Di s syn p forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ets
This presentation is the property of its rightful owner.
Sponsored Links
1 / 17

DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS PowerPoint PPT Presentation


  • 48 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS. EU byrdefordeling 2012-2020 - for sektorer uden for EU ETS. EU byrdefordeling 2012-2020 - for sektorer uden for EU ETS. Hvad bør ændres i forslaget?.

Download Presentation

DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


Di s syn p forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ets

DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS


Di s syn p forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ets

EU byrdefordeling 2012-2020- for sektorer uden for EU ETS


Eu byrdefordeling 2012 2020 for sektorer uden for eu ets

EU byrdefordeling 2012-2020- for sektorer uden for EU ETS


Hvad b r ndres i forslaget

Hvad bør ændres i forslaget?

  • Gennemsnitlig reduktionskrav er -10 pct., der er fordelt mellem medlemsstater fra +20 pct. til -20 pct.

  • I byrdefordelingen er det ikke nok at se på pr. capita BNP, det er også afgørende hvordan lande har brugt BNP til at forbedre deres energi-effektivitet

  • Klimapolitik skal ikke bruges til at føre social- eller regionalpolitik i EU

  • Beslutningen om national brydefordeling skal give medlemsstater det rette incitament til at gennemføre reduktioner i deres udledninger. De lande, der har det største potentiale, skal have større reduktionsforpligtelse

  • Kommissionen sender det forkerte signal til udviklingslande i de internationale forhandlinger, når fattigere EU-lande med et højt energi-effektiviseringspotentiale får lov til at øge deres emissioner


Konklusion

Konklusion

  • 20 pct. reduktion med kun begrænset JI+CDM adgang er umuligt at nå for Danmark. Danmark kan ikke påtage sig større forpligtelse end lande vi normalt sammenligner os med (S, GB, NL, D, F)

  • Når lande som f.eks. Danmark acceptere en relativt større reduktionsforpligtelse, skal de også have større adgang til JI og CDM-kreditter. Samtidig skal JI+CDM-grænsen på 3 pct. af emissioner uden for ETS-sektorer forhøjes for EU under et

  • I bestræbelserne på at reducere deres emissioner skal de sektorer og virksomheder, der er uden for EU ETS, men er i konkurrence med nabolande, f.eks. virksomheder inden for fremstilling og transport, have ensartede konkurrencevilkår på tværs af lande

  • Danmark og andre EU lande skal realisere det betydelige potentiale for energi-effektiviseringer i husholdningerne. (Barrierer er mangel på information og finansiering)


Di s syn p forslag til ets direktiv

DI's syn på forslag til ETS direktiv


Behov for get harmonisering

2008-12 kvoter i pct. af 2005 udledning

Foreslået kvote i pct. af 2005 emi.

Godkendt kvote i pct. af 2005 emi.

Gns. Foreslået kvote

Gns. Godkendt kvote

300

250

200

pct.

150

100

50

0

Malta

Irland

Polen

Italien

Østrig

Letland

Litauen

Finland

Ungarn

Belgien

Estland

Sverige

Holland

Tjekkiet

Frankrig

Spanien

Tyskland

Slovakiet

Danmark

Slovenien

Grækenland

Luxembourg

Storbritannien

Kilde: Europa-kommissionen samt DI beregninger

Behov for øget harmonisering


Positive elementer i kommissionens ets forslag

Positive elementer i Kommissionens ETS-forslag

  • ETS-sektorer løftes ud af nationale byrdefordelinger og lægges under fælles (sektorvise) caps

  • Definitionen af de anlæg, der er omfattet af EU ETS, præciseres (j.f Kommissionens guidelines og Danmarks hidtidige praksis)


Elementer i ets forslaget der b r ndres

Elementer i ETS-forslaget der bør ændres

  • Der bygges på princip om fuld auktionering af kvoter. Ingen gratistildeling af kvoter i 2020. Omfang af gratistildeling i 2013-2020 er uklart. Hvilke sektorer, der omfattes af gratistildeling, analyseres frem til 2011

