Potentialer for udvikling af skolen
Sponsored Links
This presentation is the property of its rightful owner.
1 / 51

Potentialer for udvikling af skolen PowerPoint PPT Presentation


  • 105 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

Potentialer for udvikling af skolen. Lotte Bøgh Andersen Professor, Aarhus Universitet & KORA Lærerkreds Nord , t orsdag d. 30. januar 2014. Disposition. Professionalisme som potentiale Motivation som potentiale Styringsmodeller med forskellige potentialer Inddragelse som potentiale

Download Presentation

Potentialer for udvikling af skolen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Potentialer for udvikling af skolen

Lotte Bøgh Andersen

Professor, Aarhus Universitet & KORA

Lærerkreds Nord, torsdag d. 30. januar 2014


Disposition

  • Professionalisme som potentiale

  • Motivation som potentiale

  • Styringsmodeller med forskelligepotentialer

  • Inddragelse som potentiale

  • Konklusion og mere diskussion


Professionalismesompotentiale


Professionssociologien

Neoweberianskretning: Magt, penge og status

Funktionalistiskretning: Samfundsgavnliggavnlig, normer

Mit argument ml. ekstremerne

Opgaver, der kræverspecialiseret, teoretiskviden

Informationsasymmetri + konsekvenser v. svigt

Professionalismekontrakt: Professionel status/godeydelser (tillid)

Professionellenormer, somfaggruppesanktionerer

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Statskundskab


Definitioner

Professionalisme: Omfangetafteoretisk, specialiseretvidensamteksistensenaffasteprofessionellenormer

Professionel status: Gradenafoffentlighedensanerkendelseaffaggruppensteoretiske, specialiseredevidensamtaf dens fasteprofessionellenormer

A A R H U S U N I V E R S I T E T

Institut for Statskundskab


Kilde: Ugebrevet A4

http://www.ugebreveta4.dk/a4-fakta.htm?/~/media/UBA4/2012_03/man-16-jan-12-top-99-stor-version.ashx


Kilde: Ugebrevet A4

http://www.ugebreveta4.dk/a4-fakta.htm?/~/media/UBA4/2012_03/man-16-jan-12-top-99-stor-version.ashx


Potentialerneihhv. prof. status og professionalisme

  • Professionel status: Mulighederne for indflydelsepåtreniveauer. Nationalt, ikommunerne og påskolerne

  • Professionalisme:

    • Hvaderdet for nogleprofessionellenormer, der bidragertilgodeskoleydelser?

    • Hvordanskallærerprofessionenifremtidensikre, at de professionellenormerbliveroverholdt?

    • Hvaderdet for en specialiseretviden, der ervigtigt? Specialiseretviden om hvert fag ellerspecialiseretviden om det at undervisebørn (iforskelligealdre)?


SFI’s undersøgelseaflærereffekter

”Umiddelbartviseranalyserne et nogetdystertbilledeafbetydningenafformellæreruddannelse. For detførsteviserdet sig, at undervisningilinjefag (her henholdsvisdanskellermatematiki 9. klasse) ikkeharnogensammenhæng med elevernesfagligepræstationer. Mod forventningklarerelever med linjefagslærere sig såledesikkebedre end øvrigeelever (side 40)”

”Endvidereviserdet sig, at elever med læreruddannedelærereligefremklarer sig dårligere end de elever, der harlærere med meritlæreruddannelse. Den uventedesammenhængmellemlærerensuddannelse og elevernesfagligepræstationerkanmuligvisskyldes, at skolelederenvælger at placere de læreruddannedelærere og lærere med linjefagpå de klasser, somklarer sig dårligstfagligt”

+ Kun undersøgti 9. klasse (vi undersøgeri 7, 8 og 9. klasse)

Kilde. SFI rapportenLærere, undervisning og elevpræstationerifolkeskolen(april 2013)

Dette problem håndterevoresundersøgelse, da vi serpåforskelle ml. fag for sammeelev (og dermedsammeklasse)


På den ene side og på den anden side…

  • PIRLS 2011: Eleverne med lærere, ihvisuddannelse der varvægtpålæsepædagogik og undervisningilæsning, klarer sig signifikantbedre

  • TIMSS 2011: Eleverundervistaflærere med linjefagpræstererklartbedreMENkontrol for elevernessocioøkonomiskebaggrundgør, at betydningenaflinjefagfaldervæk

  • Dvs. sammenhængenerfalsk

  • Skyldes, at elever med bedresocioøkonomiskbaggrund tenderer til at gåpåstørreskoler, hvor en størreandelaflærernesamtidigunderviseridereslinjefag.


