigt? Specialiseretviden om hvert fag ellerspecialiseretviden om det at undervisebørn (iforskelligealdre)?
sfi s unders gelse af l rereffekter
SFI’s undersøgelseaflærereffekter

”Umiddelbartviseranalyserne et nogetdystertbilledeafbetydningenafformellæreruddannelse. For detførsteviserdet sig, at undervisningilinjefag (her henholdsvisdanskellermatematiki 9. klasse) ikkeharnogensammenhæng med elevernesfagligepræstationer. Mod forventningklarerelever med linjefagslærere sig såledesikkebedre end øvrigeelever (side 40)”

”Endvidereviserdet sig, at elever med læreruddannedelærereligefremklarer sig dårligere end de elever, der harlærere med meritlæreruddannelse. Den uventedesammenhængmellemlærerensuddannelse og elevernesfagligepræstationerkanmuligvisskyldes, at skolelederenvælger at placere de læreruddannedelærere og lærere med linjefagpå de klasser, somklarer sig dårligstfagligt”

+ Kun undersøgti 9. klasse (vi undersøgeri 7, 8 og 9. klasse)

Kilde. SFI rapportenLærere, undervisning og elevpræstationerifolkeskolen(april 2013)

Dette problem håndterevoresundersøgelse, da vi serpåforskelle ml. fag for sammeelev (og dermedsammeklasse)

p den ene side og p den anden side
På den ene side og på den anden side…
  • PIRLS 2011: Eleverne med lærere, ihvisuddannelse der varvægtpålæsepædagogik og undervisningilæsning, klarer sig signifikantbedre
  • TIMSS 2011: Eleverundervistaflærere med linjefagpræstererklartbedreMENkontrol for elevernessocioøkonomiskebaggrundgør, at betydningenaflinjefagfaldervæk
  • Dvs. sammenhængenerfalsk
  • Skyldes, at elever med bedresocioøkonomiskbaggrund tenderer til at gåpåstørreskoler, hvor en størreandelaflærernesamtidigunderviseridereslinjefag.
evas unders gelse
Evasundersøgelse
  • Kendskabtilnyestemetoder for læseundervisninggør, at relativtnyelærerefårbedreresultateriforholdtillæsefremgangpåmellemtrinnet
  • ”Vi kanikkepåvise, at der er en forskeliklasserneslæsefremgang, afhængigtaf om lærerenermerituddannetellerhar en fireåriglæreruddannelse” s. 63
  • ”Detkanomvendtikkepåvises, at lærere, der hartagetlinjefagidansk, har en sammenhæng med læsefremgang for alleeleveruansetlæseniveau. Tilgengældladerdettil at have betydning for de 33 % afeleverne, der i 4. klasselæserpåmiddelniveau” s. 63
  • ”Detharbetydning, at lærerentagerefteruddannelseilæsning”
  • ELLER: Der erihvertfaldforskelmellemlærere, der tagerefteruddannelse og lærere, der ikkegør (EVA rapport s. 19: Deteryderstvanskeligt at dragekausaleslutningerpåbaggrundafdenne type undersøgelser
  • EVA 2013: Læseudviklingpåmellemtrinnet - Faktorerforbundet med læsefremgangfra 4.-6. klasse
vores unders gelse hvordan
Voresundersøgelse: Hvordan?
  • Registeroplysningeromeleverneskaraktereriafgangsprøvernesamtstandpunktskarakterer (2009-2011)
  • Kvalitative interviews somudgangspunkt for at formulererelevantespørgsmål
  • Spørgeskemaundersøgelsetil 3,230 lærerefordeltpå 85 skoleriforåret 2011
  • Spørgeskemaundersøgelse med skoleledere (32 skolelederekunnekoblestillærerne og havdeværetansatførelevplansimplementeringen)
  • Oplysningerfraskolerne, så vi vedpræcist, hvilkelærere, der harundervisthvilkeeleveri 7.-9. klasseialleeksamensfagene
betydningen af l reruddannelse og linjefag i vores unders gelse
Betydningenaflæreruddannelse og linjefagivoresundersøgelse
  • Uddannedelærereiforholdtilundervisereudenlæreruddannelse: Markantforskeli de uddannedelæreresfavør (ingenforskel merit ogalmlærerudd)
  • Absolut ingenforskelpåeleverundervistaflinjefagsuddannedelærereogikke-linjefagsuddannelselærere, kontrolleret for elevbaggrund
  • Betyderdet, at vi bare skalkastelærerne op iluftenog se, hvilke fag de faldernedpå? Eller holde op med at have linjefag?
  • NEJ.Lærere, der underviserpåoverbygningenudenlinjefag, brænderformodentligt for faget.
  • MEN: Måskeer “mere afdetsamme” (=allelærereskal have

linjefagi den forstand, vi kenderdet) ikke den rigtigeløsning her.