  • Mange dele af direktivet uafklarede (auktioneringsregler og regler for gratistildeling) og analyseres frem til 2010 - beslutning overlades til komitologi-procedure

  • Auktioneringsprovenuets anvendelse rejser spørgsmål og måe at beregne Danmarks andel af provenuet rejser nyt basisårsproblem

  • Kun en lille del af de mindre virksomheder kan fritages for ETS

  • Ingen global aftale - ingen yderligere adgang til projektkreditter fra JI og CDM-kreditter

  • International aftale giver kun begrænset yderligere adgang og særlige EU krav for projektgodkendelse etableres


Di og wwf danmark har udarbejdet f lles holdning til anvendelse af provenu

DI og WWF Danmark har udarbejdet fælles holdning til anvendelse af provenu


Auktioneringsprovenu enormt anvendelse og fordeling basis r

Auktioneringsprovenu - enormt:- Anvendelse og fordeling (basisår)?


Mindre virksomheder med lav udledning b r fritages

Mindre virksomheder med lav udledning bør fritages

Andel af DKs samlede emission for ETS-sektorer

Ved en grænse på 25.000 tons CO2-udledning pr. år vil kun 2,5 pct. af udledningerne blive fritaget, men ca. 250 installationer kan fritages i Danmark

Antal installationer

Kilde: Den danske allokeringsplan 2008-2012


Udvikling i det totale antal forventede akkumulerede 2012 cers

Udvikling i det totale antal forventede, akkumulerede 2012-CERs


Resultatet af cop13 p bali

Resultatet af COP13 på Bali

  • Når der lægges restriktioner på mængden og karakteren af CDM-projekter som kan godkendes i EU ETS sender EU Kommissionen det forkerte signal til the internationale samfund

  • Utvetydig opbakning til mekanismerne er vigtig for at bakke op om de helt centrale elementer i Bali Køreplanen om teknologioverførsel og finansiering

    Elementer i Bali Køreplanen:

  • Enighed om at de bærende elementer i de videre forhandlinger er: a.) en styrket forebyggende indsats (mitigation); b.) styrket tilpasningsindsats (adaptation); c.) styrket indsats for teknologiudvikling og - overførsel; d.) flere midler til at finansiere indsatsen

    Erhvervslivet kan spille en central rolle i alle disse:

  • CDM er centralt for at rejse kapital i virksomhederne til teknologioverførsel


Konklusion ang eu ets

Konklusion ang. EU ETS

  • Kommissionens direktivforslag indeholder nogle positive elementer, som vil fremme ensartede konkurrencevilkår i EU ETS

  • Men

  • der er behov for ændringer på nogle felter:1) beskyt EU's konkurrenceevne gennem fortsat gratis tildeling af kvoter til energi-intensiv industri2) Afklar centrale elementer "Komotologi"proceduren parallelt med direktivets behandling i Parlament og Råd3) Anvend auktioneringsprovenu på VE og klimamål i øvrigt. Og fordel provenuet efter basis-årenen 2005-20074) Giv mindre installationer, der udleder under 25.000 tons CO2 mulighed for fritagelse for EU ETS5) Tillad lang mere adgang til JI og CDM-kreditter


Eu landenes ve andel af det endelige energiforbrug i 2005 samt ve m l i 2020

EU landenes VE-andel af det endelige energiforbrug i 2005 samt VE-mål i 2020

Kilde: Europa Kommissionen samt egne beregninger


Di s syn p kommissionens forslag til ve direktiv

DI's syn på Kommissionens forslag til VE-direktiv

  • DI hilser VE-direktivet velkommen, og minder om at en højere VE-målsætning i Danmark fører kun til en mindre målsætning I et andet EU-land

  • De ikke-bindende målsætninger i direktivet bør fastholdes

  • VE-målsætningerne skal nås så omkostningseffektivt som muligt

  • Harmonisering af reglerne for overførsel af oprindelsesgarantibeviser er positivt

  • Et fælles europæisk støttesystem bør udvikles på sigt.


  • Login