Evasundersøgelse

  • Kendskabtilnyestemetoder for læseundervisninggør, at relativtnyelærerefårbedreresultateriforholdtillæsefremgangpåmellemtrinnet

  • ”Vi kanikkepåvise, at der er en forskeliklasserneslæsefremgang, afhængigtaf om lærerenermerituddannetellerhar en fireåriglæreruddannelse” s. 63

  • ”Detkanomvendtikkepåvises, at lærere, der hartagetlinjefagidansk, har en sammenhæng med læsefremgang for alleeleveruansetlæseniveau. Tilgengældladerdettil at have betydning for de 33 % afeleverne, der i 4. klasselæserpåmiddelniveau” s. 63

  • ”Detharbetydning, at lærerentagerefteruddannelseilæsning”

  • ELLER: Der erihvertfaldforskelmellemlærere, der tagerefteruddannelse og lærere, der ikkegør (EVA rapport s. 19: Deteryderstvanskeligt at dragekausaleslutningerpåbaggrundafdenne type undersøgelser

  • EVA 2013: Læseudviklingpåmellemtrinnet - Faktorerforbundet med læsefremgangfra 4.-6. klasse


Voresundersøgelse: Hvordan?

  • Registeroplysningeromeleverneskaraktereriafgangsprøvernesamtstandpunktskarakterer (2009-2011)

  • Kvalitative interviews somudgangspunkt for at formulererelevantespørgsmål

  • Spørgeskemaundersøgelsetil 3,230 lærerefordeltpå 85 skoleriforåret 2011

  • Spørgeskemaundersøgelse med skoleledere (32 skolelederekunnekoblestillærerne og havdeværetansatførelevplansimplementeringen)

  • Oplysningerfraskolerne, så vi vedpræcist, hvilkelærere, der harundervisthvilkeeleveri 7.-9. klasseialleeksamensfagene


Betydningenaflæreruddannelse og linjefagivoresundersøgelse

  • Uddannedelærereiforholdtilundervisereudenlæreruddannelse: Markantforskeli de uddannedelæreresfavør (ingenforskel merit ogalmlærerudd)

  • Absolut ingenforskelpåeleverundervistaflinjefagsuddannedelærereogikke-linjefagsuddannelselærere, kontrolleret for elevbaggrund

  • Betyderdet, at vi bare skalkastelærerne op iluftenog se, hvilke fag de faldernedpå? Eller holde op med at have linjefag?

  • NEJ.Lærere, der underviserpåoverbygningenudenlinjefag, brænderformodentligt for faget.

  • MEN: Måskeer “mere afdetsamme” (=allelærereskal have

    linjefagi den forstand, vi kenderdet) ikke den rigtigeløsning her.


Motivation sompotentiale


Motivation sombegreb

  • Motivation som den potentielleenergi, en person ervilligtil at lægge bag opnåelsenaf et giventmål.

  • Hvadermålet:

    • At gavne sig selv (incitamenter) ellerundgåstraf (regulering): Ekstrinsisk motivation

    • At nydeopgaveniselv: Intrinsic task motivation/indreopgavemotivation

    • At leve op tilprofessionensstandarder: Professionelmotivaiton

    • At gøregodt for andreellersamfundet: Public service motivation


Bag ommotivationen

Self-determination theory

  • Behov for at føle sig autonom

  • Behov for at føle sig kompetent

  • Behov for at føletilknytningtilandre

Kilde: Jacobsen, Hvitved & Andersen


A A R H U S U N I V E R S ITY

Department of Political Science

Public service motivation

Individers orientation mod at levere service til folk med detformål at gøredetgodt for andreog for samfundet (Perry/Hondeghem)

Et opgør med, at producenterafoffentlig service aleneermotiveretafegennytte

Altruistiskmotivationsformknyttettil levering af public service

Et kald?


Hypoteserfremsati 1990:

  • Jo større PSM, jo mere vilindividettiltrækkestil den offentligesektor (selektion)

  • Jo større PSM, jobedre performance (ioffentligeorganisationer)

  • Offentligeorganisationer, der tiltrækkeransatte med højtniveauaf PSM ermindreafhængigeafekstrinsiskeincitamenteriforholdtil at styreindividuel performance effektivt.


