Di s syn p forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ets
Download
1 / 17

DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS - PowerPoint PPT Presentation


  • 63 Views
  • Uploaded on
  • Presentation posted in: General

DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS. EU byrdefordeling 2012-2020 - for sektorer uden for EU ETS. EU byrdefordeling 2012-2020 - for sektorer uden for EU ETS. Hvad bør ændres i forslaget?.

loader
I am the owner, or an agent authorized to act on behalf of the owner, of the copyrighted work described.
capcha

Download Presentation

DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation

Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author.While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server.


- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - E N D - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Presentation Transcript


DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS


EU byrdefordeling 2012-2020- for sektorer uden for EU ETS


EU byrdefordeling 2012-2020- for sektorer uden for EU ETS


Hvad bør ændres i forslaget?

  • Gennemsnitlig reduktionskrav er -10 pct., der er fordelt mellem medlemsstater fra +20 pct. til -20 pct.

  • I byrdefordelingen er det ikke nok at se på pr. capita BNP, det er også afgørende hvordan lande har brugt BNP til at forbedre deres energi-effektivitet

  • Klimapolitik skal ikke bruges til at føre social- eller regionalpolitik i EU

  • Beslutningen om national brydefordeling skal give medlemsstater det rette incitament til at gennemføre reduktioner i deres udledninger. De lande, der har det største potentiale, skal have større reduktionsforpligtelse

  • Kommissionen sender det forkerte signal til udviklingslande i de internationale forhandlinger, når fattigere EU-lande med et højt energi-effektiviseringspotentiale får lov til at øge deres emissioner


Konklusion

  • 20 pct. reduktion med kun begrænset JI+CDM adgang er umuligt at nå for Danmark. Danmark kan ikke påtage sig større forpligtelse end lande vi normalt sammenligner os med (S, GB, NL, D, F)

  • Når lande som f.eks. Danmark acceptere en relativt større reduktionsforpligtelse, skal de også have større adgang til JI og CDM-kreditter. Samtidig skal JI+CDM-grænsen på 3 pct. af emissioner uden for ETS-sektorer forhøjes for EU under et

  • I bestræbelserne på at reducere deres emissioner skal de sektorer og virksomheder, der er uden for EU ETS, men er i konkurrence med nabolande, f.eks. virksomheder inden for fremstilling og transport, have ensartede konkurrencevilkår på tværs af lande

  • Danmark og andre EU lande skal realisere det betydelige potentiale for energi-effektiviseringer i husholdningerne. (Barrierer er mangel på information og finansiering)


DI's syn på forslag til ETS direktiv


2008-12 kvoter i pct. af 2005 udledning

Foreslået kvote i pct. af 2005 emi.

Godkendt kvote i pct. af 2005 emi.

Gns. Foreslået kvote

Gns. Godkendt kvote

300

250

200

pct.

150

100

50

0

Malta

Irland

Polen

Italien

Østrig

Letland

Litauen

Finland

Ungarn

Belgien

Estland

Sverige

Holland

Tjekkiet

Frankrig

Spanien

Tyskland

Slovakiet

Danmark

Slovenien

Grækenland

Luxembourg

Storbritannien

Kilde: Europa-kommissionen samt DI beregninger

Behov for øget harmonisering


Positive elementer i Kommissionens ETS-forslag

  • ETS-sektorer løftes ud af nationale byrdefordelinger og lægges under fælles (sektorvise) caps

  • Definitionen af de anlæg, der er omfattet af EU ETS, præciseres (j.f Kommissionens guidelines og Danmarks hidtidige praksis)


Elementer i ETS-forslaget der bør ændres

  • Der bygges på princip om fuld auktionering af kvoter. Ingen gratistildeling af kvoter i 2020. Omfang af gratistildeling i 2013-2020 er uklart. Hvilke sektorer, der omfattes af gratistildeling, analyseres frem til 2011

  • Mange dele af direktivet uafklarede (auktioneringsregler og regler for gratistildeling) og analyseres frem til 2010 - beslutning overlades til komitologi-procedure

  • Auktioneringsprovenuets anvendelse rejser spørgsmål og måe at beregne Danmarks andel af provenuet rejser nyt basisårsproblem

  • Kun en lille del af de mindre virksomheder kan fritages for ETS

  • Ingen global aftale - ingen yderligere adgang til projektkreditter fra JI og CDM-kreditter

  • International aftale giver kun begrænset yderligere adgang og særlige EU krav for projektgodkendelse etableres


DI og WWF Danmark har udarbejdet fælles holdning til anvendelse af provenu


Auktioneringsprovenu - enormt:- Anvendelse og fordeling (basisår)?


Mindre virksomheder med lav udledning bør fritages

Andel af DKs samlede emission for ETS-sektorer

Ved en grænse på 25.000 tons CO2-udledning pr. år vil kun 2,5 pct. af udledningerne blive fritaget, men ca. 250 installationer kan fritages i Danmark

Antal installationer

Kilde: Den danske allokeringsplan 2008-2012


Udvikling i det totale antal forventede, akkumulerede 2012-CERs


Resultatet af COP13 på Bali

  • Når der lægges restriktioner på mængden og karakteren af CDM-projekter som kan godkendes i EU ETS sender EU Kommissionen det forkerte signal til the internationale samfund

  • Utvetydig opbakning til mekanismerne er vigtig for at bakke op om de helt centrale elementer i Bali Køreplanen om teknologioverførsel og finansiering

    Elementer i Bali Køreplanen:

  • Enighed om at de bærende elementer i de videre forhandlinger er: a.) en styrket forebyggende indsats (mitigation); b.) styrket tilpasningsindsats (adaptation); c.) styrket indsats for teknologiudvikling og - overførsel; d.) flere midler til at finansiere indsatsen

    Erhvervslivet kan spille en central rolle i alle disse:

  • CDM er centralt for at rejse kapital i virksomhederne til teknologioverførsel


Konklusion ang. EU ETS

  • Kommissionens direktivforslag indeholder nogle positive elementer, som vil fremme ensartede konkurrencevilkår i EU ETS

  • Men

  • der er behov for ændringer på nogle felter:1) beskyt EU's konkurrenceevne gennem fortsat gratis tildeling af kvoter til energi-intensiv industri2) Afklar centrale elementer "Komotologi"proceduren parallelt med direktivets behandling i Parlament og Råd3) Anvend auktioneringsprovenu på VE og klimamål i øvrigt. Og fordel provenuet efter basis-årenen 2005-20074) Giv mindre installationer, der udleder under 25.000 tons CO2 mulighed for fritagelse for EU ETS5) Tillad lang mere adgang til JI og CDM-kreditter


EU landenes VE-andel af det endelige energiforbrug i 2005 samt VE-mål i 2020

Kilde: Europa Kommissionen samt egne beregninger


DI's syn på Kommissionens forslag til VE-direktiv

  • DI hilser VE-direktivet velkommen, og minder om at en højere VE-målsætning i Danmark fører kun til en mindre målsætning I et andet EU-land

  • De ikke-bindende målsætninger i direktivet bør fastholdes

  • VE-målsætningerne skal nås så omkostningseffektivt som muligt

  • Harmonisering af reglerne for overførsel af oprindelsesgarantibeviser er positivt

  • Et fælles europæisk støttesystem bør udvikles på sigt.


ad
  • Login