motivation som begreb
Motivation sombegreb
  • Motivation som den potentielleenergi, en person ervilligtil at lægge bag opnåelsenaf et giventmål.
  • Hvadermålet:
    • At gavne sig selv (incitamenter) ellerundgåstraf (regulering): Ekstrinsisk motivation
    • At nydeopgaveniselv: Intrinsic task motivation/indreopgavemotivation
    • At leve op tilprofessionensstandarder: Professionelmotivaiton
    • At gøregodt for andreellersamfundet: Public service motivation
bag om motivationen
Bag ommotivationen

Self-determination theory

  • Behov for at føle sig autonom
  • Behov for at føle sig kompetent
  • Behov for at føletilknytningtilandre

Kilde: Jacobsen, Hvitved & Andersen

public service motivation
A A R H U S U N I V E R S ITY

Department of Political Science

Public service motivation

Individers orientation mod at levere service til folk med detformål at gøredetgodt for andreog for samfundet (Perry/Hondeghem)

Et opgør med, at producenterafoffentlig service aleneermotiveretafegennytte

Altruistiskmotivationsformknyttettil levering af public service

Et kald?

hypoteser fremsat i 1990
Hypoteserfremsati 1990:
  • Jo større PSM, jo mere vilindividettiltrækkestil den offentligesektor (selektion)
  • Jo større PSM, jobedre performance (ioffentligeorganisationer)
  • Offentligeorganisationer, der tiltrækkeransatte med højtniveauaf PSM ermindreafhængigeafekstrinsiskeincitamenteriforholdtil at styreindividuel performance effektivt.
hvad p virker offentligt ansattes motivation
Hvadpåvirkeroffentligtansattes motivation?

Kontrol og incitamenter

Køn

Public service motivation

Alder

Voldsommebegi-venheder (fxkrig)

Intrinsic opgave- motivation

Professionalisme

Sektor (off/privat)

Uddannelse

20

slide21

Hvadhar motivation betydning for?

Jobtilfredshed

Valg ml. offentlig og privatsektor

Public service motivation

Arbejdstid

Sygefravær

Intrinsic opgave- motivation

Bedømmelsesadfærd

Eleverslæring

Org.-person fit vedr. PSM

21

slide22

MOTIVATION I FOLKESKOLEN – ELEVPLANER, PUBLIC SERVICE MOTIVATION OG EKSAMENSKARAKTERERSamarbejde med seniorforsker Eskil Heinesen og forskningsleder Lene Holm Pedersen

22

trin 1 hvad betyder motivation
Trin 1: Hvadbetyder motivation?

Public service motivation

Kontrol for lærerneserfaring og socio-demografi

Afgangskarakterer

Kontrol for elevernes socio-demografi

Kontrol for skole- og kommunekarakteristika

Kontrol for faget og samspil ml. fag og elevkarakteristika

hovedresultater samlet psm og alle pr ver
Hovedresultater: Samlet PSM og alleprøver

Public service motivation

+

+

Afgangsprøvekarakterer

Kvindeliglærer

+

Eleven er en pige

+

Læreruddannet

Erfaring (mere end fire år)

N=24.360

Linjefag

hovedresultater samlet psm og skr pr ver
Hovedresultater: Samlet PSM og skr.prøver

Public service motivation

+

Afgangsprøvekarakterer

Kvindeliglærer

Eleven er en pige

+

Forskelle

Halveringaf PSM effekt

Ingenkvinde-pigeeffekt

Størreeffektafuddannelse

+

Læreruddannetellerej

Erfaring (mere end fire år)

Linjefag

N=13.660

andre tests
Andre tests:
  • Standpunktskarakterer: Megetstørreeffektaf PSM
  • Kun dansk og matematik (lidtsvagereresultaterpga. færreobservationer)
  • Kun obligatoriskeudtræksfag med to eksternecensorer (størreeffekt, men mere usikkertpga. færreobservationer
slide28

Motivation:

Indrearbejdsmotivation

PSM (alle fire dimensioner)

Opfattelseafelevplaner

Command and motivation (udgivetitidsskriftet Public Administration, online before print)

Hovedresultat: Hviselevplanerneopfattessom mere kontrollerende, harlærernemindre motivation påalle de måltemotivationsdimensioner.

Kvindeligelærerehøjereintrinsiskmotivaiton og compassion (og opfatterelevplanersommindrekontrollerende), mensmændhar mere attraction to policy making og self-sacrifice

Ældrelærereharhøjere commitment to the public interest og mindre attraction to policy making

28

slide29

Trin 3: Hvorforopfatternoglelærereelevplanerne (og andenstyring) somkontrollerende, mensandreopfatterdetsomunderstøttende?

÷

Kontrollerendeopfattelseafelevplaner

?