Hvadpåvirkeroffentligtansattes motivation?

Kontrol og incitamenter

Køn

Public service motivation

Alder

Voldsommebegi-venheder (fxkrig)

Intrinsic opgave- motivation

Professionalisme

Sektor (off/privat)

Uddannelse

20


Hvadhar motivation betydning for?

Jobtilfredshed

Valg ml. offentlig og privatsektor

Public service motivation

Arbejdstid

Sygefravær

Intrinsic opgave- motivation

Bedømmelsesadfærd

Eleverslæring

Org.-person fit vedr. PSM

21


MOTIVATION I FOLKESKOLEN – ELEVPLANER, PUBLIC SERVICE MOTIVATION OG EKSAMENSKARAKTERERSamarbejde med seniorforsker Eskil Heinesen og forskningsleder Lene Holm Pedersen

22


Trin 1: Hvadbetyder motivation?

Public service motivation

Kontrol for lærerneserfaring og socio-demografi

Afgangskarakterer

Kontrol for elevernes socio-demografi

Kontrol for skole- og kommunekarakteristika

Kontrol for faget og samspil ml. fag og elevkarakteristika


Hovedresultater: Samlet PSM og alleprøver

Public service motivation

+

+

Afgangsprøvekarakterer

Kvindeliglærer

+

Eleven er en pige

+

Læreruddannet

Erfaring (mere end fire år)

N=24.360

Linjefag


Hovedresultater: Samlet PSM og skr.prøver

Public service motivation

+

Afgangsprøvekarakterer

Kvindeliglærer

Eleven er en pige

+

Forskelle

Halveringaf PSM effekt

Ingenkvinde-pigeeffekt

Størreeffektafuddannelse

+

Læreruddannetellerej

Erfaring (mere end fire år)

Linjefag

N=13.660


Andre tests:

  • Standpunktskarakterer: Megetstørreeffektaf PSM

  • Kun dansk og matematik (lidtsvagereresultaterpga. færreobservationer)

  • Kun obligatoriskeudtræksfag med to eksternecensorer (størreeffekt, men mere usikkertpga. færreobservationer


Trin 2: Hvorforvariererlærernes motivation?

?

Motivation


Motivation:

Indrearbejdsmotivation

PSM (alle fire dimensioner)

Opfattelseafelevplaner

Command and motivation (udgivetitidsskriftet Public Administration, online before print)

Hovedresultat: Hviselevplanerneopfattessom mere kontrollerende, harlærernemindre motivation påalle de måltemotivationsdimensioner.

Kvindeligelærerehøjereintrinsiskmotivaiton og compassion (og opfatterelevplanersommindrekontrollerende), mensmændhar mere attraction to policy making og self-sacrifice

Ældrelærereharhøjere commitment to the public interest og mindre attraction to policy making

28


Trin 3: Hvorforopfatternoglelærereelevplanerne (og andenstyring) somkontrollerende, mensandreopfatterdetsomunderstøttende?

÷

Kontrollerendeopfattelseafelevplaner

?

Motivation


Forventninger

Skoleledernesimplementeringsomafgørende

Implementering via dialog: Understøttendeopfattelse

Implementering via “kæft, tritogretning”: Kontrollendeopfattelse

Undersøgelsenaflærernekobles med spørgeskematillederne (samarbejde med Maria Falk Mikkelsenfra SFI ogadjunkt Christian Bøtcher Jacobsen)


Resultater:

Hvornår opfattes elevplaner som kontrollerende:

  • Når skolelederens implementering er (relativt mere) hård

  • På store skoler

  • På skoler med mange fattige elever

  • Når læreren er en mand

Mikkelsen, Jacobsen, Andersen, Understanding employees’ perceptions of command systems -A study of school principals’ enforcement of obligatory student plans, præsenteret på IRSPM konferencen i Rom 2012


Styringsmodeller med forskelligepotentialerAfhængigaf de ansattes motivation og brugerneshandlingskapaciet

32


Dronninger (høj handlingskapacitet)

Neoliberalisme

Tredjevejs (markeds)

socialisme

Riddere (høj public service motivation)

Landsknægte (lav public service motivation)

Klassisk social- demokratisme

Bønder (Lav handlingskapacitet)

Figur 1. Ideologi og antagelser om motivation og handlingskapacitet

Note: Figuren er gengivet fra Le Grand (2003) side16.

