1 / 26

BØRNEPARAT & AMBITIØS

BØRNEPARAT & AMBITIØS. Onsdag den 9. oktober 2013 kl. 18.30-20.30 i kantinen på Lyngholmskolen. Program. BØRNEPARAT &!8:30AMBITIØS Oplæg om arbejdet med læring, trivsel, flid og ambitioner på Lyngholmskolen. Skolereformen Gruppedrøftelser Gruppedrøftelser

adanna
Download Presentation

BØRNEPARAT & AMBITIØS

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. BØRNEPARAT & AMBITIØS Onsdag den 9. oktober 2013 kl. 18.30-20.30 i kantinen på Lyngholmskolen

  2. Program BØRNEPARAT &!8:30AMBITIØS • Oplæg om arbejdet med læring, trivsel, flid og ambitioner på Lyngholmskolen. • Skolereformen • Gruppedrøftelser Gruppedrøftelser Undervejs vil der mulighed for at stille spørgsmål. I oplægget i der lagt små refleksionsopgaver ind, der skal løses i små grupper.vil være mulighed for at stille spørgsmålØRNEPARAT & AMBITIØS

  3. 3 af vores fokusområder i kommende skoleår • Mål som styringsredskab for elevernes læring • ”Flid” • Skolereformen

  4. I vores planlægning og organisering skal vi skabe muligheder for aktiv deltagelse for alle fagligt og socialt Vi er ambitiøse på alle elevers vegne” • Vi skal levere undervisning og tilrettelægge læreprocesser, hvor alle elever står på tæer og er udfordret i forhold til den enkeltes niveau og måde at lære på mm, dvs. at vi skal udfordre dygtige elever, mindre dygtige elever, almindelige elever og særlige elever m.fl. Børneparat skole • Skolen skal tilpasse sig de elever vi har, - vi skal stille krav til forældre og børnehaver om at gøre børnene skoleparate, men når eleverne er her, indretter vi os efter børnene og tager udgangspunkt i den børnegruppe vi har, når vi tilrettelægger vores læringsmiljøer. Det er de professionelles ansvar at skabe rammerne for læring, og dermed os der skal tilrettelægge lærings-processerne, så alle kan være aktive i undervisningen.

  5. Målsætning fordi? • Tydelige mål for folkeskolen er et af de bærende elementer i regeringens senestefolkeskoleudspil: skolen skal udfordre alle elever, så de kan blive så dygtige de kan. • Forskningen peger på: Elever der ved, hvad de skal lære, og hvorfor de skal lære det, har nemmere ved at lære det. Lærere der sætter klare lærings mål i deres undervisning, har et tydeligere billede af, hvordan og hvornår deres elever lærer det, de skal. • EVA: Fælles mål bliver ikke brugt som et arbejdsredskab til at planlægge undervisningen. Læringsmål og målstyret undervisning er ikke kendetegnende for den praksis, der udøves i klasselokalet. Undervisningen tager afsæt i, hvilke emner og hvilket stof de skal nå i undervisningen, samt hvilke aktiviteter, den skal indeholde. Fokus er mere på hvad de skal lave end hvad de skal lære! Forvaltning og skoleledelse spørger ikke ind til hvordan lærerene bruger fælles mål eller hvordan de opstiller tydelige læringsmål for eleverne. • Anbefalinger: Lærerne skal klædes på til at sætte læringsmål for det enkelte undervisningsforløb, undervise efter dem og følge op på, i hvilken grad de er nået. Ledelsen skal stille tydelige forventninger til lærernes arbejde med målstyret undervisning og følge op på arbejdet.

  6. Målsætning fordi? Undervisningen på Lyngholmskolen skal tage sit udgangspunkt i at vi er børneparate og ambitiøse, så derfor skal vi arbejde med målsætning og materialedifferentiering i undervisningen. • At man kan se den pædagogiske gevinst af arbejdet. • At man taler målsætninger og kompetencer før man taler aktiviteter i planlægningen. • At vi accepterer og er bevidste om, at det tager tid at anvende målsætningerne i forhold til eleverne (at bevidstgøre eleverne om målene) – at arbejdet hele tiden skal holdes op på målene.