Motivation

forventninger
Forventninger

Skoleledernesimplementeringsomafgørende

Implementering via dialog: Understøttendeopfattelse

Implementering via “kæft, tritogretning”: Kontrollendeopfattelse

Undersøgelsenaflærernekobles med spørgeskematillederne (samarbejde med Maria Falk Mikkelsenfra SFI ogadjunkt Christian Bøtcher Jacobsen)

resultater
Resultater:

Hvornår opfattes elevplaner som kontrollerende:

  • Når skolelederens implementering er (relativt mere) hård
  • På store skoler
  • På skoler med mange fattige elever
  • Når læreren er en mand

Mikkelsen, Jacobsen, Andersen, Understanding employees’ perceptions of command systems -A study of school principals’ enforcement of obligatory student plans, præsenteret på IRSPM konferencen i Rom 2012

slide32
Styringsmodeller med forskelligepotentialerAfhængigaf de ansattes motivation og brugerneshandlingskapaciet

32

slide33

Dronninger (høj handlingskapacitet)

Neoliberalisme

Tredjevejs (markeds)

socialisme

Riddere (høj public service motivation)

Landsknægte (lav public service motivation)

Klassisk social- demokratisme

Bønder (Lav handlingskapacitet)

Figur 1. Ideologi og antagelser om motivation og handlingskapacitet

Note: Figuren er gengivet fra Le Grand (2003) side16.

Den indgår også som del af artiklen ” Motivation og handlingskapacitet i den offentlige sektor” i

politica nr. 1 2012

33

den ene akse de ansatte
Den ene akse: De ansatte

Egoisme (landsknægte) vs. altruisme (hvide riddere)

Hvordan måles det? Public service motivation er et bud

Paternalisme

  • Paternalistiske “riddere” mener, at de selv (og ikke brugerne eller politikerne) ved bedst
  • Forholdet til professionalisme
den anden akse brugerne
Den anden akse: Brugerne

Kan nogle borgere bedre udnytte det frie valg bedre end andre?

Handlingskapacitet som begreb: Evner til at forstå, vælge mellem og give mening til kende om offentlige ydelser

Uddannelse!

Erfaring med området (jf. næste slide)

Normativt og/eller faktisk spørgsmål?

35

de fire styringsmodeller jf le grand 2010
De fire styringsmodeller jf. Le Grand 2010

Trust: Styringen bygger på tillid til, at leverandørerne bruger budgettet profes-sionelt, så serviceleveringen bliver effektiv, responsiv, ensartet og af høj kvalitet.

Mistrust: Kontrollerende topstyring med ekstern beløninning eller straf for at efterleve/ikke efterleve centralt fastsatte direktiver

Voice: Brugerne kan udtrykke deres tilfredshed/utilfredshed direkte til serviceleverandørerne

Choice: Brugervalg mellem forskellige leverandører af offentlig service (offentlig/privat, offentlig/offentligt, privat/privat).

37

affinitet mellem brugerkapacitet og motivation p den ene side og styringsmodel p den anden
Affinitet mellem brugerkapacitet og motivation på den ene side og styringsmodel på den anden

Høj brugerkapacitet (dronninger)

Voice

Choice

Altruistiske

ansatte (riddere)

Egoistiske

ansatte (landsknægte)

Mistrust

Trust

Lav brugerkapacitet (bønder)

slide39

Figur 2: Illustration af områdernes relative niveau af public service motivation og handlingskapacitet

Relativ høj handlingskapacitet

Relativ høj public service motivation

Relativ lav public service motivation

Relativ lav handlingskapacitet

Note: Del af artiklen ” Motivation og handlingskapacitet i den offentlige sektor” i

politica nr. 1 2012

ny l n p universitetsinstitutter
Ny Løn på universitetsinstitutter

Økonomiske incitamenter

Individuel performance

(publikationer)

Opfattelse af øko. incit

Intrinsisk motivation

Kilde: Andersen, Jacobsen, Møller, Pallesen 2006

opfattelsen af incitamenter
Opfattelsen af incitamenter

Sammenhæng mellem opfattelse af økonomiske incitamenter og disses betydning

Forskel på, hvordan medarbejderne oplever incitamenter:

  • Understøttende ved at belønne indsats
  • Kontrollerende fra ledelsens side
  • Hvis understøttende større indsats: crowding in
  • Hvis kontrollerende mindre indsats: crowding out

Resultat fra forskningsverdenen: opfattelse af ’ny løn’ gør en forskel

42

dokumentation indre opgavemotivation og sygefrav r
Dokumentation, indre opgavemotivation og sygefravær
  • FOA medlemmer (medlemspanel)
  • Sygefravær (registeroplysninger)
  • Indre opgavemotivation målt (spørgeskema)
  • Opfattelse af, hvor kontrollerende krav om dokumentation er (spørgeskema)

Opfattelse af dokumentationskrav

som kontrollerende

Mindre indre opgavemotivation

Større sygefravær

besk ftigelsesomr det
Beskæftigelsesområdet

Undersøgelsenerbaseretpåspørgeskemaundersøgelseafmedarbejderefrabeskæftigelsesområdet og medarbejderefra den centralekommunale administration i fire kommuner

betydningen af de ansattes motivation opsamling
Betydningen af de ansattes motivation: Opsamling

Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostninger

Styringstiltag

Indre motivation

Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende

Den lokale leders implementering af styringstiltaget

Typen af styringstiltag

ad