Den indgår også som del af artiklen ” Motivation og handlingskapacitet i den offentlige sektor” i

politica nr. 1 2012

33


Den ene akse: De ansatte

Egoisme (landsknægte) vs. altruisme (hvide riddere)

Hvordan måles det? Public service motivation er et bud

Paternalisme

  • Paternalistiske “riddere” mener, at de selv (og ikke brugerne eller politikerne) ved bedst

  • Forholdet til professionalisme


Den anden akse: Brugerne

Kan nogle borgere bedre udnytte det frie valg bedre end andre?

Handlingskapacitet som begreb: Evner til at forstå, vælge mellem og give mening til kende om offentlige ydelser

Uddannelse!

Erfaring med området (jf. næste slide)

Normativt og/eller faktisk spørgsmål?

35


Handlingskapacitet på hospitalsområdet

36


De fire styringsmodeller jf. Le Grand 2010

Trust: Styringen bygger på tillid til, at leverandørerne bruger budgettet profes-sionelt, så serviceleveringen bliver effektiv, responsiv, ensartet og af høj kvalitet.

Mistrust: Kontrollerende topstyring med ekstern beløninning eller straf for at efterleve/ikke efterleve centralt fastsatte direktiver

Voice: Brugerne kan udtrykke deres tilfredshed/utilfredshed direkte til serviceleverandørerne

Choice: Brugervalg mellem forskellige leverandører af offentlig service (offentlig/privat, offentlig/offentligt, privat/privat).

37


Affinitet mellem brugerkapacitet og motivation på den ene side og styringsmodel på den anden

Høj brugerkapacitet (dronninger)

Voice

Choice

Altruistiske

ansatte (riddere)

Egoistiske

ansatte (landsknægte)

Mistrust

Trust

Lav brugerkapacitet (bønder)


Figur 2: Illustration af områdernes relative niveau af public service motivation og handlingskapacitet

Relativ høj handlingskapacitet

Relativ høj public service motivation

Relativ lav public service motivation

Relativ lav handlingskapacitet

Note: Del af artiklen ” Motivation og handlingskapacitet i den offentlige sektor” i

politica nr. 1 2012


Inddragelse som potentiale? Incitamenter og regulering på andre områder end folkeskolen


Ny Løn på universitetsinstitutter

Økonomiske incitamenter

Individuel performance

(publikationer)

Opfattelse af øko. incit

Intrinsisk motivation

Kilde: Andersen, Jacobsen, Møller, Pallesen 2006


Opfattelsen af incitamenter

Sammenhæng mellem opfattelse af økonomiske incitamenter og disses betydning

Forskel på, hvordan medarbejderne oplever incitamenter:

  • Understøttende ved at belønne indsats

  • Kontrollerende fra ledelsens side

  • Hvis understøttende større indsats: crowding in

  • Hvis kontrollerende mindre indsats: crowding out

    Resultat fra forskningsverdenen: opfattelse af ’ny løn’ gør en forskel

42


43


Dokumentation, indre opgavemotivation og sygefravær

  • FOA medlemmer (medlemspanel)

  • Sygefravær (registeroplysninger)

  • Indre opgavemotivation målt (spørgeskema)

  • Opfattelse af, hvor kontrollerende krav om dokumentation er (spørgeskema)

Opfattelse af dokumentationskrav

som kontrollerende

Mindre indre opgavemotivation

Større sygefravær


FTF undersøgelse


Beskæftigelsesområdet

Undersøgelsenerbaseretpåspørgeskemaundersøgelseafmedarbejderefrabeskæftigelsesområdet og medarbejderefra den centralekommunale administration i fire kommuner


KONKLUSION OG MERE DISKUSSION


Betydningen af de ansattes motivation: Opsamling

Bedst mulige offentlige ydelser for mindst mulige omkostninger

Styringstiltag

Indre motivation

Opfattelse af styringstiltaget som enten understøttende eller kontrollerende

Den lokale leders implementering af styringstiltaget

Typen af styringstiltag


TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED!Kommentarer er altid velkomne på [email protected]


  • Login