  7. Sproget Citat fra daglig dagen: elev ”hvad skal vi lave i dag?” lærer ” I skal lave opgaven færdig og så får I noget for som I skal lave til på mandag.” • Under målbeskrivelserne skal der ikke optræde ord som arbejde med, beskæftige sig med, lave m.m. – prøv at erstatte ordene med lære at, forholde sig til, kende til, redegøre for, kunne, vide, beherske m.m. • Nyt ord: potentialebaseret undervisningsdifferentiering: • Går interesser og nysgerrighed hånd i hånd med at udfordre de aktuelle færdigheder og kundskaber til højere niveauer.

  8. Læringsniveauer

  9. Progression i litteraturlæsning

  10. Læringsniveauer reflektere vurdere og konkludere analysere og anvende forstå kende

  11. Lave >< Lære • Hvad skal børnene kunne og på hvilket niveau? • Hvad skal børnene vide og på hvilket niveau? • Hvad er tegnene på, at barnet arbejder mod målet? • Hvad er tegnet på at målene er nået? • Hvordan kan vi synliggøre målene for børnene?

  12. Målstyret undervisning • Hvad tænker I som forældre om: • at vi skal have fokus på, hvad skal børnene lære, i stedet for det primære fokus på, hvad skal de lave? • potentialebaseret undervisningsdifferentiering?

  13. Ambitiøse - på alle elevers vegne på Lyngholm

  14. ”Vi er ambitiøse på alle elevers vegne” • Vi skal levere undervisning og tilrettelægge læreprocesser, hvor alle elever står på tæer og er udfordret i forhold til den enkeltes niveau og måde at lære på mm, dvs. at vi skal udfordre dygtige elever, mindre dygtige elever, almindelige elever og særlige elever m.fl. • Omdrejningspunkterne er følgende: • Lærere og pædagogers tilrettelæggelse af læringsprocesser – jvf. Pias oplæg om at målsætte læreprocesserne • Fælles fokus på at vi skal bruge skoletiden til at få mest mulig læring • Fokus på processerne – at skabe synlige mål for ”Flid” = gode arbejdsvaner • Hvordan står børnene på tæer, lærer at arbejde, gøre sig umage, får gode arbejdsvaner • At lektier bruges med tydelige målsætninger, så alle forstår hvad formålet er.

  15. Historik og begrundelse • Ændringer i folkeskoleloven i 1993 • Behovet for at alle gør sig umage • Vi skal i vores undervisning arbejde med en af de gamle dyder ”flid”, der som begreb er gået tabt. Det har betydet, at nogle børn underpræsterer, og ikke får lært nogle gode arbejdsvaner også til senere gavn. Eleverne skal lære, at det betaler sig at gøre en indsats og gøre sig umage samt lære at være udholdende. Eleverne og forældrene skal have en tilbagemelding i udviklingsplanen om arbejdsindsatsen i faget, at det vil alle blive målt på. • Talent x arbejde = resultat • ”Flid” = gode arbejdsvaner • Testning i kommende PISA

  16. Eksempler på målsætning af ”flid”/gode arbejdsvaner • Lære at; forstå at alting • hænger sammen Lære at; turde fejle og lære af fejlen • Lære at; anvende alle • deres sanser • Lære at; være nysgerrige • og stille spørgsmål • Lære at; øve sig i at • udholde usikkerhed, • paradokser og ambivalens

  17. Gode arbejdsvaner

  18. Mål:At alle elever i 6.Z gør sig umage (yder deres bedste)

  19. Mål:At alle elever i 6.Z arbejder koncentreret og udholdende

  20. Mål:At alle elever i 6.Z får gode lektievaner

  21. Mål: At alle elever i 6.Z har orden i deres ting

  22. ? • Hvad tænker I – som forældre, er det relevant at vi arbejder mere bevidst og målrettet med ”flid”? • Hvad tænker I, at vi skal være opmærksomme på? • Lektier – en fælles udfordring • Hvad mener I, der er vigtigt i forhold til lektier?

  23. Skolereformens mål og midler • Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan • Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater • Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis • En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring • Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. • Få klare mål og regelforenkling

  24. Centrale nye tiltag i reformen • Skoleugens længde 30 timer i 0.-3. klasse (28) 33 timer i 4.-6. klasse (30) 35 timer i 7.-9. klasse (33) • To typer undervisning: • Fagopdelt undervisning • Understøttende undervisning bl.a lektiecafe og motion/bevægelse

  25. Flere fagopdelte timer

  26. Vores drømme/ønskescenarie for Lyngholmskolen efter reformen

More Related